Kosmos 1934/2 side 17
Martinus:
Den ideelle Føde.
(Sluttet).
Som tidligere omtalt udgør den animalske Føde for kraftig en Vibrationsudfoldelse for den menneskelige Organisme. Denne maa saaledes for at omdanne nævnte Føde til Næring præstere et Kraftoverskud eller en Energimængde, som den i Realiteten paa Grund af dens Udviklingsstadium er vokset fra at kunne opfylde uden paa Bekostning af Sundheden. Den animalske Fødes Fordøjelse betyder saaledes for Mennesket en permanent Overanstrengelse, der tilsidst bliver den fundamentale Aarsag til de allerfleste organiske Lidelser. Og det er for at bøde herpaa, at det netop har opfundet Kogningen af Maden. Hvad sker der da i Virkeligheden ved Kogningen?
Ja, for at forstaa dette maa vi erindre os, at alle Stoffer jo bestaar af Livsenheder, og at de animalske Livsenheders Udviklingstrin var for nær vor eget paa Udviklingsstigen. At blive optaget som Næring i den menneskelige Organisme betød derfor for disse en unaturlig Død. Og imod en unaturlig Død kæmper jo alle normale Livsenheder. Ved Optagelse af de animalske Livsenheder som Næring i Organismen, maa samme Organisme optage Kampen imod denne Livsenhedernes Modstand eller Dødskamp. Først naar denne er endt, og Livsenhedernes smaa Organismer er dræbte, begynder den egentlige Fordøjelse. Men nu maa man ikke tro, at denne Fordøjelse gælder de smaa dræbte Organismer, nej tværtimod, disse opløses paa ganske naturlig Maade som alle andre Lig ved en – Forraadnelsesproces, – Lig kan ikke "fordøjes", men de nævnte dræbte Organismer indeholder en vis Procentdel af de Livsenheder, der er saa langt tilbage i Udviklingen, at deres Liv og Velvære betyder Optagelse som Næring i en Organisme. Disse kan derfor ved denne Optagelse ikke dræbes, men faar i Stedet for i Kraft af denne netop Livsbetingelser. Vi har saaledes her med to Former for Livsenheder at gøre, og vi vil derfor af praktiske Grunde kalde de første for "A. Livsenheder", og de sidste for "B. Livsenheder". A. Livsenhederne er altsaa dem, hvis Organismer dræbes, og B. Livsenhederne dem, hvis Organismer faar Liv ved Optagelse som Næring i en Organisme. Gennem Forraadnelsesprocessen af A. Livsenhedernes Organismer frigøres de i disse indkapslede B. Livsenheder. Disse bliver saa i levende Tilstand af det Væsens Fordøjelsesorganer, i hvilket de er optaget som Føde, ført til de Omraader og Lokaliteter i samme Væsens Organisme, i hvilke de hver især særligt kan finde Livsbetingelser. A. Livsenhedernes dræbte Organismer bliver derimod af Fordøjelsesorganerne ført ud af Organismen igen. Og det er disse Ligrester eller stinkende Produkter, vi kender som "Afføring".
