Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Aarsagerne til disse Forskelligheder er maaske Tiden, Racen, Nationen, Familien, eller de personlige Ejendommeligheder, man kalder Konstitutionen. De kan diskuteres hver for sig, men Forfatteren vælger som Læge at holde sig til den sidste, og han viser, hvordan Videnskaben efterhaanden er kommet paa Sporet af mange Ting, der viser en ret nøje Sammenhæng mellem Legemstypen og Sindet. Man skelner mellem to Hovedtyper af Legemsbygning, og svarende til disse to Hovedtyper af Temperament.

Den ene er den saakaldte pykniske Type, af Udseende lille, korthalset, tyk, smalle Skuldre, tynde Arme, korte Ben, med bløde og velvillige Ansigtstræk; af Sind er de venlige, aabne, stemningssvingende, usammensatte Mennesker med Trang til Kontakt og Handling. Sjælstypen kaldes den cyklotyme.

Den anden kaldes den leptosome, og karakteriseres som høje, magre, skarptkantede Personer med ægformet Kranium, lang Hals, svag Brystkasse, lange Arme og Ben, skarp Profil, spids Næse, vigende Pande og Hage. Af Sind er de indadvendte kantede, særprægede, tilsyneladende kolde; de tænker mere originalt end de andre, gaar mere deres egne Baner – yderliggaaende indtil Fanatisme, særprægede indtil Forskruethed, originale indtil Genialitet. Denne Sjælstype kaldes den schizoide.

Dog – siger Forf. – er de fleste Mennesker jo Blandingstyper mellem disse "rene" Former, der sjældent træffes i vor Befolkning.

Her møder vi igen et Forsøg paa ud fra den Del af Verden og Menneskelivet, som er kendt, at trænge ind i den ukendte Del. Saalænge man ikke har oplevet den aandelige Side af Tilværelsen, maa det, man oplever, forklares ud fra det oplevede, og Resultatet heraf bliver, at det fysiske bliver udlagt som Aarsag til det aandelige. Kender man derimod Martinus' Analyser af det levende Væsens Skæbneelement med Talentkernerne, da er man begyndt at ane, at der skal byttes om paa de to Ting, idet man derigennem ser, hvorledes det levende Væsen arbejder med Stoffet efter sine Evner – der er vidt forskellige fra Individ til Individ – men selv er den aarsagsløse Aarsag. Sagt paa en anden Maade, saa tilhører et Menneske ikke den ovennævnte cyklotyme Temperamentstype fordi hans Legemsbygning er pyknisk, men derimod ser man en indre Sammenhæng mellem de for begge Skabelser nødvendige Talentkerner, og over begge det levende Væsen under Vandring fremad.

Forfatteren omtaler videre, hvordan han paa flere Felter har undersøgt de fysiologiske Ændringer, der fulgte med forskellige Sindsbevægelser, og tydeligt paavist, at der finder Ændringer Sted, som paavirker hele Organismen. Blodets Sukkerindhold ændredes, – noget der jo med det samme forplanter sig til Legemets fjerneste Afkroge, men ogsaa Blodtryk, Puls, Stofskifte, Hudtemperatur undergik tydelige Forandringer. Alle kender det fra Dagliglivet, f. Eks. overfor Krigsmeddelelser: Nogle bliver tavse, bitre, resignerende, andre bliver aabne talende og sentimentale; nogle faar Trykken i Mellemgulvet, Mavekneb, Rysten af Benene, andre Hjertebanken og Smerter.

Efter saaledes at have omtalt og paavist, at der er en afgjort Sammenhæng mellem Sindet og Legemets Tilstand, gaar Forf. over til at behandle Spørgsmaalet: Hvad betyder Konstitutionen for Menneskets sjælelige Sundhed? – og han sammenfatter det selv i tre Theser, som jeg kort skal nævne.

For det første, siger han, virker konstitutionelle Forskelligheder i Begyndelsen generende, idet man ikke kan lide, at andre er anderledes end vi.

For det andet, kan disse konstitutionelle Forskelligheder ikke i Længden holdes nede, uden store Livsværdier gaar tabt. Ensretning kan gennemføres i en Nødssituation, men vil i det lange Løb være dræbende for al Kultur.

For det tredie gør konstitutionelle Forskelligheder sig gældende paa alle Omraader: politisk, socialt, medicinsk, juridisk, pædagogisk, religiøst og i den personlige Kamp for Karakterdannelse, og jo mere man tager Hensyn til Forskellighederne, des rigere bliver Livet. Man maa være "sig selv" for overhovedet at være noget.

Og han viser, hvorledes det voksende Kendskab hertil har sat sit Spor i vor moderne Verden. I Retsplejen tager man Hensyn til Mennesketyperne i den Maade, man dømmer og straffer Forbrydere. Man har opgivet at se paa Straf som Hævn fra Samfundets Side, og man er gaaet over til at se paa Straf, dels som Beskyttelse af Samfundets Medlemmer, og dels som Opdragelse af de vildledte.

Indenfor Lægernes Gerning, siger han, at ikke blot Medicinerne, men ogsaa Kirurgerne burde tage Hensyn til Konstitutionen, inden de opererede. En Læge staar altid overfor et Organ plus et Individ – og han indprenter, at det aldrig drejer sig om at behandle Sygdomme, men syge Mennesker.

Ogsaa for Pædagoger er det nødvendigt at kende denne Forskelligartethed mellem Individer. Og endelig Teologerne. Om dem siger han, at de lægger mere Vægt paa Kendskabet til Evangeliet og dets Forkyndelse end paa Kendskabet til de Mennesker, de skal forkynde det for. Resultatet er, at moderne Mennesker gaar til Læger eller psykologiske Kvaksalvere og maaske til katolske Præster, men ikke til de protestantiske.

Forf. afslutter Artiklen med at sige, at det for hver enkelt gælder om at faa fat paa det, der er hans eget. Det er et Instrument, man har faaet at arbejde med, og man faar det største Udbytte af Livet, naar man søger at være sig selv, uden Hensyn til, hvad andre saa end mener.

– Og han slutter med et Citat af Professor Grønbech: "Jeg har aldrig lagt Vægt paa Historien, med dens Skildringer af Tilstande og Strømninger. Jeg har altid lagt Vægt paa Mennesker."