Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1942/8 side 124
<<  14:25  >>
J. G. Hannemann:
Forskellige Former for Livsindstilling.
(Fortsat.)
En anden Aarsag til Forskellen i al Almindelighed mellem Optimistens og Pessimistens Grad af Aktivitet er deres Forhold til Begrebet Farefantasi, hvorved forstaas Evnen til at forestille sig de med Udløsningen af en Manifestation følgende mørke eller ubehagelige Foreteelser. Farefantasien virker paa een Gang hemmende og beskyttende paa selve Livsudfoldelsen. Medens den sande Livskunstner vil have en hverken over- eller undereksponeret, rigt nuanceret Farefantasi, vil det primitive Væsen derimod kun have en groft nuanceret Farefantasi, men uden at denne i og for sig behøver at være over- eller undereksponeret. Optimistens og Pessimistens Farefantasi vil derimod i stærkere eller svagere Grad være under- eller overeksponeret i alt Fald paa nogle Omraader, hvilket som Regel vil foraarsage ubehagelige Følger. Hvis man f. Eks. nærer en overdreven Ængstelse (Farefantasi) for at køre nogen ned eller paa anden Maade komme galt af Sted ved at cykle eller køre Bil, kan Livsudfoldelsen paa dette Omraade hermed fuldstændig hemmes. Mangel paa Farefantasi kan til Gengæld foraarsage Dumdristighed og Ubetænksomhed, der før eller senere vil resultere i en Ulykke.
Ved Opdragelsen af et Barn kan en overdreven Farefantasi i Form af Frygt for, at Barnet skal komme noget til, let give sig Udslag i, at Barnet omtrent ikke faar Lov til noget som helst og altid holdes under Opsyn, hvilket oftest vil bevirke, at Barnet mister noget af sin naturlige Livslyst og bliver alt for "bunden" og "uerfaren". Til Gengæld kan Mangel paa nævnte Farefantasi i Opdragelsen let medføre, at Barnet faar Lov til næsten hvad som helst og i alt for høj Grad bliver overladt til sig selv, hvilket som Regel vil resultere i, at Barnet bliver for "fri" og "erfaren". I begge de nævnte Tilfælde vil Barnet være ret ubeskyttet over for uheldige ydre Paavirkninger; i første Tilfælde, fordi Barnet – ved i for høj Grad at være beskyttet ad ydre Vej og som Følge deraf næsten ikke at faa Lejlighed til selvstændig Udfoldelse – ikke faar udviklet den sunde, indre Robusticitet, der er Individets værdifuldeste Beskyttelsesmiddel; i andet Tilfælde, fordi Barnet – ved i for høj Grad at være ubeskyttet ad ydre Vej, før dets indre naturlige Karakter er blevet udviklet og stabiliseret i tilstrækkelig Grad, – udsættes for Paavirkninger, der kan medføre en usund Udvikling af dets Karakter.
Som det ses, er det her af overordentlig Betydning, at Forholdet mellem Livsudfoldelsen og Beskyttelsen er i harmonisk Balance. Dette gælder imidlertid overalt i Livet, idet Livsudfoldelse og Beskyttelse i Virkeligheden udgør to Grundprincipper i selve Tilværelsen. Individets Farefantasi er et vigtigt mentalt Element i dets Energiorganisations Beskyttelsesfunktioner. Men ganske tilsvarende visse rent fysiske Reguleringsfunktioner vil nævnte mentale Reguleringsfunktion, hvis dens Harmoni med de øvrige Reguleringsfaktorer bliver brudt, foraarsage Forstyrrelser i Individets Livsoplevelse. Er Farefantasien for svag, vil Livsudfoldelsen have Tendens til at løbe løbsk, og er den for stærk, vil Livsudfoldelsen hemmes, eventuelt helt stagnere, hvorved netop det, man vilde beskytte, nemlig Livsudfoldelsen, i Stedet for langsomt ødelægges. For at Livsudfoldelsen paa et eller andet Felt skal vokse sundt og naturligt, maa den beskyttes af den af Farefantasien fremkaldte Forsigtighed, men med Maade; i Begyndelsen noget mere end senere hen, hvor Øvelse og Erfaring efterhaanden er opnaaet og i sig selv yder en delvis Beskyttelse.
Selv om vi nu og i det tidligere har set, at Pessimisme og Optimisme stimulerer til henholdsvis Passivitet (Beskyttelse) samt Aktivitet (Livsudfoldelse), maa man ikke glemme, at Graden af Individets Livsudfoldelse først og fremmest er afhængig af dets Sult paa de forskellige Omraader. Derfor kan man udmærket træffe aktive Pessimister og passive Optimister, selv om de modsatte Typer er de almindeligste.
Da Optimister og Pessimister findes inden for samme moralske Trin, maa de ogsaa træffes inden for samme religiøse Verdenssimpuls, f. Eks. inden for Kristendommen. Deres Religionsopfattelse kan, som hele deres øvrige Syn, naturligvis ikke undgaa at blive paavirket af deres specielle Indstilling. Optimisterne vil saaledes navnlig hæfte sig ved det lyse i Religionen (Kristendommen), saasom Tilgivelse, Frelse, evig Salighed, og vil se Gud som en Kærlighedens og Barmhjertighedens Gud, som de nærer Tillid til. Pessimisterne vil paa deres Side navnlig hæfte sig ved det mørke i Religionen, saasom Synd, der ikke tilgives, Fortabelse, evig Kval og Pine, og vil se Gud som en nidkær og straffende Gud, som de nærer Frygt for. Begrebet Djævelen og alt dertil hørende vil hos disse Væsener næsten helt overskygge alt andet.
(Fortsættes).
  >>