De animalske Produkter er saaledes i Virkeligheden kun indirekte Føde, idet det kun er disses Livsenheders Livsenheder, der er direkte Føde. Og for at faa disse sidste Livsenheder frigjorte maa de første altsaa dræbes. Og det er jo givet, at en Ernæring, der er baseret paa denne Dræbningsproces, er langt tungere eller besværligere end en Ernæring, hvor denne ikke behøves. Her maa man naturligvis tage Individets Udviklingstrin i Betragtning. Gaar vi f. Eks. ned til Rovdyret, da vil man se, at dette Dyrs Organisme i særlig Grad er baseret og opbygget til Befordring af nævnte Proces, men alt eftersom man naar frem i Udviklingen bliver Organismerne mere og mere forfinet, taber i tilsvarende Grad mere og mere sin Evne til at befordre nævnte Proces. Hos Mennesket er nævnte Evne i meget stærk stigende Grad degenererende. Dette vil altsaa betyde, at alt eftersom det udvikles faar den dræbende Proces større og større Vanskeligheder ved at fuldbyrdes gennem dets Organisme. Dette har saa igen bevirket, at det har opfundet andre Veje, ad hvilken den nævnte Proces kan befordres. Den mest fundamentale eller omfattende af disse er netop – Kogningen. Ved Kogning af Produkterne sker der netop dette, at A. Livsenhederne dræbes, og kun B. Livsenhederne bliver tilbage, idet disse i stor Udstrækning er uberørt af Kogningen. Naar Menneskene i Dag koger deres Mad, er det saaledes for at fritage deres Organismer for at foretage den dræbende Proces. Denne Fritagelse betyder altsaa en Lettelse for Organismen. Mennesket føler, at det ikke har nær saa besværligt ved at "fordøje" de kogte som de raa Produkter. Det har opdaget, at Kogningen gør Produkterne "møre". Denne "møre" Tilstand skyldes altsaa kun dette, at A. Livsenhederne er dræbte allerede inden de spises eller optages som Føde i Organismen. Men dette forandrer jo ikke Kendsgerningen, at det alligevel er Lig, der bliver spist, og at de Livsenheder, der er levende og derfor udgør den sande Næring for Organismen, som før nævnt kun kan udløses eller frigøres ved disse Ligs Forraadnelse eller Opløsning. Da denne Forraadnelsesproces, foruden at frigøre B. Livsenhederne, ligesom alle andre Forraadnelsesprocesser er en Kombination af alle de for Organismen nedbrydende og skadelige Stoffer, vil en saadan i en permanent Tilstand heller ikke i Længden kunne være uden skadelige Virkninger paa en fremskreden Organisme. Udviklingens Maal er derfor ogsaa at føre Individerne frem til en Tilstand, hvor de mere og mere kan indtage B. Livsenhederne direkte og ikke indirekte, eller gennem en forudgaaende Forraadnelses- eller Opløsningsproces af Lig, ved hvilken Organismen samtidigt i tilsvarende Grad permanent maa være en Giftbrønd, Kloak eller Opholdsplads for alle dødbringende eller livsnedbrydende skadelige Materier, Stofarter eller Vibrationer.
* * *
Udviklingens Maal er altsaa som nævnt dette at føre Menneskene bort fra en saadan primitiv Tilværelsesform, hvor en meget stor Procentdel af deres Fordøjelse er Forraadnelsesproces, og hvor Organismen maa udvinde de for sin Opretholdelse nødvendige levende Livsenheder af fordærvede eller opløste Lig. Det er ikke Meningen, at Organismen skal blive ved med at være en Losseplads for alle Kilder til organiske Sygdomme. Udviklingen vil saaledes føre Menneskene hen til en Tilstand, hvor deres Organismer omskabes til at kunne optage Ernæringslivsenhederne direkte fra Naturen, hvilket altsaa vil sige, til kun at indtage saadanne B. Livsenheder, der ikke er indkapslede i Stoffer, der først skal fordærves eller opløses, for at deres Frigørelse kan finde Sted, Livsenheder der af Naturen er frigjorte og kun venter paa deres Optagelse som Næring i en Organisme, for at deres videre Udvikling normalt kan befordres.
Findes der da saadanne Livsenheder? – Ja, jeg har jo allerede før begyndt at paapege den vegetariske Ernæringskilde som Vejen hen imod ovennævnte Tilstand. Indenfor den vegetariske Ernæringskilde findes der netop saadanne Livsenheder, der kun er meget let eller tyndt indkapslede, og hvis Frigørelse derfor ikke er afhængig af nogen væsentlig forudgaaende Stoffers Forraadnelses- eller Opløsningsproces. Saadanne Livsenheder er til Stede i mange forskellige Slags spiseligt "Frugtkød". Ved Frugtkød maa her forstaas det "Kød", der sidder omkring Kærnen. Dette "Kød" bestaar for de spiselige Frugters Vedkommende næsten udelukkende af Livsenheder, der overgaar direkte i Organismen, og for hvilke det altsaa er en naturlig Udvikling at blive optaget som Næring i denne. Da der saaledes her ikke behøves nogen særlig forudgaaende Energiudløsning til Dræbning, ingen forudgaaende Forraadnelsesproces, og da Organismen herved i tilsvarende Grad ogsaa bliver fritaget for at være Skarnbøtte for alskens unyttige Ligrester, bliver den nødvendigvis finere og sundere. Den højeste Føde her paa Jorden er saaledes det rene Frugtkød, men naturligvis kun af absolut fuldmodne spiselige Frugter. I umodent Frugt er Livsenhederne endnu ufærdige til Optagelse i Organismen som Næring. Til Frugter, som i Nutiden vil være at udtrykke som sand Menneskeføde, hører Æbler, Pærer, Blommer, Vindruer, Bananer, Meloner, spiselige Bær og mange andre Frugter, der har Kød omkring Kærnen. Da Livsenhederne i disse Frugter næsten udelukkende er B. Livsenheder, der som nævnt tilgaar Organismen direkte, og derfor ikke behøver nogen forudgaaende Drabsproces, vil Kogning af disse være absolut hensigtsløs og unyttig, ja ligefrem skadelig, idet man herved forringer Livsenhedernes Sundhedstilstand. De nævnte Frugter udgør altsaa den absolut fuldkomne og virkelig sande "Raakost". De hører ind under Tilværelsens mest ophøjede "Retter", idet de som Modsætning til alle andre Former for Ernæringskilder ikke er baseret paa Udløsningen af det dræbende Princip, men fremstillet af Livets højeste "Madekspert": Naturen selv, efter de fuldkomneste kemiske Love. Det er Livets egen Servering af "Dagligt Brød" for de Væsener, der skal opfylde Kærlighedens store Bud eller for det jordiske Menneske, naar det engang "født paa ny af Vand og Aand" udtrykker det sande Gudemenneske.
