Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vi kan nu gaa over til at betragte den Forvandling, som Bygningskunsten undergaar i vor Tid. Det første, vi lægger Mærke til, er, at den moderne Arkitektur ikke som de i forrige Artikel nævnte Stilarter er vokset ud af tidligere kendte Former. Den er ikke en forbedret Fortsættelse af de een Gang givne Betragtningsmaader, men er derimod skabt eller blevet til paa Grundlag af en ganske ny Bevidsthedsindstilling, og denne Indstilling er ikke kun en Rytme indenfor den gamle Verdensimpuls, den er ikke blot en kortvarig eller forbigaaende Mode, der dukker frem og forsvinder uden at efterlade sig Spor, nej, den er af en saa afvigende Opfattelse, af en saa revolutionerende Karakter, at den i selve sit inderste Væsen gaar stik imod den Skønhedsopfattelse, der tidligere har været gældende.

Den Stilart, hvis Skabelse sker for vore Øjne, bygger paa en ganske ny Opfattelse af, hvad der er Skønhed. Bygningskunsten paavirkes i vore Dage i tiltagende Grad af den nye Verdensimpuls' stærkt vibrerende Kræfter eller Energier, der gennemstraaler Menneskehedens Bevidsthed og inspirerer de aabne og modtagelige Centrer til en Skabeevne og en Originalitet, der er af langt mere dybtgaaende Natur og samtidig af en langt hastigere Karakteromformning end Menneskeheden nogen Sinde før har oplevet Magen til.

Medens den gamle Verdensimpuls som nævnt i forrige Artikel kan betragtes som en Impuls, hvor Følelsen var repræsenteret i ganske overvejende Grad, medens Intelligensen kun spillede en underordnet Rolle, fremtræder den nye Verdensimpuls meget stærkt stimulerende baade for Modtageligheden af Følelsesenergi saavel som Intelligensenergi indtil en saadan Grad, at de paagældende Energiformer kan siges at fremtræde i et afbalanceret Forhold til hinanden. Men naar Følelsen reguleres af Intelligensen og Intelligensen reguleres af Følelsen, saa véd vi, at Manifestationerne bliver analoge med Begrebet Visdom. Medens den gamle Verdensimpuls kan betegnes som en Følelsesimpuls, kan man altsaa karakterisere den nye Verdensimpuls som en Visdomsimpuls.

Medens den gamle Verdensimpuls' Følelse indenfor Bygningskunsten gav sig Udtryk i en Tiltrækning til en formrig Udsmykning uden direkte praktisk Værdi, hvilket vil sige det samme som uden nogen særlig betydende Intelligensregulering, stiller Sagen sig ganske anderledes for den nye Verdensimpuls' Vedkommende.

Den Overmættelse af de følelsesformede Detailleringer, som Menneskene gennem de foregaaende Stilarter var blevet udsat for, bevirkede en naturlig Reaktion henimod den modsatte Tendens, nemlig mod en ufølelsesmæssig Intelligensindstilling. Derved naaede man forholdsvis hurtigt til at kunne korrespondere med den nye Verdensimpuls' tilsvarende Intelligensenergier, og vi ser da ogsaa, at de første Former af den nye Arkitektur gør sig bemærket ved en fornuftsmæssig tagen Hensyn til det rent praktiske Formaal uden nogen særlig formildende Følelsesregulering i Form af Udsmykninger. Denne første Rytme kan vi særlig iagttage indenfor et Omraade som Fabriksbygninger, der jo som bekendt som Regel er ganske befriet for følelsesmæssig Detaillering eller Pynt. Disse Bygninger tjener rent praktiske og tekniske Formaal og udtrykker dette netop paa den følelsesblottede men intelligensmæssige Maade, hvorpaa de er opført.

Samtidig staar Skabelsen af Fabriksbygninger i nøje Forbindelse med Udviklingen af de vældige tekniske Fremskridt, som jo ogsaa er et Resultat af Intelligensernergiernes Fremtræden. Et Forhold, der ligeledes er af stor Betydning, er, at Fabrikerne ikke repræsenterer vedklæbende eller hæmmende Traditioner af nogen Betydning, som kunde gøre Modstand overfor nye Ideer eller Impulser, idet Traditioner eller bundne Vaner jo altid udgøres af krystalliserede eller stivnede ubevægelige Tankeformer, til hvis Nedbrydning der vilde kræves en vis Tid og Kraft.

