Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da det i dette Efteraar er ti Aar siden, at den første Studiekres over "Livets Bog" blev dannet, vil jeg tro, at det vil interessere "Kosmos" Læsere at faa et lille Indblik i de Erfaringer, disse Aar har bragt. I Almindelighed betragtes en Tiaarsdag vel næppe som en Dag, der er større Omtale værd, men da det her drejer sig om Skabelsen af et Arbejde, der har faaet livsvarig Betydning for mange Mennesker, vil en Undersøgelse af de opnaaede Resultater sikkert ikke være uden Interesse.

Naar den 7. December er blevet sat som den grundlæggende Dato, er dette ikke helt korrekt. Det første Studiekresmøde blev holdt i et privat Hjem i Odense Onsdag Aften den 1. November 1932. Derefter følger Aarhus den 2. November og Aalborg den 3. November samme Aar. Det var Rygtet om disse Holds Dannelse, der foranledigede interesserede i København til at anmode om Dannelsen af en Kres her i Byen, og denne Kres samledes da Onsdag den 7. December i Kvindelig Læseforenings Læsestue. Hermed var Ringen sluttet, og et Arbejde skabt, der senere skulde vokse sig meget stærkt i de Menneskers Sind, som gik ind i det.

"Al Begyndelse er svær", siger et gammelt Ord, og det kom ogsaa til at gælde for Studiekresarbejdet over "Livets Bog". Manglende Modenhed og Erfaring for et saadan Arbejdes Tilrettelægning berøvede mig ofte i Begyndelsen det Mod, der var en Forudsætning for, at det hele skulde lykkes, og jeg bekender aabent, at jeg, hvis jeg ikke var blevet mødt med en næsten utrolig Forstaaelse fra samtlige Deltagere, havde maattet give op. Naar jeg idag ser tilbage, vil jeg ikke lægge Skjul paa, at Mænd som Timmermann, Aalborg, afdøde Lars Nielsen, Aarhus, og Fixen, Odense, har langt den største Part af Æren for, at de respektive Hold ikke alene kom i Gang, men ogsaa i Vækst. Uden deres utrættelige Arbejde og store Kærlighed til baade Martinus Person og hans Sag, vilde jeg ikke have haft Kraft til at løse denne Opgave, som jeg kun med megen Ængstelse havde taget paa mig.

Dannelsen af Holdet her i København blev afgørende for Studiekresarbejdets videre Udvikling. Som jeg i Provinsen havde mødt tre Mænd, der altid stod ved min Side, mødte jeg ogsaa her i København tre Mænd, hvis Venskab blev uvurderligt for mig. Disse tre Mænd: Kontorchef Christensen, Civilingeniør Hannemann og Overassistent Voss var utrættelige i deres Hjælp for, sammen med mig, at finde frem til en Undervisningsform, alle kunde være tjent med. At de her nævnte Personer kun udgør en ringe Del af de kærlige Mennesker, som dengang kom mig i Møde, nævner jeg kun for en Fuldstændigheds Skyld. Men disse Mænd var de Støtter, der bar mig i den første vanskelige Tid, uden deres Tillid og altid kammeratlige Hjælpsomhed og Overbærenhed vilde mine Kræfter simpelthen ikke have slaaet til.

Jeg skal ikke her trætte Læseren med de mange Eksperimenter, vi i Begyndelsen foretog, men kun nævne, at der udaf de mange Erfaringer efterhaanden opstod en ret sikker Viden om de to Metoder, efter hvilken Undervisningen foreløbigt maatte føres. Den første var de fortløbende Foredrag over Stoffet i "Livets Bog". Denne Form, der hidindtil har været den mest anvendte, har imidlertid en Brist, som, naar Talen drejer sig om det samme Hold, uundgaaelig vil blive aabenlys efterhaanden. Enhver Taler vil, hvor meget han saa end evner at forny sig, efterhaanden erhverve sig en speciel Form, der i det lange Løb kan virke trættende paa Tilhørerne. Denne Træthed kan være farlig, fordi den næsten umærkeligt virker sløvende paa selv den mest opmærksomme Tilhører. Derfor er denne Form kun anvendelig ved en Undervisning med ret store Afbrydelser, for Eksempel hver fjortende Dag eller mere. Der, hvor Undervisningen følger en Ugeplan, stiller Foredragsformen faktisk for store Krav til Foredragsholderen og maa fortrinsvis afløses af den anden Form, der uden Tvivl er lettere for baade Leder og Tilhører. Denne Form bestaar i en Opdeling af Undervisningen, saaledes at den første Halvdel af Tiden anvendes til en koncentreret Gennemgang af et specielt Problem og den sidste Halvdel til Besvaring af Spørgsmaal i Tilknytning til det Stof, man for Tiden er beskæftiget med.

Medens den første Form kan virke noget stereotyp, idet de enkelte Deltagere ligesom ikke rigtig kan komme i Forbindelse med hinanden, tillader den anden Form en langt intimere Kontakt baade mellem Deltagerne indbyrdes og mellem Leder og Deltagerne. Det vanskelige ved denne Form er blot, at den, for at blive helt rigtig, kun kan anvendes indenfor stærkt begrænsede Hold. Her i København har jeg forsøgt denne Undervisningsform gentagne Gange og altid med Held, men har hver Gang maattet opgive paa Grund af for stor Tilslutning. Imidlertid vil vi nu prøve paa en Genindførsel af denne Metode i en noget udvidet Form, som vi saa vil søge at bevare, indtil nye Undervisningsledere er blevet uddannet og kan træde hjælpende til.