* * *
Da fuldmodent Frugtkød saaledes udgør den vordende absolut rigtige Menneskeføde, eller den Føde, der vil forhindre alle Ernæringssygdomme og gøre den menneskelige Organismes Vibrationstilstand af en saadan Natur, at den uhindret kan vibrere i Kontakt med "Den hellige Aand", hvilket vil sige, at Organismens Hjerne og Nervesystem uhindret kan vibrere i de højeste og fineste Tankematerier og Individet derved blive beriget med den højeste Visdom, vil Udviklingen efterhaanden føre al den Energi, Menneskene nu udøver overfor den animalske Ernæring, over paa den vegetariske. Dette vil igen bevirke, at man i den kommende Verdensordning i Stedet for Nutidens store Slagteri- og Kvægopdrætningsvirksomheder vil finde mægtige Virksomheder, der har til Opgave at fremme Planternes Forædling og Udvikling af spiseligt Frugtkød. Dette vil igen bevirke, at man efterhaanden vil faa udviklet Frugter af ligefrem fantastiske Dimensioner i Forhold til Nutidens kendte Arter. Udviklingen vil altsaa føre med sig, at Nutidens store Landbrug vil blive til Havebrug. De bølgende Kornmarker vil blive til blomstrende Frugthaver.
Da der ved denne Ernæringskilde ikke vil behøves nær saa megen Jord som ved den nuværende, vil den overskydende Del blive omdannet til store Folkeparker. Fra herlige Lunde med store Plæner, Springvand, Blomsterrabatter, Kanaler, buede Broer, opstillede Kunstværker, Pavilloner m. m. vil man se tilbage til Fortidens Barbari. Man vil med Forfærdelse læse om Menneskenes Ligæderi, om hvorledes Menneskenes Kærlighed til Dyrene i stor Stil kun var en Kannibals Kærlighed til Kød. Paa pragtfulde Museer vil store Økser, Dolke, Slagteknive, Jagtgeværer, Fiskekroge og andre Mordinstrumenter til Fremtidens Mennesker tale sit tavse Sprog om svunden primitiv Mentalitet. Gennem historiske Værker vil man fra en sygdomsfri Tilværelse med Gysen læse om Nutidens syge Menneskehed, dens Tuberkulose, Kræft, Nyrelidelser, Galdesten, Forkalkning, Hjertefejl, Fordøjelsesbesværligheder, Nervøsitet o. s. v. og i Sandhed faa bekræftet Jesu Ord, at hans Rige ikke var af denne Verden.
