Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En læser stiller et kort og klart spørgsmål: Hvordan er Martinus' syn på elektricitet? Jeg mener engang at have læst nogle interessante sætninger om dette.
 

SVAR: Ja, det er et vældig spændende emne. I Livets Bog 2, stk. 427, skriver Martinus: "Endnu kender videnskaben ikke, hvad "elektricitet" er. Den kender kun dens virkninger, men selve forklaringen på dens natur har den endnu ikke været i stand til at afsløre, ligesom den heller aldrig nogen sinde vil blive i stand til at påvise dens virkelige analyse, så længe den endnu (...) kun kender een tredjedel af selve spiralens område, hvilket vil sige af selve livets kredsløb."

I samme bind af Livets Bog forklarer Martinus symbolet "Grundenergiernes kombination". Her fortæller han i stk. 418, at de levende væsener, der befinder sig i salighedsriget, har en voldsom længsel efter den fysiske verden. Disse længselsenergier forplanter sig efterhånden til spiralens tre første store grundenergier: Instinkt-, tyngde- og følelsesenergien. Og så kommer forklaringen: "Ved længselsenergiens berøring med "instinktenergien" i "salighedsriget", (...) og ved denne energikombinations berøring med "tyngdeenergien", opstår det ocean af kraftreaktioner eller energiformer, man på det fysiske plan kender under begrebet – "elektricitet"."

Nu forstår vi, hvilken kolossal betydning dette begreb har for al skabelse i den fysiske verden. Med Martinus' ord: "Elektricitet" er således det første, der bliver til, når der skabes en fysisk klode eller et himmellegeme ude i verdensrummet, såvel som den også er det første, der bliver til, når et væsens organisme skal begynde at skabes. Hvad er en undfangelse, et samleje eller en seksuel akt andet end en udløsning eller forplantning af "elektriske" kræfter? (...) Det første, der bliver til ved en organismes skabelse, er således en opsummering af mentale kræfter, der kan forplante sig videre igennem fysiske kræfter. Og det er jo lige akkurat det samme, der sker ude i verdensrummet, når et nyt himmellegeme skal skabes."

Men disse analyser af begrebet elektricitet har også den største betydning for vores daglige liv og skæbne. Det behandler Martinus på en uhyre fascinerende måde i bogen Bisættelse. Læs fx kapitel 43 og fremefter: "Idet tankerne således er det samme som fine elektriske bølger, der gennemstrømmer organismen, vil enhver tænkning være identisk med en eller anden form for "elektrisering" af organismen, hvilket igen i dette tilfælde vil sige det samme som en "overfysisk" kraftpåfyldning. Denne "elektrisering" eller kraftpåfyldning udløses direkte i blodet. Tænkningen bliver derved det højeste fundament for blodets skabelse, og dets kvalitet må derfor stå og falde med tænkningens natur og kvalitet.". Og Martinus konkluderer: Dét, et væsen tænker, det bliver det –!

Lad os slutte med et citat fra en Martinus-artikel, som han har kaldt "Ånd og elektricitet", og som sidst har været bragt i Kosmos nr. 9,1998: "Det er af den allerstørste betydning, at de jordiske mennesker lærer at forstå og beherske de elektriske kræfter, ikke blot den makro-elektricitet, som vi kalder "elektricitet", og som i virkeligheden er en del af jordklodevæsenets livskraft, men også den elektricitet eller den livskraft, der gennemstrømmer menneskenes eget nervesystem og fysiske organisme. Her gælder det nemlig at undgå kortslutninger; thi sygdomme, psykiske såvel som fysiske, og megen anden jordmenneskelig elendighed er i virkeligheden virkninger af jordmenneskenes egne bevidsthedsmæssige eller åndelige kortslutninger."
 

Fantastisk at tænke på: Dét, at være et levende væsen, er faktisk det samme som at være et elektrisk væsen –!