Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Jeg har fundet mig den skønneste Plet her i Aften, hvor jeg nu sidder og skriver i fuldkommen Fred og Ro. Saa snart jeg hæver Blikket møder mine Øjne grønne og gule Marker, græssende Heste og en mørk hemmelighedsfuld Skov; bagved ligger Havet glitrende – næsten skjult i en Taagedis af Varme og den rødmende Aftensol; jo vist, nu er det Sommer, – frodig og frisk grøn Sommer!

Og som Akkompagnement til al denne Skønhed jubler Lærken glad og fri højt, højt oppe i den lyse blaa Aftenhimmel; Barnestemmer og Hundeglam lyder til mig langt borte fra, mens Bien summer travl og geschæftig omkring mig, – Koen brøler sin Tilfredshed ud i den stille Aften inden den lægger sig med Ryggen til Solen og tygger Drøv paa det saftige Græs. Ja, husker du denne Duft af nyslaaet Hø og frodige Kløvermarker, – Duften af Muld og Varme?

Aah, saa varm og doven Dagen har været idag; tung og hemmelighedsfuld har den hvilet i sig selv i fuldkommen Ro og Uberørthed. Har den ventet? Jeg tror det; thi det er, som om den først vaagner nu. Aftenen er saa fuld af Skønhed, Liv og Lyde, – Kornet bøjer sig ydmygt for den lune Aftenbrise og hvisker tyst paa et Sprog, jeg ikke forstaar.

Og se! Solen rødmer mer' og mer' og stænker Guldstøv overalt, men hvorfor rødmer den?

Aah Dag, ser du din Elskede komme i det fjerne, ser du Natten komme og indhylle alt i sit Mørke – ogsaa dig? Føler du Forventningens søde Glæde; er det den, der farver din Kind saa smukt?

Nu gaar du ned i et Væld af Purpurfarver, der hvor de vuggende Bølger og den blaa Himmel mødes, men dine gyldne Straaler naar endnu viden om som en sidste Hilsen til det, som var, og som en straalende Velkomst til det, som kommer!

Henover Højene kommer Natten langsomt dragende og spreder sine mørke Vinger beskyttende ud over alt slumrende, – en Flok Maager flyver skrigende forbi højt over mit Hovede, søgende mod Hvile til Nattens Komme, – og Frøerne begynder at kvække i Engene.

Om lidt vil en bleg Maane oplyse Landskabet og gøre den smukke, lyse Sommernat endnu lysere og endnu mere aandeagtig og uvirkelig, – tusinders Drømme og Længsler slutter sig om mig i Sommernattens Trylleri og faar mit Hjerte til at banke i Takt med Skønheden og Livet!