* * *
Jeg har hermed antydet Udviklingens Gang hen imod "den rigtige Menneskeføde". Da det jordiske Menneske i Udviklingen ikke er naaet frem til at udgøre et rigtigt eller færdigt Menneske, men indtil en vis Grad endnu hører det dræbende Princips Zone til, vil "Den rigtige Menneskeføde" saaledes endnu heller ikke helt kunne udtrykkes som "Den ideelle Føde" for samme Væsen. Dette vil altsaa sige, at dets Organisme endnu ikke er saa langt fremskreden i Udviklingen, at den helt er tilpasset det rene Frugtkød. Medens nævnte Organismes Vibrationer i Realiteten er for svage til at bearbejde den animalske Føde, er de endnu for stærke til udelukkende kun at skulle behandle Frugtkødet. Den ideelle Føde for Nutidsmennesket bliver saaledes foruden et vist Kvantum Frugtkød en Mellemting mellem det animalske Kød og Frugtkødet. Det gælder derfor her om ikke at komme ind paa den Idé, at nævnte Væsen udelukkende kan leve af Frugtkød alene. Det jordiske Menneskes nuværende Organisme er endnu, selv om den i Virkeligheden er vokset fra den animalske Kødernæring, alligevel i Følge Vanens Magt udstyret til indtil en vis Grad at være Opholdssted for Opløsningsprocessen og Passagen af Ligresterne. Hele dens Fordøjelsessystem, dens Mave- og Tarmorganer er endnu baseret paa Transport af en vis Mængde Affald, og absolut kun en naturlig Udvikling, hvilket vil sige en gennem Aarhundreder langsom Tilvænning vil kunne forandre Menneskenes Fordøjelsesorganer om til at være Hundrede Procents tilpasset til det rene Frugtkød. En pludselig Overgang til helt at leve af Frugtkød vil være et Overgreb, et Brud paa Naturens Love af et saadant Omfang, at dets Følger grænser helt til Organismens Undergang. En saadan forfinet Føde hører "det rigtige Menneske" eller det færdige Gudemenneske til paa samme Maade, som Alkærligheden er samme Væsens medfødte Hovedegenskab. Det jordiske Menneske maa saaledes i Følge sin Organismes Natur endnu spise uren Føde eller udvinde sine Ernæringslivsenheder gennem en Dræbnings- og Ligopløsningsproces. Men dette forandrer naturligvis ikke, at dets Udvikling fører med sig, at det i stigende Grad maa søge sin Næring blandt saadanne Produkter, hvor nævnte uhyggelige Proces mindre og mindre bliver paakrævet, og at det saaledes paa Ernæringens Omraade ogsaa er paa Vej hen imod dets foreløbige Maal og højeste Ideal: Det fuldendte Gudemenneske.
* * *
Som vi nu er bleven bekendt med, er den ideelle Føde for det nuværende jordiske Kulturmenneske absolut ikke animalske Fødemidler, men vil være at finde blandt de vegetariske. Af disse er det spiselige Frugtkød altsaa det reneste og ædleste, men da det for det førnævnte Væsen ligger for højt, saaledes at det for dette endnu ikke kan udgøre en Hundrede Procents Ernæring, maa samme Væsen ogsaa rette Blikket mod andre vegetariske Produkter, der da maa erstatte de manglende Procent. Disse Produkter vil være at inddele i tre Kategorier, nemlig "Kærneprodukter", "Rodprodukter" og "Bladprodukter". Til den første Kategori hører saadanne Produkter, som er fremstillet af Planternes Kærner, Korn og Nødder, saasom: Brød, Mel, Gryn, Nøddefars samt de forskellige kødfri Bønneretter, Ærtesupper o. s. v. Til den anden Kategori hører saadanne Produkter, som er fremstillet af Planternes Rødder, hvilket vil sige Retter, der er fremstillet af: Kartofler, Gulerødder, Pastinakker, Rødbeder, Sellerier eller af andre spiselige Rødder. Den tredie Kategori omfatter derimod alle Retter, der er fremstillet af Blade og Stilke, f. Eks. Salater, Grøntretter, de forskellige Former for kødfri Kaalretter og lignende.
