Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

En læser i Kolding skriver: Vi er alle enige, når Martinus taler imod oprustning og brug af våben. Men i samtaler med andre kan man godt komme til kort, synes jeg. For vi slap for nazismens rædselsherredømme, – men det gjorde vi jo kun, fordi andre nationer gjorde en overvældende militær indsats, og altså netop brugte våben. Hvis ikke de allierede havde nedkæmpet nazismen, hvad så?

SVAR: Lad os dele dette interessante spørgsmål op i tre punkter: Du skriver, at man kan komme til kort, når man taler med andre, som ikke kender Martinus' analyser. Ja, men hvad gør dog det? Vi står alle på forskellige trin, og har man ikke haft lejlighed til at studere Martinus' verdensbillede, vil det være aldeles umuligt at forstå lidelsernes nødvendighed og skæbnelovens hårfine retfærdighed. Så vi tager ingen skade af at "komme til kort", og vi skal absolut ikke søge at overbevise andre, medmindre de virkelig er oprigtigt søgende. Og i så fald står de pågældende overfor et langt og grundigt studium.

Og den sidste del af spørgsmålet "hvis nazismen ikke var blevet nedkæmpet": Ja, så var vi kommet til at leve under det omtalte rædselsherredømme, – og i så fald havde netop dét været i overensstemmelse med karmaloven. Så havde netop dén skæbne været nødvendig for vores fortsatte udvikling.

Og dermed er vi fremme ved spørgsmålets egentlige kerne: Er der overhovedet noget formål med de voldsomme lidelser, menneskeheden oplever, – og er der nogen som helst retfærdighed i det tilsyneladende kaos, vi ser omkring os?

Ja, svarer Martinus! I menneskehedens vældige udviklingsperiode er vi nået frem til et punkt, hvor hvert enkelt menneskes mentalitet skal ændres. Fra at være et egocentreret, egoistisk, halvdyrisk væsen, skal vi forandres til et færdigudviklet menneske, der kan leve i fred med alle. En så voldsom omskabelsesproces kan naturligvis ikke klares i løbet af én inkarnation, og den vil naturnødvendigt medføre voldsomme begivenheder.

Men hvad er det da vi mangler i vores nuværende mentalitet? Det svarer Martinus på i Livets Bog 6, stk. 2230: "Det ragnarok, der for tiden gør visse områder til farlige mentale, vulkanske terræner, der kan komme til voldsomt eksplosivt udtryk når som helst i menneskenes og nationernes samliv verden over og dermed endnu engang kan tilsøle, drukne og begrave millioner og atter millioner af mennesker i hadets og hævnens altødelæggende, altbesudlende og kvælende lavastrøm, beror således udelukkende på en manglende evne hos væsenerne til at føle andre væseners lidelser i deres egen mentale struktur."

 

 

Og så fortsætter Martinus med at forklare, at ligesom naturens påvirkninger gennem lange, lange tidsperioder har skabt vores evne til at kunne se og høre og vore øvrige sanser, "således vil reaktionerne af overtrædelserne af livets love igennem en vis tidsepoke udvikle en evne i væsenerne til at overholde disse love, og hvorved de da bliver befriet for reaktionerne. Denne befrielse er udviklingens absolut eneste og store mål." (min fremhævelse)

Nu fik vi altså svar på spørgsmålet om selve formålet med de voldsomme lidelser og krigsbegivenheder. Men tilbage står problemet med de enkelte nationers og de enkelte menneskers placering i dette virvar af karmabølger. Her kan jeg henvise til en overmåde interessant artikel af Martinus, som sidst har været offentliggjort i Kosmos nr. 2, 1999 under titlen Dommedag. Her henviser Martinus til Bibelens gamle beretning om, at menneskeheden på et vist tidspunkt i udviklingen bliver opdelt i to grupper. Den ene gruppe udgøres af nationer, der endnu sværger til sværdets magt, nationer, hvis befolkninger endnu ikke i tilstrækkelig grad har fået udlevet krigens uhyrligheder, men i blind iver hylder "magtprincippet" i stedet for "retsprincippet". Med andre ord mennesker og nationer, der endnu ikke har lidt så meget, at de tager afstand fra krige og grusomheder. Denne gruppe kalder Bibelen for "bukkene".

Den anden gruppe udgøres af nationer, hvis befolkninger har udlevet krigen, væsener, der i tilstrækkelig grad har fået erfaringer nok for krigens tåbelighed. De kaldes for "fårene" ved Guds højre side. Og nu fortæller Martinus noget, som er vældig interessant netop for os. For hvordan sker denne opdeling af menneskeheden i praksis: "Naturen, hvilket vil sige Guddommen, besørger således selv en sortering af væsenerne for at kunne føre dem til det, for hvert enkelt væsen, særligt passende opholdssted. Hvilken sortering, man er kommet til at tilhøre, har man altså, med sin væremåde, selv bestemt."

Videre skriver Martinus om denne sortering: "Denne udskilning har i stor udstrækning fundet sted ved udvandring og finder endnu i nogen udstrækning sted igennem raceforfølgelse. Men den fundamentale finudskillelse finder hovedsagelig sted gennem reinkarnationen. Mennesker, der ikke passer i nationens liv og mentalitet, fødes ikke i denne nation i det næste liv, men vil, på basis af tiltræknings- og frastødningsloven, blive født i den nation eller det folk, hvor livet passer for dets skæbne."

Men hvordan forholder det sig så, når fx de allierede brugte våbenmagt for at nedkæmpe nazismen? Også det fortæller Martinus om i den pågældende artikel. Han skriver om de fredselskende "får": "Dog ville disse væsener være uhyggeligt stillede, hvis der indenfor deres gruppe ikke eksisterede en serie væsener, der endnu kan hylde sværdprincippet, thi da ville den førstnævnte gruppe ("bukkene", min tilføjelse) helt undertrykke og lemlæste den sidstnævnte. Men disse, indtil en vis grad militært indstillede mennesker, danner ligesom et værnende skjold eller panser for gruppens kerne, der jo består af væsener, i hvis mentalitet krigen er ganske bandlyst. Når der således i den "højre side"s gruppe kan eksistere krigsvæsener, så skyldes det den omstændighed, at de i det store og hele afviger fra den "venstre side"s væsener derved, at de hovedsagelig kun er indstillede på at bruge sværdet i forsvaret for virkelige internationale, fredsbefordrende idealer, hvilket absolut ikke kan siges at være tilfældet med den anden gruppe, der udelukkende kun bruger sværdet i nationale, egoistiske foreteelsers tjeneste." (min fremhævelse)

Men læs selv den omtalte artikel Dommedag, der stiller vore dages flygtningestrøm i et helt nyt lys.