Disse nævnte Aarsager udgør altsaa Grunden til, at det bliver Fabriksbygningerne, som fremtræder som en Slags første Fosterskabninger for den moderne Bygningskunst, men naturligvis paa et meget ufuldkomment og primitivt Stadium.

Efterhaanden glider de nye skabende Tanker ogsaa over til at blive anvendt paa Beboelsesejendomme, og da det stadig er de Mennesker, der overvejende er intelligensmæssig indstillede, og for hvem den materielle Side af Livet er Hovedsagen – altsaa Forretningsmænd – der gennem deres pekuniære Magt opnaar den første Kontakt med den nye Verdensimpuls' materielle Skaberkræfter, ser vi ogsaa, at paa de Steder, hvor Forretningsverdenen har opnaaet den største Betydning, f. Eks. i de forenede Stater i Amerika, paa de Steder skabes ogsaa de kraftigste Udslag og største foreløbige Resultater af de nye Byggeformer, nemlig i Skyskrabernes kolossale Forretnings- og Beboelsesbygninger. Vi kan stadig konstatere det Forhold, at Intelligensen endnu ikke bliver reguleret af en tilsvarende Følelse, og da Intelligens uden Følelse befordrer en materiel Indstilling, bliver Resultatet, at Byerne omskabes til Stenørkner i Stedet for til Beboelsessteder, som var Menneskeslægten mere værdig. Herhjemme kender vi det samme Princip, men naturligvis udfoldet i mindre Grad, f. Eks. i de Lejekaserner, der rejstes i Slutningen af forrige Aarhundrede.

Disse ovennævnte Former kan alt i alt karakteriseres som Fosterstadier. Man er endnu ikke naaet frem til Afklaring af de nye Begreber, idet Udviklingen er foregaaet uden nogen bevidst Hensigt om at skabe nogen ny Stilart. De forværrede økonomiske Tilstande har ganske langsomt tvunget Bygningskunsten ind i en helt ny Fase, idet Forretningsverdenen efter sin materielle Natur netop vil se sin Fordel i at udvikle en Byggemaade, der i Forhold til tidligere Stilarter ikke repræsenterer unødvendigt Arbejde og en deraf flydende Merudgift. At denne materielle Besparelse kommer Forretningsverdenen selv til Gode i Stedet for hele Samfundet, viser jo kun et Eksempel paa, at Menneskeheden først maa gøre sine Erfaringer, inden den lærer at anvende Verdensenergierne i sin Tjeneste paa rette Maade.

Men efterhaanden som Udviklingen skrider frem, ser vi, at disse første Former forandres. De nye Ideer indenfor Bygningskunsten træder frem i fuldt Dagslys, man er efterhaanden naaet frem til Bevidstheden om, at man er ved at skabe en ny Stilart. Og med den vaagnende Bevidsthed herom vaagner ogsaa nye Begreber om Skønhed. Medens man tidligere kaldte Bygningsformer, hvor Udsmykninger og Detailleringer indtog en væsentlig Plads, hvor der var ofret Mængder af uvæsentlig fysisk Arbejde til Forsiringer, for skønne og tiltalende, næsten lige meget hvor groteske Former de var iklædt, ser vi nu, at dette Forhold ganske har forandret sig. De Betragtninger, man nu til Dags vil lægge til Grund for en Skønhedsbedømmelse, er ganske anderledes. Medens den første Skønhedsopfattelse i Virkeligheden udviser en følelsesmæssig Overvægt, men en intelligensmæssig Underbalance, vil Nutidens Skønhedsopfattelse komme til at ligge i det Plan, hvor Følelsen og Intelligensen er i Balance, er indgaaet i et harmonisk Forhold til hinanden i Bearbejdelsen af det fysiske Materiale. Der, hvor Intelligensens stive tekniske og raa praktiske Udførelse bliver reguleret af en i passende Forhold følelsesmæssig blød Linieudformning og farveafstemt Harmoni, og hvor de følelsesmæssige Detailarbejder og Udsmykninger bliver reguleret af en ligevægtig og naturlig Fornuft, dér opstaar det, vi nu vil kalde Skønhed.