Individer, der ønsker at forlade den animalske Ernæring, vil altsaa være henvist til at søge sin Ernæring blandt de her nævnte Produkter eller Retter, der jo udgør det store Mellemled mellem Kød- og Frugternæringen. At foreskrive Individet, hvad det skal spise eller fortrinsvis vælge af disse her nævnte Fødemidler, lader sig ikke gøre, idet det hovedsageligt kun kan afgøres af hvert enkelt Individ selv. Da en meget stor Del af Jordens Mennesker er usunde og derfor i Virkeligheden kun er at betragte som "Patienter", vil det være meget individuelt, hvad de forskellige Individer vil kunne taale. Hvad, der kan taales af det ene Individ, er meget ofte stærkt uheldigt for det andet. Endvidere har den aandelige Indstilling en meget fundamental Betydning. Det meget stærkt aandeligt oplyste og kærligt indstillede Væsens Organisme vil i mange Tilfælde kun meget besværligt kunne fordøje de stærke, grove Rodprodukter, ligesom det samme ogsaa undertiden kan gøre sig gældende med de grove Nødde- eller Kærneprodukter. En saadan Organisme vil derfor kun kunne taale de mere milde og forfinede Arter. Det kan derfor kun henstilles til den begyndende Vegetar nøje at prøve og overvaage Virkningerne af dette eller hint Fødemiddel, fremstillet af vegetariske Produkter, for derigennem at konstatere, hvad der netop for ham eller hende er særligt hensigtsmæssigt eller passende. Ethvert Individ maa saaledes nøje holde sig til de Fødemidler, som det ingen Gene har af, og hvis Fordøjelse det saa at sige intet mærker til. Her vil maaske nogen bemærke, at de udmærket fordøjer de animalske Produkter; men hertil maa jeg svare, at det i Realiteten kun er et Tidsspørgsmaal, hvor længe de netop har denne Evne, idet den udelukkende skyldes Vanens Magt gennem nedarvede Traditioner, og at det Krafttab, som de paagældende Individer maa præstere ved Optagelse af den animalske Ernæring i deres Organisme, før eller senere vil give sig Udslag i en Reaktion i Form af en eller anden organisk Lidelse.
Med Hensyn til Kærne-, Rod- og Bladprodukterne indeholder de indtil en vis Grad ligesom de animalske Produkter en Serie A. Livsenheder, hvis Natur det som omtalt ikke er at blive optaget som Næring i en Organisme. Der vil derfor ogsaa ved de her nævnte Produkters Optagelse i Organismen være en vis Modstand at overvinde, idet de nævnte Livsenheders Organismer først maa dræbes og opløses, før de i disse fremtrædende B. Livsenheder kan blive frigjorte og levende overgaa i Organismen som Næring. Da A. Livsenhederne i Plantestofferne ikke er nær saa talrige og ikke nær saa langt fremskredne som A. Livsenhederne i de animalske Produkter, bliver deres Opløsnings- eller Forraadnelsesproces ikke nær saa skarp og gennemtrængende som disses Opløsning. Dette vil igen sige, at Afføringen ikke er nær saa stinkende eller giftig efter de vegetariske som efter de animalske Produkter. Det dræbende Princip er altsaa af langt mindre Omfang ved den vegetariske Ernæring end ved den animalske, er ikke saa stor en Overtrædelse af det femte Bud som denne, og bliver derfor at udtrykke som henhørende under et højere Bevidsthedsniveau.
* * *
Da de her omtalte vegetariske Produkter indeholder A. Livsenheder, der maa dræbes før B. Livsenhederne kan blive frigjorte, er Menneskene, alt eftersom de blev udviklet og deres Organismer mere forfinede og mindre egnede til selv at udføre denne Drabsproces, ogsaa her gaaet over til at anvende Kogningen som Drabsmiddel. Der bliver da tilbage for Organismen kun at udløse Forraadnelses- eller Opløsningsprocessen. Men dertil er Organismen udstyret med særlige Betingelser, saaledes at denne kan fremskyndes kunstigt.
