Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Mandag den 14. november

Og så er det dog mange af disse sidste, der måske ville få mere udbytte af et sådant foredrag end en del af de første, den del, for hvem interessen for den anden verden hovedsagelig samler sig om beretninger fra åndeverdenen, spøgelseshistorier, hvor poltergeister kaster med cykelhjul, om apportfænomener og spådomme.

Ikke eet ord om detailfænomener fra "den anden side". Men derimod en logisk bevisførelse for den åndelige verdens eksistens:

"Vi lever hele tiden i det overfysiske. Vore tanker er en verden for sig i stråleformig materie. I denne materie lever vi videre efter døden. Det er her på jorden, hvor materien kun lystrer os indirekte og vanskeligt, at vi skal lære at tænke. Når vi har lært at tænke logisk, er den åndelige materie det herligste materiale for vor skabeevne. Tanken står – hvis den er stærk nok – håndgribeligt i materien. Her kan marmoret blive levende. I kraft af kunstnerens jeg får hans statue blodomløb og organiske øjne. I den fysiske tilværelse opdager vi lovene for logisk skabelse – også i vor væremåde. Oprindelig var vi åndelige væsener, men til sidst var vor skabeevne kun en slags ubevidst automatfunktion. Vi måtte "ned" i den fysiske materie for at få fornyet vor skabeevne. I teknisk henseende har menneskene lært at tænke logisk, men ikke i deres væremåde. Alt det såkaldte onde er eet stort felt, hvor man ikke har lært at tænke logisk, d. v. s. kærligt.

Vor skabeevne på godt og ondt sætter sig spor i den åndelige verden. Begreberne "helvede" og "himmerig" er stivnede tanketilstande. Det, vi tror her, er vor verden, når vi er døde. Der er mange mennesker, der ser "den store hvide flok", ser Gud på en trone af guld og engle omkring ham. I den åndelige verden kan man let få vinger på væsenerne. Man behøver blot at forestille sig det. De gamle vikinger kom bogstavelig talt til Valhal, når de døde, og således vil hvert menneske komme til sit særlige himmerig eller helvede, alt efter hans egne forestillinger. "Helvede" er dog som regel en kortvarig proces; thi i denne tilstand vil væsenet råbe efter befrielse. Herved forandres hans forestillinger og aura, og skytsengle vil få mulighed for at suggerere ham bort fra denne tanketilstand.

Men hvor er de døde? Ja, de er ikke et sted henne som her. Den åndelige verden er stråleformig, en slags radiofoni, hvor man kommer i forbindelse med hinanden pr. bølgelængde."

Martinus gik nu over til at vise symboler og lysbilleder. Withus' "De to sind" har gjort ham "udødelig" blandt os. Denne tegning, der vises så ofte, illustrerer på glimrende måde vor nuværende bevidsthed. Ved hjælp af forskellige billedkunstværker viste Martinus, hvordan den åndelige verden bliver til. Når vi betragter et sådant kunstværk, ser vi noget af kunstnerens åndelige verden. I tilværelsen efter døden skabes sådanne kunstværker på tankens bud, og de er tilgængelige for andre.

Men den skønneste kunst – for mig, og jeg ved for mange andre – er dog Martinus' symboler, og især de nye, der viser jordklodens åndelige sfærer. I syv variationer af disse fulgte vi klodens udvikling fra åndelig tilstand for mere end fire milliarder år siden frem gennem den mineralske, vegetabilske og animalske tilstand og videre til kommende tilstande milliarder af år frem i tiden. Desværre er disse symboler endnu ikke tilgængelige i vor litteratur; men forsidebilledet i Kosmos nr. 5 for maj 1950 viser et af dem i sorttryk, så man dog kan få en forestilling om, hvordan de tager sig ud i et farveorgie af alle solspektrets farver.

Det matematisk fuldkomne i tegning og farver er – så smukt og harmonisk det end virker for øjet – dog det sekundære. Det er først, når man er blevet indviet i symbolikken, at man har mulighed for at opleve den til dato højeste kunstnydelse ved betragtning af et fuldkomment mesterværk. Der er for mig ingen tvivl om, at med Martinus vil kunsten blive inspireret til en helt ny form i manifestationsudfoldelse. Især vil symbolerne egne sig fortræffeligt til tegnefilmen. De nye symboler kan tegnes i mangfoldige variationer. Og tænker man sig så ind i mellem træk og billeder fra jordens udviklingshistorie, vil en sådan film blive af imponerende virkning til illustration af Martinus' kosmiske analyser. Walt Disney ville kunne skabe dette det største mesterværk i tegnefilmens historie. Han kunne fuldkommengøre sin "Fantasia" ved at fuldende filmens afbrudte kredsløb. – Vi har lov at håbe!

De seks ringe om jordkloden er dens seks forskellige bevidsthedssfærer. I disse har dens mikrovæsener deres udfoldelsesområder. Men symbolerne kan anvendes på alle levende væsener, f. eks. os selv. Bevidsthedssfærerne er da vore, og udfoldelsesområder for vore mikrobers bevidsthedsliv. Evigheden ligger gemt i disse symboler.

Martinus sagde: "Det, symbolerne giver udtryk for, er kommet til mig uden ord. Jeg har iklædt ideerne symboler, for at de kan blive tilgængelige for studium. En anden kunne have set det samme som jeg og iklædt det andre symbolformer, men disse ville i så fald give udtryk for det samme. De er matematisk urokkelige. Det er meningen, alle andre skal komme til at se det samme som jeg. Vi skal blive guddommelige væsener. Vor skabelse skal blive som Guds egen. Jo mere vi studerer de kosmiske ting, jo før får vi adgang til samvær med Guddommen – hvis vi har lært at elske vor næste som os selv.