Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2000/2 side 45
Spørg om kosmologi
Modsiger Martinus sig selv?
En studiekreds er løbet ind i et problem og skriver: Vi er nået frem til Livets Bog bind 2, stk. 381, og her mener vi, at Martinus modsiger sig selv. Han skriver: "Men i "den guddommelige verden", hvor de permanente legemer ikke eksisterer, ( ... ) eksisterer der heller ikke faste kloder, ja, end ikke en eneste fast ting af nogen slags. Vi er helt udenfor skabelsens begyndelse. Vi er i selve skaberens allerinderste kerne. Vi er bag alle organismer eller legemer. De eksisterer jo heller ikke her. Jeget er her i sin egen absolutte verden kun udstyret med sin "overbevidsthed"."
Blot nogle få linier længere nede skriver Martinus det modsatte: "Derfor vil Jeget ustandseligt være knyttet til sin "underbevidsthed"." Det lyder da som en direkte selvmodsigelse!
 
SVAR: Mon vi ikke alle har været ude for, at én af Martinus' analyser har virket fuldstændig uforståelig for os, – ja, i visse tilfælde endog selvmodsigende. Når vi så senere får en forklaring, som vi kan forstå, får vi samtidig én af disse herlige AHA-oplevelser, som vi kender så godt. I dette spørgsmål findes forklaringen både før og efter det anførte citat. I begyndelsen af stk. 381 skriver Martinus direkte: "For at forstå ... må man I TANKEN fjerne den faste fysiske materie." Hvis vi fører denne sætning frem til den citerede, kommer denne til at lyde omtrent sådan: Vi forestiller os i tanken, at Jeget er her i sin egen absolutte verden kun udstyret med sin "overbevidsthed". Og Martinus forklarer derefter, at dette ville være helt utænkeligt og umuligt, for det giver "ikke individet evne til nogen som helst form for oplevelse af livet. Derfor vil Jeget ustandseligt være knyttet til sin "underbevidsthed"."
Men hvad er det i det hele taget, Martinus vil forklare os i det pågældende stykke af Livets Bog ? Såmænd dette, at vort JEG altid er det faste punkt for al materie, al skabelse, al oplevelse, og at jeget derfor altid er knyttet til både sin overbevidsthed og sin underbevidsthed. Og at det kun er i tankerne, – altså i teorien, – at man kan adskille jeget fra dets over- og underbevidsthed. Derved er vi garanteret en storslået livsoplevelse overalt i spiralkredsløbet. Altså også i den omtalte "guddommelige verden", hvor vi ikke har synlige, fysiske materier at opleve med, men til gengæld vældige mentale energier. Med Martinus' ord: "Tankemateriale for Jegets kosmiske kemi eller den proces, igennem hvilken det skaber sin manifestation eller tilsynekomst, tilfredsstiller sine begær eller ønsker."
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at opfordre alle, der alene eller i en studiekreds studerer Martinus' værker, til at skrive til vores spørgerubrik, hvis man støder på steder, der forekommer selvmodsigende eller blot uforståelige. Alle spørgsmål er velkomne.
Hans Wittendorff