Foruden Kogningen har Menneskene ogsaa opfundet "Stegningen" til Befordring af Drabsprocessen eller Aflivningen af A. Livsenhederne. Med Hensyn til denne Aflivningsmetode vil den ikke være at anbefale. Ganske vist befordrer den Aflivningen af A. Livsenhederne, men den omdanner yderligere i stor Udstrækning disses Lig til – Kulstof – eller Aske, en Proces, der er højst uheldig for Organismen, idet den kun er skabt til Befordring af det organiske Ligstof og ikke til Behandling af Aske. Al Stegning vil derfor udgaa af Fremtidens moderne Husholdning. Noget anderledes stiller det sig med Kogningen. Den omdanner ikke Produkterne til Kulstøv eller Aske, men fritager kun Organismen for Drabsprocessen af A. Livsenhederne. Den vil derfor blive bibeholdt, saalænge Menneskene endnu er henviste til at anvende de grove vegetariske Produkter, hvor B. Livsenhederne er indkapslede i A. Livsenheder. Dette forhindrer naturligvis ikke, at der i Dag findes Mennesker, hvis Organismer er af en saadan robust Natur, at de samme Organismer selv kan befordre Drabsprocessen, og saaledes for en Tid endnu kan gøre Kogningen overflødig og spise Produkterne som "Raakost". Men moralsk set er der ved dette jo ikke vundet noget Terræn, idet A. Livsenhederne, som ikke dræbes ved Kogning eller ad anden kunstig Vej, jo alligevel skal slaas ihjel af Organismen før B. Livsenhederne, der er den sande Ernæring, kan blive frigjorte. Desuden er det ogsaa en Kendsgerning, at Organismen udvikler sig i Retning af at blive mere og mere forfinet. Vi ser, at det primitive Naturmenneske kan spise raat Kød, grove Rødder, kan i det hele taget i langt højere Grad spise raa Produkter end det forfinede Kulturmenneske. Hvis dette sidstnævnte Væsen derfor gaar fra Nydelsen af Produkterne i kogt Tilstand og over til at nyde disse i raa Tilstand, vil det, i alle Fald for de groveste og vanskelist fordøjelige af Planteprodukternes Vedkommende, være at udtrykke som et Tilbageskridt.
Men i den Retning gaar Udviklingen lykkeligvis ikke. Den gaar i Retning af Forfinelse af Organismen og gør derved denne mindre og mindre egnet til selv at udføre Drabsprocessen samtidigt med, at den i tilsvarende Grad føres frem til det rene Frugtkød, der som tidligere nævnt udgør den højeste ideelle "Raakost" for Mennesket.
* * *
Vi er hermed kommen igennem de vigtigste bærende Analyser af det jordiske Menneskes Ernæring. Disse Analyser har altsaa vist os, at den ideelle Føde eller den Føde, der er mest i Harmoni med de højeste og moralske Love og den ny Verdensopfattelse, er den, der udgøres af de vegetariske Produkter. Af disse udgør altsaa Frugtkødet det højeste, idet dets Indhold af A. Livsenheder er overordentlig begrænset, og B. Livsenhederne, hvis Livsbetingelse det er at blive optaget som Næring i en Organisme, derved i tilsvarende Grad er i Overvægt. Det rene Frugtkød som Ernæringsmiddel vil altsaa være i Kontakt med Overholdelsen af Kærlighedens store Bud og derfor udelukkende blive det fuldkomne Kærlighedsvæsens eller Fremtidsmenneskes Føde. Da det jordiske Menneske endnu ikke er naaet frem til et saadant Stadium i Udviklingen, men kun befinder sig paa Vej hen imod dette, kan det endnu ikke helt leve af Frugtkødet alene, men maa indtage saadanne Produkter, der er henhørende under det dræbende Princip. Men med den stigende moralske Udvikling eller voksende Humanitet gaar det jordiske Menneske mere og mere bort fra den animalske Ernæring og stiler enten bevidst eller ubevidst mod den førnævnte højeste Føde. Men denne Overgang kan naturligvis ikke foregaa i Spring, men kun ved en gradvis Tilvænning af Organismen til Produkter, der maa betragtes som en Mellemting mellem Kød og Frugter. Denne Mellemting udgøres altsaa som paavist af alle øvrige spiselige vegetariske Produkter. Den af disse udvundne Føde plus Frugtkødet vil altsaa være det jordiske Menneskes ideelle Føde.
Den runde Figur i det øverste Hjørne til venstre er Udtryk for Mennesket som
"Livsenhed". Trappeformationen til højre er Udtryk for et Afsnit af alle levende Væseners Udviklingsstige. Det nederste Trin er Udtryk for den Zone i Udviklingen, hvor Rovdyrene befinder sig. Det næste Trin udtrykker den Zone, hvor det jordiske Menneske for Tiden har hjemme. Og de efterfølgende Trin symboliserer Omraadet for
"Det rigtige Menneskerige". Paa det nederste Trin til højre er udtrykt en af de Livsenheder, hvoraf
Kødprodukterne, der jo er Rovdyrenes Føde, bestaar Livsenheden paa det næste Trin udgør en af de Livsenheder, hvoraf
Kærne-, Rod- og Bladprodukterne bestaar, der er det jordiske Menneskes retmæssige Hovedernæring. Den tredie Livsenhed stammer fra
Frugtkødet, der er den højeste Føde i den første Zone af
det rigtige Menneskerige.
