Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det tredie Foredrag i Samlingen har Forfatteren kaldt: "Biologisk og religiøs Livsanskuelse", og han forsøger at vise, hvorledes disse saa forskellige Anskuelser ikke behøver at: være skilt af et "enten – eller", men i hvert Fald for hans eget Vedkommende er gledet sammen i et "baade – og", saaledes at den første har ført den sidste med sig.

Forf. bemærker i Indledningen: "Medens vi paa praktiske Omraader i Menneskelivet mener at kunne naa en vis Afslutning i vor Opfattelse, kan Erkendelsen af det, der staar bagved, kun blive stykkevis." I enkelte Glimt ser vi bag Forhænget, men henter igennem disse Glimt Kraft til at vandre videre i Mørket. "Hvorfor det er saaledes, ved vi ikke" siger han og mener, at vor legem-sjælelige Konstitution ikke kan taale mere end en tilnærmelsesvis og glimtvis Erkendelse af Tingene, idet han minder om Beretninger fra Bibelen, hvor man læser om, hvorledes Disciplene forfærdedes, da de saa Jesus paa Forklarelsens Bjærg, eller hvorledes Menneskene blev angste, da Moses kom ned med Lovens Tavler, medens "hans Ansigt lyste".

"Det staar for mig saaledes", siger Forf., "at der særlig er fem Omraader af Menneskelivet, hvorigennem vi erkender det højeste. Det er Kærlighed, Kunst, Videnskab, Natur og Religion." Og han gaar derefter over til nærmere at omtale de to sidste.

Allerede som Barn kan Naturen med sine Stemninger virke stærkt ind paa Sindet (som Eks. er anført Anker Larsens Bog "For aaben Dør"), og fra denne Naturbetagelse gaar Linien videre til selve Studiet af Naturen, og den voksende Erkendelse af Sammenhængen mellem biologiske Fænomener. "Den, som er biologisk indstillet, kan ikke skelne skarpt mellem den intensive Glæde, han føler ved at færdes i Naturen, og den stille Betagelse, han føler ved Opdagelse i Laboratoriet", skriver Forf., og han pointerer videre:

"Dette, at vi overhovedet kan udforske Naturens inderste Væsen, er et Bevis paa, at vort Egenliv er i Kontakt med eller en Del af det store ukendte, som omgiver os!"

Hvis Læseren vil gøre sig den Ulejlighed at se tilbage i Martsnummeret af Kosmos paa S. 86, vil man se, at vi i den der omtalte Artikel mødte ganske den samme Opfattelse af den Natur, vi lever i.

Forf. omtaler herefter et Foredrag af den nu afdøde Forsker, Professor Oluf Thomsen, med samme Titel som hans eget: Biologisk og religiøs Livsanskuelse, hvori O. T. – efter Forf. Referat – deler Livsanskuelserne i to Grupper: Den spiritualistiske, der vil henføre alle Fænomener til en Ide, til en bagved liggende Aand, og den materialistiske, som vil henføre alle Fænomener til Processer i Materien. O. T. slutter sig til den sidste, men indrømmer, at den materialistiske Opfattelse har begaaet en Fejl ved at mene at kunne forklare praktisk talt alt. Vor Erkendelse – siger O. T. – er imidlertid saaledes, at vi ikke kan forklare noget som helst i egentlig Forstand.

"Vi kan f. Eks. aldrig forstaa sjælelige Fænomener, Tanker og Følelser ud fra Forandringer i vor Hjernes Atomer. Vi kan kun fastslaa, at naar disse eller hine Forandringer indtræder i Stoffet, følges de af bestemte Udslag paa et andet Omraade" som vi kalder det sjælelige. Vi kan ikke forstaa, hvad der sker, men vi slutter af den tidsmæssige Sammenhæng, at der til enhver Tanke, Følelse og Vilje svarer en bestemt Tilstand i vort Væv".

O. T. mener, at der er den Forskel mellem Spiritualisten og Materialisten, at den første kan spalte sin Sjæl i to: Tro paa den ene Side og Viden paa den anden Side, Forstand og Følelse, det kan Materialisterne ikke. De kender ingen Tro, som ikke er en Fortsættelse af deres Erfaringer. Den ene kan ikke blive som den anden i nogen Henseender. Begge er lige værdifulde, det gælder blot om her paa Jorden at respektere hinanden; thi forstaa hinanden kan man egentlig ikke. Det er taabeligt – siger O. T. til sidst – at Materialisten maa være fremmed for Moral, – tværtimod. Han forstaar med Klarhed, hvor nøje alt hænger sammen, og at enhver slet Handling medfører ulykkelige Konsekvenser, ogsaa for ham selv. – "Hele vort Liv bliver langt mere dyrebart," siger O. T., "naar vi tror, at det kun varer een Dag, og snart vil høre op; der er ingen Tid til at sløse Livet hen; thi i al sin Ringhed er det dog en Helhed og ikke en ligegyldig Indledning til noget kommende."

Forf. – Dr. med. H. J. Schou – opstiller nu det Spørgsmaal, om O. T. har Ret i sin Opfattelse? – specielt om det er en medfødt Bestemmelse, om man skal blive Materialist eller Spiritualist, og synes, at der kan sættes forskellige Spørgsmaalstegn ved det. Han mener nemlig, at man ofte har set Mennesker gaa fra den ene Indstilling over til den anden, og anfører Mænd som Anker Heegaard og Harald Westergaard, der begge gik fra den intellektuelle over i det religiøse, og – modsat – Høffding og Brandes, der gik fra det religiøse over i Retning af det rent intellektuelle.