Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En studiekreds skriver: Man hører tit folk tale om nærdødsoplevelser, at man efter døden konfronteres med det fysiske liv, man lige har forladt, og at man får en forklaring på, hvad man gjorde forkert eller rigtigt. Hvad siger Martinus om dette?
 

SVAR: Jeg har ikke fundet steder, hvor Martinus direkte taler om begrebet nærdødsoplevelser. Men han fortæller mange steder og i mange forbindelser om vores ophold i de åndelige verdener mellem to inkarnationer. Læs f.eks. artiklen Gennem skærsilden, der senest har været offentliggjort i Kosmos nr. 9-1991. Her skriver Martinus direkte: "At miste den fysiske organisme er kun indledningen til dødsprocessen, derefter kommer adskillelsen fra den fysiske tankesfære." Og denne adskillelse beskrives som meget individuel, – nemlig afhængig af, hvor langt man er kommet i sin moralske udvikling.

Det er ganske tankevækkende, at Martinus i den pågældende artikel bruger følgende beskrivelse: "....efter at mennesket har forladt sit fysiske legeme, men faktisk endnu ikke er "død" fra denne verden, idet det stadig befinder sig i den fysiske tankesfære, jeg i mine analyser kalder mellemtilstanden. Væsenet er i denne tilstand endnu ikke død fra den fysiske verden, det har forladt sit fysiske legeme eller hylster, men det må efterlade endnu et hylster, før det glider over grænsen til de skønne oplevelser hinsides døden."

Nu er det jo yderst individuelt, hvilket tankeklima man har, når man forlader den fysiske verden. Vi kan være opfyldt af bitterhed og had, vi kan have dårlig samvittighed, – men da vi har forladt den fysiske krop, kan vi ikke give udtryk for disse følelser. Martinus beskriver det på en meget malende måde: "For det menneske, hvis fysiske organisme er blevet et lig, gælder det altså, at det stadigvæk kan tænke, men forbindelsen med instrumenttavlen eller transformatorstationen, hvilket vil sige hjernen eller centralnervesystemet i den fysiske organisme, er blevet afbrudt. Den bevidsthed, som udtrykte både vrede og ærlighed, bitterhed og taknemmelighed, sorg og glæde, gennem en fysisk organisme, eksisterer stadig, og den består af elektriske bølgelængder, men elektromotoren eller den fysiske krop er gået i stykker. Det som, medens væsenet levede i den fysiske verden, føltes som en indre tankeverden, bliver nu en omgivende verden af levende billeder for væsenet. Derfor har det stor betydning, hvilke tanker et menneske har, når det forlader sin fysiske krop, da denne tankeverden bliver dets første oplevelsessfære."

Denne tankeverden, der altså KAN være ubehagelig, hjælpes man ud af ved kærlige skytsånders hjælp, på samme måde som man her ved den fysiske fødsel har forældre, der hjælper én. Derved lærer man forholdene i den åndelige verden at kende, og kan efterhånden klare sig selv. Det er nok væsentligt at forstå, at "for det menneske, der, medens det levede i den fysiske verden, søgte at få de ting bragt i orden, som dets samvittighed bød det at gøre, og som havde evne til at tilgive andre og søgte at få det bedst mulige ud af enhver situation uden at blive bitter, hidsig eller vred, hvis det ikke altid gik efter dets eget hoved, vil mellemtilstanden ikke blive nogen skærsild."

Nu skal væsenet videre i de åndelige verdener, og her afhænger dets oplevelser helt og holdent af dét, Martinus kalder "det menneskelige i mennesket", altså den følelse, intelligens og intuition, som er blevet udviklet under livet i den fysiske verden. I Livets Bog bind 1, stk. 210, nævner Martinus, at når vi i det videre forløb gennem de åndelige "energitilstande" passerer den grundenergi, som kaldes "hukommelsesenergien", – med andre ord i salighedsriget, så kan vi "reagere over for erindringer af oplevelser, der fortaber sig tilbage til de to eller tre nærmeste forudgående liv. Dette vil igen overført til fysisk tid sige oplevelser indtil nogle få århundreder tilbage i fortiden."

Nu kan vi altså konkludere: Martinus bruger ikke udtrykket nærdødsoplevelser. Men han slår fast, at vi går gennem forskellige faser efter den fysiske død, – og at vi først er egentlig "døde", når vi ikke blot har forladt vores fysiske organisme, men også vores fysiske tankesfære. Et tilbageblik over de seneste inkarnationer får vi på et senere tidspunkt i vort ophold i den åndelige verden mellem to inkarnationer.

Læs selv mere om dette interessante emne, der vedrører os alle. Det omtalte nummer af Kosmos kan stadig købes på Instituttet, hvor man også kan købe hæftet Gennem Dødens Port.