Det mørke Felt i Kødlivsenheden udgør den Del af samme, der bestaar af
"A. Livsenheder", eller de Livsenheder, der ikke egner sig for Optagelse som Næring i en Organisme, og for hvilke denne Optagelse altsaa betyder Døden. Disse Livsenheder udløser derfor en naturlig Modstand imod nævnte Optagelse. Deres samlede Vibration, hvilken er vist paa Billedet som en Zig-zag-Linie, bliver derved alt for stærk for den menneskelige Organisme, hvis Vibration er vist paa det næste Trin i Form af den punkterede Zig-zag-Linie. Ved at betragte Symbolet for Livsenheden paa samme Trin vil man se, at det mørke Felt her er forholdsvis mindre end i Kødlivsenheden. Dette betyder, at
A. Livsenhederne her ikke er nær saa talrige som
B. Livsenhederne. Og da Drabsprocessen som Følge heraf ikke bliver nær saa stor ved disse Produkters Optagelse som Næring som ved Kødlivsenhedernes Optagelse i Organismen, er det jo dette, der betinger, at det bliver mere moralsk, mere i Harmoni med Loven for Tilværelse for det fremskridtsvenlige Menneske at anvende disse Produkter som Føde, ligesom Vibrationen fra disse, saaledes som vist paa Billedet, er den menneskelige Organismes Vibration meget nærmere end Kødlivsenhedens Vibration.
Paa det næste Trin igen bliver vi Vidne til, at Symbolet for Frugtlivsenheden ikke har noget mørkt Felt, dette betyder, at der her ikke findes
A. Livsenheder. Der findes derimod en lille Procentdel B. Livsenheder i Frugtskindet, som ikke kan optages i Organismen, men disse føres uskadte og levende gennem denne. Alle de øvrige Livsenheder optages levende i Organismen og fortsætter deres naturlige Udvikling i denne. Der bliver derfor ikke nogen særlig unaturlig Modstand fra disse Livsenheder for den menneskelige Organisme at overvinde. Da denne imidlertid gennem Vanens Magt ved Kødernæringen og grov vegeatrisk Føde er trænet op til at praktisere en langt større Kraftmanifestation end nødvendig for Frugtkødets Optagelse som Næring, bliver samme Organismes Vibration, som vist paa Billedet, lidt for stærk til Frugtkødet, hvorfor dette endnu ikke kan udgøre det jordiske Menneskes Hovedernæring. Paa Billedet er dette udtrykt derved, at Ziz-zag-Linien her er noget mindre end Zig-zag-Linien for den menneskelige Vibration.
Fra Symbolet over Mennesket som
"Livsenhed" i Billedets øverste venstre Hjørne fører tre punkterede Linier ned til hver sit særlige Trin: Dette skal blot udtrykke, at det jordiske Menneskes Ernæringsfelt altsaa strækker sig lige fra Kødlivsenheder, over Rod-, Kærne- og Bladprodukter til det rene Frugtkød. Af disse vil de lettere eller mildere Former for Rod-, Kærne- og Bladprodukter altsaa udgøre den foreløbige ideelle Føde for det jordiske Menneske. Her maa naturligvis tages i Betragtning, en stigende Tilvænning til Frugtkødet, der jo udelukkende vil blive det fuldkomne eller færdigudviklede Menneskes ideelle Føde i de første Zoner af det rigtige Menneskerige, og derved gøre det til en guddommelig Aspirant til senere og endnu højere Zoner, hvor denne Føde saa igen vil blive afløst af en hundrede Procents
"Lufternæring". Lungerne vil saaledes tilsidst komme til at overtage hele Ernæringsprocessen, og Mennesket vil da have tilbagelagt alle de grove fysiske Former for Tilværelse og er kommen i en Zone, hvor dets Organisme ikke mere ved Hjælp af en Forraadnelses- eller Opløsningsproces skal udvinde Næring af Lig, skal ikke mere være en Kloakbrønd eller Befordringsteknik for stinkende Skarn- eller Affaldsprodukter, men udelukkende være Udtryk for, at Kærlighedens store, skabende Kraft ogsaa her har overvundet alle Vanskeligheder eller alle de Former for Besværligheder, der i Dag binder Mennesket til Usundhedens og Sygdommenes primitive Sfære.
