Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Men Side om Side med Skabelsen af "Livets Bog" vil der stadig være Opgaver at løse. Vi har allerede for faa Huse i Kolonien. Det vil derfor blive nødvendigt at bygge flere, ligesom en Udvidelse af Foredragssalen og Pensionatet ogsaa vil blive paakrævet. Dog maa disse Problemers Løsning vente til Situationen bliver lidt lysere, end den er i Øjeblikket, hvad Priser og Materialer angaar.

Da vi længe har følt Savnet af en Bog for Læsere, der ikke er saakaldt "aandeligt indstillede", er jeg, foruden at jeg stadigt arbejder paa "Livets Bog", gaaet i Gang med at udarbejde en saadan Bog. Den kommer til at hedde "Kultur" og er tænkt som en Hjælp for alle de Personer, der flygter udenom alt, hvad der er religiøst præget. Ved Hjælp af denne Bog skulde det blive muligt at komme i Kontakt med mange af de Mennesker, det ellers grundet paa deres stærke Irreligiøsitet: vilde være umuligt for os at komme i Forbindelse med.

Med Hensyn til "Livets Bog" vil jeg gerne her afslutte med en lille Bemærkning om selve Læsningen af nævnte Bog. Da kun de færreste, der paabegynder Læsningen af denne Bog, har gjort sig klart, hvor omfattende dette Værk er, kan det nok undertiden komme til at knibe med i første Omgang at komme i Kontakt med den nødvendige, stort anlagte Struktur, Bogen er baseret paa. Det er jo ikke almindeligt at læse en Beskrivelse, hvis Indledning fylder ca. 300 Sider. Der var da ogsaa adskillige Læsere, der, lige efter at Bogens første Bind, der hovedsageligt kun udgøres af nævnte Indledning, blev udgivet, straks kritiserede dette Bind i den Tro, at det udgjorde det færdige Værk. Men det er ikke alle Læsere, der saa uhæmmet kommer til at afsløre deres manglende Forstaaelse og Indsigt i Bogens Struktur, selv om de løber sig træt i den Tro, at de ikke kan finde selve Kernen eller den røde Traad i denne. De haabede at skulle finde et Billede af Livet, men kan ikke i den Mangfoldighed af Analyser, Bogen udgør, finde Rede i disses indbyrdes Forbindelser. Og selve den røde Traad bliver derfor borte. Ja, selve Beretningen af disse Analyser kan endog undertiden tilsyneladende forekomme meget springende. Pludseligt kan der dukke Analyser op i et Afsnit, der tilsyneladende slet ikke har noget med dette Afsnit at gøre. Og de nævnte Læsere maa saa, hvis de ikke har tilstrækkelig Kærlighed til Problemerne eller Taalmodighed til at holde ud, blive indignerede paa Forfatterens Skrivemaade og foregøgler sig denne som højst ufuldkommen, hvis de da ikke er mere beskedent anlagte og foregøgler sig, at det er dem selv, der er for lidt begavede til at kunne følge med i disse omfattende Analyser. Da ingen af de to Resultater kan være Udtryk for den sande Virkelighed og tillige kun kan bringe Skuffelse til begge Parter, vil jeg gerne her udtrykke, at "Livets Bog" er skrevet saaledes, at en hvilken som helst intellektuelt interesseret, normalt begavet Læser med Udbytte kan studere den. Men dette betyder naturligvis ikke, at han kan overse og forstaa dens Struktur med det samme. Denne Struktur er jo selve Livets eget detaillerede Omrids. At man ikke kan overse dette Omrids ligesaa let, som man kan overse sin Avis eller kan følge med i en Rejseskildring eller en Roman, er en Selvfølge. Enhver Læser, der derfor paabegynder Læsningen af "Livets Bog" med den samme Indstilling, som han har til en Avis eller en anden Beretningskilde om almindelige dagligdags Ting, kommer derfor meget snart til kort. Medens han i Beretninger om almindelige dagligdags Ting meget let kan følge den røde Traad, fordi der i disse Beretninger saa at sige ikke behøver at forekomme andet end selve den røde Traad, kan han ikke straks følge den røde Traad i en Beretning, der skal udtrykke en saa altomfattende Foreteelse som selve Livet. I en saadan Beretning er der nødsaget til at være næsten et Ocean af Bianalyser Side om Side med den røde Traad. Det, der derfor til at begynde med muligvis kan forvirre Læseren af "Livets Bog", er altsaa i Virkeligheden kun manglende Evne til at skelne, hvad der er Bianalyser, og hvad der er den røde Traad eller Hovedanalysen, i Særdeleshed da disse Bianalyser undertiden er meget store og fylder mange Sider og yderligere i mange Tilfælde selv maa udtrykkes ved Bianalyser. At man først maa blive fortrolig med dette Væld af Analyser, inden det begynder at gaa op for en, hvad der er den røde Traad, siger sig selv. At der ikke er ret mange Læsere, der kan tilegne sig denne Fortrolighed ved en blot og bar overfladisk Læsning af "Livets Bog" er naturligvis ligesaa selvfølgeligt.

