Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Man skal i almindelighed ikke have studeret Martinus' kosmiske analyser ret længe, før det går op for en, at den viden, man her får del i, engang vil blive hvermandseje. Undertiden har vi måske ventet større "fremskridt", større udbredelse, end tilfældet har været, idet det ligger i vor natur at ønske egne drømme og idealer virkeliggjort i rekordtempo. Men når man ser, hvilke ulykker det netop i vor tid forvolder, når store menneskegrupper er adskillige hundrede år foran forsynet i bestræbelserne for at skabe et paradis, man endnu er såre langt fra at være kvalificeret til at være borger i; ja, så bliver man lidt mere forsigtig i sine ønsker og foretrækker at lade udviklingen selv bestemme fremskridtet. Ligegyldigt, hvad vi selv mener om hastighed, er og bliver dette rekordtempo.

Der må naturnødvendigt gå århundreder, før analyserne bliver hvermandseje; men der er tegn i sol og måne, som lader os formode, at det, vi engang har drømt om at opleve i denne tilværelse: at se Kosmos Ferieby befolket med repræsentanter fra andre af jordens lande, nu ikke ligger så mange år ud i fremtiden. Der er selve verdenssituationen, hvor det ser ud til, at ragnarok nu er ved at gå ind i den sidste – og sandsynligt korte – periode. Der er fuldendelsen af Livets Bog om ca. to år, Gernar Larssons kursus 1. bind oversat til engelsk og to engelske åndsforskeres besøg hos Martinus. Det er muligt, at det sidste vil vise sig at blive kanaler ud til den engelsktalende verden. Men er det ikke, vil der blive åbnet andre kanaler; derom kan man ikke nære tvivl.

Vi, der i mange år har nydt de herlige ferier i Klint, har vel også set hen til den dag, da vi der skal mødes med "fremmede" nationer. Vi har nu begrundet håb om, at denne oplevelse ikke ligger forfærdelig langt ude i fremtiden, og det ville unægtelig være rart, om så mange som muligt kunne tale med vore gæster. Vi kan tænke os selv i samme situation som "de fremmede". Det ville vare en rum tid, inden vi fik vor videbegærlighed tilfredsstillet; vi ville søge at få kontakt med "en indfødt", der nogenlunde formåede at meddele sig, og vi ville give meget for at have kunnet tale dansk. Nu er det imidlertid os som miniaturenation, der må indstille os på at tale sprog, der har større udbredelse end vort eget. Dertil kræves tid og energi, men målet er, synes det mig, også anstrengelserne værd.

Der ligger en meget stor glæde i det at meddele viden eller formentlig viden til andre. Det ligger så dybt i os, at formår vi det ikke på anden måde, har vi i hvert fald sladderen, der er et rigt udfoldelsesområde for dette begær. Et højere trin er det, hvor man foredrager sin viden blot og bar for funktionens skyld, uden egentlig at være et med det, man foredrager, et meget almindeligt fænomen i skolen og den akademiske verden og heller ikke ukendt i åndsforskerkredse. Det højeste trin er det, hvor vi formår at meddele vor dybt selvoplevede erfaringsmateriale til et andet menneske, som er 100 % modtagelig. Det er i sådanne stunder, tid og rum forsvinder, hvilket ikke er så mærkeligt, da det er vor følelses- og intelligens- og intuition, der her bringer os kulminationen af lystfølelse. At få mulighed for at komme til at indvie vore gæster i Klint i det, vi selv har fattet af åndsvidenskaben er således den spore, der bør kunne inspirere til fortsat studium for dem, der er i den heldige situation at have tilegnet sig sprogkundskaber. Det er heller ikke for sent for den, der ingen har; idet han kan skyde en genvej ved at studere Esperanto. Det vil sikkert blive engelsk, der får den største betydning, men det er min tro, at også Esperanto vil vise sig at blive et glimrende middel til forståelse. Hvor om alting er, for den, der kun har begrænset tid til sin rådighed, vil Esperanto være nøglen, der lukker op til verden udenfor. Jeg underviser selv i dette sprog gennem Den statsunderstøttede Brevskole i Tåstrup, og det skulle kun glæde mig, om jeg med denne artikel skulle være årsag til, at en og anden fik startet et arbejde, der engang i form af samvær, samtale og korrespondance med mennesker fra andre af klodens egne vil kunne give rig anledning til indbyrdes glæde og inspiration i bevidstheden om uafhængigt af sprog og landegrænser at kunne meddele sig positivt om livets største problemer.