Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvis man, som man i og for sig godt kunde gøre, havde defineret Pessimisme og Optimisme som Evnen til at se Overskud af henholdsvis det mørke og det lyse i Tilværelsen, vilde man naturligvis faa det kosmiske Klarsyn som den højeste Form for Optimisme, og man maatte i saa Fald skelne mellem primitiv Optimisme, der modsvares ganske af Pessimismen og intellektuel Optimisme eller kosmisk Bevidsthed. Intet i det foregaaende vilde forandres af den Grund blot man satte Ordet primitiv foran følgende nustaaende Ord: Optimisme, Optimist, Lyssyn o. s. v. Medens Begrebet Pessimisme er saa godt som entydigt, kan Begrebet Optimisme, som vi nu har set, med fuld Ret bruges i væsentlig forskellig Betydning, hvilket naturligvis let kan føre til Misforstaaelse, hvis man ikke paa Forhaand gør sig klart, i hvilken Betydning det er anvendt. De i nærværende Artikel benyttede Definitioner af Pessimisme og Optimisme, som Evnen til at overvurdere det mørke henholdsvis det lyse og undervurdere det lyse henholdsvis det mørke i Tilværelsen, stiller Pessimisten og Optimisten som absolut sideordnede og med akkurat samme Motivverden, forskellig fra kosmisk Bevidsthed, bl. a. derved, at førstnævnte er af en primitiv-egoistisk Natur, stimulerende Selvdyrkelse, medens sidstnævnte er af altruistisk-egoistisk Natur, stimulerende Kærlighedsmanifestationer, men ogsaa derved, at førstnævnte Indstillinger er af illusorisk, lidet nuanceret Karakter, medens sidstnævnte er af realistisk, rigt nuanceret Karakter, idet Lys og Skygge, Glæde og Sorg, Behag og Ubehag for denne kærligt "lyttende" Bevidsthed altid viser sig i deres rette indbyrdes Forhold og sande Sammenhæng. Den kosmisk Bevidste vil saaledes aldrig kunne undgaa at se Mørket, men vil heller aldrig kunne undgaa at se det virkelige Lys, der findes i alt Mørke. Imellem de hernævnte to Bevidsthedskategorier findes naturligvis alle mulige Blandings- eller Overgangsformer, hvilket ogsaa tydeligt kom til Syne i Afsnittene om Pessimistens og Optimistens moralske Udviklingstrin, henholdsvis Side 43 og Side 90.

Vi er nu naaet igennem 1. Afdeling af nærværende Artikel og har set, hvorledes Pessimisten og Optimisten dybest i deres Natur bærer paa de samme Længsler og Ønsker mod Intellektualitetens og Kærlighedens lysende Sfære, men hvorledes de af akkurat samme primitive og egoistiske Begær er lænket til Mørkets og Hadets lidelsesfyldte Zone. Selvdyrkelse er den tunge Byrde, der holder dem nede, det koster Kamp og Smerte at fri sig fra denne Last, som de stadig nyder i Smug camoufleret paa de forskelligste og tilforladeligste Maader. Men samtidig skimter de i det fjerne deres virkelige Længslers høje Maal, det kosmiske Lys, det sande Liv, der giver Fred og Lykke, som Bøgeskoven en straalende Sommerdag giver Vederkvægelse til den, der som Pessimisten kommer fra Jordhulens klamme Mørke, og til den, der som Optimisten kommer fra Ørkenens svidende Lys.

Den kosmiske Bevidsthed er livgivende som Solen, der gennembryder Regnskyen og giver Lys og Varme til de regnmættede Marker og Skove, medens store tunge Regndraaber endnu hænger sitrende under Løvet, eller som Regnskyen, der skærmer af for Solens glødende Hede og langsomt som en stille, silende Sommerregn øser sit grødende Indhold ned over de tørre, tørstende Marker og Skove. – I Sandhed, den kosmiske Bevidsthed er et lyst Syn, befordrende den højeste Livsudfoldelse. Det er dette Lys, vi alle længes imod og er paa Vej til at naa.
 

Den afbalancerede Indstilling, hvilket vil sige den Indstilling, hvor Følelse og Intelligens er i Ligevægt er derimod ikke ligestillet med de 2 nysnævnte Grupper, idet Tyngdeenergien ikke er includeret i Definitionen her. Først naar dette sker, kan man opnaa ligestillede Grupper, og paa denne Maade kommer man til følgende 3 Grupper nævnt i Rækkefølge fra meget til lidt Tyngdeenergi: instinktiv Egoisme, afbalanceret Egoisme og kærlig Indstilling eller afbalanceret Altruisme. Her svarer Forholdet mellem Tyngdeenergien og Følelses- + Intelligensenergien for den afbalancerede Egoisme til Jordmenneskezonen fra Dyre- eller maaske snarere Naturmenneskestadiet indtil det rigtige Menneskerige, medens nævnte Forhold for den instinktive Egoisme svarer til Dyre- og Naturmenneskestadiet og for den kærlige Indstilling svarer til det rigtige Menneskerige. Her som ovenfor skal Begrebet Egoisme forstaas i sin gængse Betydning, som Hensyntagen kun til Væsenet selv, medens der tilsvarende ved Altruisme skal forstaas Hensyntagen til andre Væsener.

De her omtalte Livsindstillinger grupperer sig altsaa som vist i følgende Skema, hvor der samtidig er vedføjet Betegnelserne "rigtigt Menneske", "Jordmenneske" og "Naturmenneske" til Angivelse af de Omraader af Udviklingsspiralen, hvor de paagældende Livsindstillinger forefindes.

Afbalanceret Altruisme – Rigtigt Menneske. (Kosmisk Bevidsthed).

Afbalanceret Egoisme – Jordmenneske

Følelsesbetonet Egoisme – Jordmenneske
(Optimisme og Pessimisme).

Intelligensbetonet Egoisme – Jordmenneske
(Kynisme)

Instinktiv Egoisme – Naturmenneske.

Denne Inddeling, der her er fremført, er imidlertid netop den Kategorisering, Martinus har givet i Livets Bog 1. Del 5. Kapitel, idet den afbalancerede, den følelsesbetonede og den intelligensbetonede Egoisme jo netop er identiske med den i dette Kapitel angivne og karakteriserede første, anden og tredie Kategori af Jordmenneskene. Da dette Kapitel rummer en overordentlig klar og sublim Skildring og Analysering af disse forskellige Jordmennesketyper og samtidig, som ogsaa nævnt i Indledningen, i Virkeligheden udgør et sikkert eller fast Udgangspunkt for en hvilken som helst detailleret Udforskning af Jordmenneskenes Bevidsthedsomraade og altsaa ogsaa er benyttet ved nærværende Analyser, skal det tilraades Læseren i Tilknytning til disse at uddybe sin Menneskekundskab og Menneskeforstaaelse ved at studere Analyserne i dette Kapitel.

Her vil vi derfor gaa ud fra, at man er paa det rene med de karakteristiske Træk inden for de 3 Kategorier med Underafdelinger, og skal derfor kun kort anføre, at lige saavel som en stor Del af den følelsesbetonede egoistiske Indstilling, som vi netop har set under Analyserne af Pessimisme og Optimisme, direkte er egnet til at stimulere og tilfredsstille Individets Begær til Selvhævdelse og Selvdyrkelse, er ogsaa store Dele af den kyniske Livsindstilling direkte egnet til det selv samme Formaal for Væsenerne i denne Gruppe. Disse Væseners Overvurdering af det materielles Værdi i Forhold til det aandelige og af de praktiske Manifestationers Betydning i Forhold til Ideerne, deres ensidige Bedømmelse af et Menneskes Værd i Forhold til den Position og materielle Magt, det har opnaaet, eller det Kvantum materielt Gods, det besidder, og endelig deres Hævdelse af den stærkeres Ret over for den svagere, overført fra Naturens Verden til det moderne Samfundssystem, som den snedigeres og dygtigeres Ret over for den mindre dygtige eller begavede, kan dog altsammen kun siges at være en særdeles god Stimulans for Selvbevidstheden hos saadanne Individer, der, som Kynikerne, i Kraft af en stærkt udviklet Intelligens er i Stand til at klare sig og hævde sig i Konkurrencen om de materielle Værdier eller i Kampen for Tilværelsen.