Hvortil da alle disse Bianalyser? – Hvorfor bebyrde Læseren med disse? – Hvorfor ikke blot nøjes med den "røde Traad" ligesom i andre Bøger og Beskrivelser? – Ja, her bliver jeg nødt til at gøre Læseren bekendt med, at uden Bianalyserne vilde der slet ingen "rød Traad" blive i "Livets Bog". Forskellen mellem denne Bog og andre Bøger er i en særlig fremtrædende Grad den, at andre Bøger som Regel kun udgør Beretninger om Ting, hvis Forklaring slet ikke fordrer Bianalyser, medens "Livets Bog", hvilket vil sige Beretningen om Livet, selve Verdensaltet og det levende Væsen, ikke kan undgaa at rumme Foreteelser, hvis Struktur og særlige Fremtræden er umaadeligt "afvigende fra de Ting, Læseren ellers kender eller rummer i sit Erfaringsmateriale. Medens en Beretning fra det daglige Liv i sig selv ikke kan udgøre andet end en Kombination af Ting, Læseren i Forvejen kender, vil en udførlig Beretning om selve Livet ikke kunne undgaa i en vis Udstrækning at være en Kombination af Detailler, den almindelige Læser ikke har været i Berøring med og derfor slet ikke kender. Og man vil her kunne forstaa, at der for Læseren ingen "rød Traad" kan blive i en Beskrivelse, der udelukkende bestaar af Detailler, han ikke kender og ikke bringes til at kende. Disse Detailler maa Læseren derfor først gøres fortrolig med. Først da begynder han at kunne se den "røde Traad" eller Kernen i selve Beretningen.

Da der i Beskrivelsen af almindelige dagligdags Ting, f. Eks. i en Rejsebeskrivelse, kun kan forekomme saadanne Ting, som Læseren i Forvejen kender, saasom: Mennesker, Huse, Byer, Fabrikker, Skibe, Jernbaner, Naturmennesker, vilde Dyr, Jungler, Floder o. s. v., behøver Forfatteren her ikke at give lange udtømmende Analyser af, hvad man forstaar ved disse Detailler. En saadan Bog bliver derfor meget let at læse, fordi der i denne i Virkeligheden ikke behøver at forekomme nogen særlige Afvigelser fra den "røde Traad". Men tænk, hvis vi var Naturmennesker fra Urskovens Indre, – maatte vi da ikke have mange af ovennævnte Detailler ekstra forklaret i Særanalyser for nogenlunde at kunne begribe Forfatterens Mening eller den "røde Traad" i den nævnte Rejsebeskrivelse. Vi kunde uden disse Særanalyser umuligt vide, hvad man forstaar ved Fabrikker, Skibe, Jernbaner o. s. v. Og uden denne Forstaaelse vilde vi umuligt kunne finde Mening, Logik eller Sammenhæng i Beretningen. En moderne Rejseskildring, beregnet paa Urskovsmenneskets Mentalitet, maatte altsaa være helt anderledes udtømmende, end hvis den kun var beregnet paa et Kulturmenneske. Men er det ikke netop noget lignende, der gør sig gældende med "Livets Bog"? – Maa Forfatteren ikke her regne med, at kosmiske Terræner og Analyser i stor Udstrækning er ligesaa stor Mystik for Kulturmennesket, som Civilisationens moderne Teknik og øvrige Detailler er Mystik for Naturmennesket? – Kulturmennesket udgør altsaa her en Slags "Naturmenneske". Og "Livets Bog" er beregnet paa dette "Naturmenneske". Til hvem skulde den ellers være skrevet? – Overfor Væsener med "kosmisk Bevidsthed" vilde den være ganske overflødig. Jeg har derfor udelukkende skabt og tilpasset dette mit Værk til Læsere med udviklede sympatiske Anlæg, men paa bar Bund hvad "kosmisk Bevidsthed" eller Selvoplevelsen af Livets højeste Analyser angaar og har kun deri fundet absolut Tilfredsstillelse for min Samvittighed. Derved bliver "Livets Bog" et Kildeskrift, et Depot eller mentalt Forraadskammer, i hvilket Læseren uden at behøve at betjene sig af andre Værker kan finde ikke blot den "røde Traad" i selve Livets Hovedanalyse og Struktur (se Symbolet "De tolv Grundfacitter"), men ogsaa Analyserne af alle de andre kosmiske Detailler, det er nødvendigt at kende, hvis han med sin egen Villie vil være med til teoretisk at omforme sin Mentalitet i Kontakt med den Opvaagnen til "kosmisk Bevidsthed", Livet selv praktisk modner og forbereder ham til.

Naar Læserne af og til føres ind paa ret store Bianalyser, sker det saaledes udelukkende for at give dem de Forkundskaber, det ikke kan forudsættes, at de i Forvejen har, men som ikke desto mindre er absolut nødvendige for, at Tilegnelsen af den fulde Forstaaelse og Erkendelse af Livets største Analyser eller den "røde Traad" i Bogen kan finde Sted.

Men selv om "Livets Bog" saaledes er et Værk, hvis røde Traad man ikke straks bliver fuldt fortrolig med, vil det være højst ulogisk af denne Grund at opgive Læsningen. Den virkeligt intellektuelt hungrende Læser kan nemlig ikke læse i nævnte Bog uden stadig at høste Udbytte. Dette Udbytte er ganske vist i første Omgang kun en mere eller mindre fremtrædende Indsigt i lokale Felter ved Livet. Men ved gentagne alvorlige Studier vil disse Felter efterhaanden blive saa levende, klare og indlysende og Oversigten over disse saa stor, at Læseren tilsidst i Kraft heraf let kan følge Bogens "røde Traad" og derigennem begribe Livets Helhed. Og ud fra Bogens Blade vil en stor, lys og lykkelig Verden da tone frem. Foran ham og bag ved ham, i ham og udenom ham, over ham og under ham funkler og lyser Guddommens evige Straalevæld. Nattens Skygger var kun en periferisk Markering af hans egen Identitet med dette evige Lys.