Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Der laa en Sten i Vejen for ham, og for at faa den flyttet, tog han en Kæp, stak den ind under Stenen, og fik den paa den Maade vippet væk.

Saaledes tog den tekniske Udvikling i Tidernes Morgen sin Begyndelse, da et Fortidsmenneske skulde til at bygge sig en Hule.

Man smiler uvilkaarligt ved Tanken og tænker ikke paa, at denne Mand, eller dette Væsen, i Virkeligheden var Opfinderen af Vægtstangen, der jo i Tidernes Løb har floreret i utallige Maskiner, som deres vigtigste Bestanddel.

Dette var vel nok den første Maskine, der blev opfundet, og det er mærkeligt nok at tænke paa, at ogsaa en anden af vore mest geniale Opfindelser er gjort i den fjerne Oldtid, nemlig "Opfindelsen" af Hjulet. Dette har i endnu større Grad end Vægtstangen haft Betydning for den senere tekniske Udvikling, og det kan vist, uden at sige for meget, betegnes som en af de mest geniale Ideer, der til Dato har været fremme.

Med disse to geniale Opfindelser gjorde Mennesket sine første Skridt paa den Bane, der i Tidernes Løb skulde føre det frem mod uanede Højder, men det er her som paa alle andre Omraader, at Begyndelsen er den sværeste, og det er da ogsaa først i de allerseneste Aar, at den tekniske Udvikling rigtig har taget Fart, men saa er det jo ogsaa sket med Kæmpeskridt.

En fuldkommen, historisk Oversigt over den tekniske Udvikling vilde fylde adskillige Bind, saa det vil jeg ikke indlade mig paa, men et lille Overblik over Menneskeaandens Kampe og Sejre i den Tid, der kaldes den "historiske", vil være mere overkommelig og vil ikke være for trættende.

Lad os for at faa et Overblik, dele den tekniske Udvikling i 4 store Grupper. Den første og vigtigste vil jeg give Navnet "Kraftmaskinernes Udvikling". Gaar vi tilbage til Oldtiden, træffer vi saa at sige ingen Kraftmaskiner, fordi den daværende Arbejdskraft, Slaverne, var saa billig, at det simpelthen ikke var nødvendigt at tænke paa saadanne Hjælpemidler.

Først naar vi kommer saa langt hen i Tiden, at Problemet Arbejdskraft gør sig gældende, er det, at Tanken om at udnytte "Naturens Kraft", ved at lade den arbejde i Maskiner, dukker op.

De første Forsøg i den Retning, har vi i Vand- og Vindmøller. Medens de første stammer helt tilbage fra Assyrien og Ægypten, hvor Landet jo mange Steder opdyrkes ved Overrislingsanlæg, saa kan man ikke spore Vindmøllerne længere tilbage end til omkr. 700 e. Kr. Her i Danmark viste de sig først i Midten af det 13. Aarh. De Grundprincipper, som vi træffer i de første Typer, er jo imidlertid i Aarenes Løb undergaaet utallige Ændringer, og mægtige Forbedringer. Tænk blot paa at det gammeldags idylliske Vandhjul og den moderne Turbine, er to forskellige Udformninger af den samme Tanke, men medens Vandhjulet kun kunde udvikle omkring 100 Hestekræfter, saa kan en moderne dobbelt Peltonturbine yde 25,000 HK., altsaa en ganske fantastisk Forbedring, og saa kan sidstnævnte tillige næsten passe sig selv.

Princippet i Vindmøllerne er derimod forblevet uforandret op til vore Dage. Den første rigtig nye Impuls indenfor Kraftmaskinerne kommer med Dampmaskinens Opfindelse. I Tidens Løb havde mange arbejdet med Maskiner, der skulde udnytte Dampens Tryk, men man plejer at betegne James Watt som den, der satte System i Arbejdet, idet det lykkedes ham at fremstille en Maskine, hvor den arbejdende Cylinder var adskilt fra Kedelen, og som tillige var dobbeltvirkende, d. v. s. den kunde frembringe Kraft baade ved Stemplets Frem- og Tilbagegang.

Denne første primitive Maskine er naturligvis, ligesom Vandmøllerne undergaaet en kolossal Udvikling. Den bedste Forestilling herom faar man maaske ved at høre, at medens den allerførste Maskine, fremstillet af Savery, fortærede 80 kg Kul pr. Hestekrafttime, Watts skulde kun have 3,5 kg, og nu er man kommet ned paa 0,4 à 0,5 kg. De enkelte Typer skal jeg ikke her komme ind paa, men jeg vil gaa over til at omtale en anden Metode til Udnyttelse af Damptrykket, nemlig Dampturbinen.

Allerede de gamle Grækere havde været inde herpaa, idet en Mand ved Navn Hero havde fremstillet en Legetøjsmaskine, hvis omdrejende Bevægelse beroede paa Dampens Reaktionstryk ved Udstrømning, men det var som sagt kun Legetøj.

Det er først i Firserne, at der rigtig kommer Gang i Forbedringen af Turbinerne, idet det lykkes Laval at fremstille en Maskine, der i allerhøjeste Grad tiltrak sig Offentlighedens Opmærksomhed, hvilket hovedsagentlig skyldtes, at den roterende Del i hans Maskine bevægede sig rundt med en Fart af 30,000 Omdrejninger i Minuttet. Han naaede dog med sit Princip ikke højere end til at frembringe ca. 500 HK., medens man med de moderne Maskiner er naaet helt op paa et saa fantastisk Tal som 75,000 HK.

Dernæst kommer vi til Forbrændingsmotoren, der jo navnlig har haft stor Betydning for Fremstilling af ambulante Motorer, idet man jo her har reduceret Motorens Vægt til et rent Minimum i Forhold til det Antal Hestekræfter den udvikler. Princippet i den, der vel nok kendes af de fleste Nutildags, er et helt andet end det, der ligger til Grund for Dampmaskinen. Man har nemlig saa at sige anvendt "Kanonprincippet" i det nyttige Arbejdes Tjeneste, idet Stemplet drives frem og tilbage ved at en Eksplosion, og en dermed følgende Rumfangsforøgelse, finder Sted inde i selve Cylinderen. Denne Form for Motorer anvendes nu overalt i Automobiler, Flyvemaskiner, Jernbaner o. s. v., og er praktisk talt blevet uundværlig for Menneskene.

Som sidste Trin kunde man omtale de elektriske Maskiner. De maa nærmest betegnes som Redskaber, ved hvilke det er muligt at omsætte Energi fra en Form til en anden, saaledes at den lettere lader sig transportere over lange Strækninger. Dernæst kommer de til Anvendelse, naar denne Energi atter skal omdannes, f. Eks. som Elektromotorer i Lokomotiver og paa Værksteder.

Se dette var den største og vigtigste Gruppe, den der har størst Betydning for Menneskenes daglige Liv. Dernæst kommer vi til den anden Gruppe, Samfærdselsmidlerne. Ogsaa her bliver vi Vidne til en kolossal Udvikling, naar vi sammenligner de gamle Diligencer med Nutidens Luksuseksprestog. Ikke alene i Bekvemmelighed, men ogsaa med Hensyn til Kapaciteten, er Udviklingen gaaet frem. Medens det før i Tiden var en Begivenhed, at komme til Jylland, saa rejser man nu til Paris paa 4 Timer!