Med Problemet "Studiekresledere" er vi ved Kernepunktet i selve Studiekresarbejdet. Som jeg allerede har bemærket, foregaar langt den bedste Undervisning i de kosmiske Analyser paa smaa Hold under en dygtig Lærers Ledelse. Men med det Behov, der allerede er, og som i Fremtiden vil blive mangedoblet, er det givet, at dette Arbejde en Dag vil være stillet overfor Kravet om en endog meget stor Stab af kvalificerede Mænd og Kvinder til at lede denne Undervisning. Vil dette Krav kunne honoreres? Naturligvis! Paa den anden Side maa man gøre sig klart, at dette at undervise i disse Problemer ikke er gjort med blot at ønske det. Dette Felt synes, mere end de fleste andre, at kræve medfødte Evner, som i Virkeligheden kun de færreste har. Og selv med gode medfødte Anlæg kræves der en Uddannelse af ualmindelig alsidig Natur. Det er mig i denne Forbindelse en meget stor Glæde at kunne meddele, at et Lærerhold forlængst er dannet, saaledes at Sagens Vækst paa dette Omraade i Tide er blevet forberedt.

Som jeg i Begyndelsen af denne Artikel bemærkede, er ti Aar ikke et saa stort Spand af Tid, at man i Almindelighed opholder sig ved det. Men for Studiekresarbejdet over "Livets Bog" har dette Tidsrum imidlertid betydet Udbygningen af det Fundament, paa hvilket hele vort fremtidige Arbejde beror. I et hastigt Tilbageblik rummer det Forudsætningen for Sagens Tidsskrift "Kosmos" og for Skabelsen af den fra alle Sider anerkendte "Kosmos Feriekoloni", som i sin Tilrettelægning er den første Ferieby i Danmark. Lægger man til dette den stadigt voksende Korrespondanceafdeling og den ligeledes meget livsdygtige Esperantoafdeling under Fru Thora Hammarlunds Ledelse, vil man næppe tage mig det ilde op, naar jeg hævder, at de svundne Aar er blevet vel anvendt.

Indenfor det direkte Studiekresarbejde gav de forløbne Aar os foruden Ingeniør Mogens Munch, hvis Arbejde i Sagens Tjeneste er saa kendt og beundret, at nærmere Omtale her er overflødig, os ogsaa i Sparekassefuldmægtig Viggo Gaardes Tilknytning til Undervisningsarbejdet en Hjælp, som er blevet modtaget med stor Taknemmelighed af det Hold, hvis Leder han er. Indirekte gav det ved sin Vækst Mulighed for Inger Gaardes Tilknytning til Sagen, en Tilknytning vi bl. a. i Form af hendes talentfulde Artikler i "Kosmos" alle har Grund til at være glade for.

Samlet udtrykker Studiekresarbejdet en levende Organisme i stadig Vækst. Denne Organisme har forlængst faaet sin egen Aand og Atmosfære. I sig selv er det blevet et Hjemsted for en Næstekærlighed og Tolerance, som præger hver eneste Deltager. Fri for enhver bunden Tilknytning er dets Vækst ene baseret paa et Hjertets og Forstandens Tilhørsforhold, som kun kan brydes af uudviklede Sider i ens eget Sind. Dets Maal er ganske klart det at skabe den Skole i Livskunst, der idag er mere savnet end nogen Sinde. Og det er min Overbevisning, at vi, den Dag Krigens mørke Skygger er veget for Fredens blide Lys, hejser Sagens store skønne Flag paa vor egen Bygning her i Byen. I denne Bygning skal der ikke alene være velindrettede Studielokaler, men ogsaa en Sal, i hvilken vi alle kan samles, og hvor den stadigt større og større Flok af Kunstnere, der knytter sig til dette Arbejde, kan træde i intim Kontakt med Sagens Ledelse og ved deres Evner bidrage til, at Martinus Arbejde bliver kendt som det, det er: en straalende Inspiration for Aand, Kunst og Kærlighed.

– – –

Ti Aar er svundne, og jeg vil ikke kunne slutte dette lille Overblik over, hvad disse Aar bragte, uden at bringe hver eneste Deltager i Studiekresarbejdet baade Martinus, Mogens Munchs, Viggo Gaardes og min egen kærligste Tak for den Interesse de i dette Arbejde lægger for Dagen. I en Tid, hvor Mørklægning, Kulde, Regn og Storm saa ofte appellerer til hellere at blive hjemme og hygge sig, oplever vi alle ved vore Møder at se, hvorledes samtlige Deltagere atter og atter trodser selv de ubehageligste Forhold for at komme til Stede. Mere end i alt andet føler vi ved denne store Tilslutning vort Arbejdes Værdi. Med en saadan Kraft i sig kan det ikke undgaa at vokse sig stort og stærkt og naa det Maal, der er Hensigten med dets Skabelse: at blive en helbredende Lyskilde i en Verden af Had og Hævngerrighed.