At give Anvisninger paa Kombinationer eller Sammensætninger af de vegetariske Produkter eller Tilberedningen af vegetariske Retter ligger, som tidligere nævnt, ganske udenfor min Mission eller Opgave, idet der paa dette specielle Omraade allerede nu findes en hel Litteratur med Tabeller og kemiske Analyser, forfattet af dygtige Eksperter. Kun vil jeg gerne tilraade at gøre Retterne saa enkle som mulig. Nyd dem helt uden stærke Krydderier, og kom helt bort fra "de store Middage" med mange Retter og alle de overflødige alkoholindholdige eller giftige Drikkevarer og søde Desserter. Een enkelt sammensat vegetarisk Ret og et enkelt Glas Vand eller Frugtsaft giver ingen Overanstrengelse af Organismen, befordrer den højeste Sundhed og legemligt Velvære. Endvidere kan for den begyndende Vegetar sund og frisk Mælk anbefales, idet denne ligesom Frugtkødet hovedsageligt indeholder B. Livsenheder. Men glem ikke, at den her nævnte ideelle Føde for det jordiske Menneske ikke er det endelige Maal, men at Udviklingen gaar videre og betinger, at de grove vegetariske Produkter ogsaa efterhaanden maa forlades, ligesom de animalske Kød- og Blodprodukter nu maa forlades, og at Kærlighedens Vækst fører Mennesket frem til at opretholde sin Tilværelse gennem Produkter, for hvis Livsenheder det betyder Livet at blive optaget som Næring i en Organisme, og hvor ingen Befordring af det dræbende Princip derved kan udløses.
* * *
Før jeg gaar over til at slutte denne min Artikel om den ideelle Føde, skal jeg lige antyde, at der af de vegetariske Produkter jo ogsaa bliver fremstillet "Nydelsesmidler", som absolut ikke retmæssigt kan være at betragte som Fødemidler. Her ind under hører: Kaffe, The, Spiritus, Tobak samt alle andre narkotiske Virkemidler. Naar disse ikke kan betragtes som retmæssige Nydelsesmidler, skyldes det den Omstændighed, at de virker med altfor stærke Vibrationer, Vibrationer, der er den menneskelige Organismes Vibrationer langt overlegen og derfor faar disse til mere eller mindre at vibrere i Takt med sig. Da Virkningerne heraf igen kommer til Syne som en i Form af Stimulering, Beruselse, Bedøvelse eller Fortabelse af Selvkontrollen fuldstændig fysisk og aandelig Underminering af Individet, kan de nævnte "Nydelsesmidler" kun være at udtrykke som henhørende under et primitivt Bevidsthedsniveau og umulige i en Zone, hvor en virkelig Overstraaling af "Den hellige Aand" eller en permanent Oplevelse af en forklaret Bevidsthed skal finde Sted.
* * *
Jeg har saa kun tilbage at bemærke, at Formaalet med denne min Artikel i særlig Grad har været at paavise, at man for at faa en fuldt ud lykkelig Skæbne ikke alene maa lære at elske sine Medmennesker og andre synlige og almenkendte Arter eller Former for levende Væsener, men at man ogsaa maa lære at praktisere Kærlighedens store Bud i vort Forhold til de Former for Liv, der i Form af Stof unddrager sig vort fysiske Syn, og som udgør Mikrokosmos i vor egen Organisme, og at vi kun derved kan gøre os Haab om en lignende Imødekommenhed eller forklaret Tilværelse fra det store makrokosmiske Væsen, i hvis Organisme vi selv er Mikrokosmos. Det har saaledes været mit Ønske at bibringe mine Læsere Forstaaelsen af, at uden Kærlighedens Praktisering overfor vor egen Organismes Myriader af smaa mikroskopiske retmæssige Beboere absolut ingen fuldkommen Overholdelse af det femte Bud, absolut ingen Betingelser for en sund Sjæl i et sundt Legeme, og dermed absolut heller ingen Betingelser for at være et fuldkomment Redskab i den guddommelige Verdensplan, i den guddommelige Individordning, i den guddommelige Bevidsthed. Og uden denne Identitet maa Individet fremdeles være et sygeligt og ufuldkomment Væsen, være bundet til lavere Former for Tilværelse, maa endnu nøjes med kun at være Udtryk for Skyggen af den Tilværelse, af hvilken det i Dybden har medført Tendens til at udgøre det klare Sollys.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige