Kosmos 1998/9 side 176
Om de "svage i ånden" og deres skæbne
En læser skriver om et dybt alvorligt problem: "Jeg har gennem mange år arbejdet med evnesvage og psykisk syge mennesker. Af og til kan man godt føle en vis afmagt, og selv om man kender karmaloven, kan man godt spørge sig selv: Hvilke fejl har disse mennesker dog gjort, – og er der overhovedet noget håb om, at de på et tidspunkt vil komme ud af deres tilstand?"
SVAR: Først må vi lige gøre os klart, at mens vi i dag bruger betegnelserne "evnesvage", "udviklingshæmmede" eller "psykisk syge", skriver Martinus konsekvent om åndssvage og sindssyge. Det gør han naturligvis absolut ikke i nogen som helst nedsættende betydning, men udelukkende fordi det var de betegnelser, man brugte på den tid, hvor han skrev om disse ting.
For at forstå disse ulykkelige menneskers situation må vi nok starte med at sætte os ind i Martinus' forklaring på begrebet tankeklimaer. Mens vi mennesker i høj grad har lært at beskytte os, når det drejer sig om de meteorologiske klimaer, er vores kendskab til tankeklimaets indflydelse uhyre ringe, – vel at mærke vort eget tankeklima! I Livets Bog 2, stk. 443 beskriver Martinus vores situation: "Dette vil igen sige, at jordmennesket til tider fylder sin bevidsthed med tankematerier, der er den rene gift, der virker dræbende, lemlæstende eller tilintetgørende på det selv, hvilket vil sige på dets bevidsthed og derfra underminerende på dets fysiske såvel som dets sjælelige evner og fremtræden. At jordmenneskene ikke er i kontakt med de mentale klimaer, derom vidner tillige de mange åndssvage- og sindssygehospitaler, der nu oprettes verden over. Åndssvaghed og sindssygdom skyldes i realiteten en benyttelse af altfor store mængder af giftige tankematerier, en altfor svag kontrol med disse materiers indpas i bevidstheden og derved en altfor svag beskyttelse imod dem."
Hvad er nu baggrunden for den manglende kontrol med tankeklimaet og bevidstheden? Herom fortæller Martinus i en glimrende artikel, Menneskets mentale kortslutninger, der sidst er bragt i Kosmos nr. 9-1994. Her giver han en koncentreret og letfattelig forklaring på vores situation som overgangsvæsen fra dyr til rigtigt menneske. I afsnittet Mental hygiejne stiller Martinus selv spørgsmålet, hvordan denne overgangstilstand kan føre til noget så unaturligt som mentale kortslutninger, stress, nervesammenbrud, sindssyge, mavesår, hjertesygdomme, kræft og meget andet. Det sker, fordi mennesket skaber alt for store spændinger i sit nervesystem, enten ved fanatisk at kræve alt for meget af sig selv lige på én gang, eller også ved at give efter – også i alt for stærk en grad – for jalousi, misundelse, vrede, irritation, skuffelse og lignende mentale klimaer, der er en så grov tankematerie, at det stof, menneskenes nervetråde og visse andre organer består af, og som nu er vant til at vibrere på bølgelængde med menneskets konstruktive ideer og humane følelser, nedbrydes af de grove vibrationer. Og Martinus fortsætter: "Fra den ene inkarnation til den næste er det også muligt at så en nedbrydende skæbne ved at ødelægge sine talentkerner for opbygning af et nyt fysisk legeme gennem storforbrug af alkohol, tobak og narkotika. Det kan i værste fald føre til, at man fødes åndssvag i næste liv, en tilstand, der dog også kun er midlertidig, selv om det kan vare flere inkarnationer, før man igen har evne til at bygge et normalt nervesystem og legeme op."
Mange vil sikkert indvende, at et menneske, der befinder sig i et dybt mentalt mørke, og som er helt afhængig af andre menneskers pleje og omsorg, umuligt kan have kræfter til at "vende" denne tilstand. Men det er ikke rigtigt. Ligesom der er en grænse for træernes vækst, er der også en grænse for, hvor dybt et menneske kan synke, – der er absolut ingen, der er fortabte. I artiklen Sansedefekter i Kosmos nr. 9-1992 fortæller Martinus netop, at nogle mennesker er på vej til at blive åndssvage, og nogle er på vej ud af denne tilstand. "For dem, der kender detaljerne og kan iagttage de menneskelige foreteelser både udvendig og indvendig, er det let at se, at der i den daglige tilværelse findes mange mennesker, der er på vej nedad. Man kan se, at hvis de bliver ved på samme måde, vil de i løbet af det næste eller det næste liv igen blive totalt åndssvage. Der er også nogle, der er på vej ud af denne tilstand, man kan se, at de har været åndssvage, og at de nu er på vej opad."
I forbindelse med denne overvindelse af de sjælelige og fysiske defekter fortæller Martinus yderligere, at når de pågældende væsener har overvundet deres lidelser, opstår der en vis immunitet overfor de laster og udskejelser, der var årsagen til, at defekterne opstod. Herved kan disse mennesker oven i købet igen komme til at fremtræde "i en forædlet skikkelse, ja, stundom som forbilledlig model eller idealvæsen for medvæsenerne."
Endnu engang er vi tilbage ved den universelle sandhed, at "alt, hvad der møder én af ond eller god skæbne, er høsten af éns egne tidligere handlinger." Men samtidig må man naturligvis aldrig glemme selve formålet med denne "høst", nemlig at bringe os frem til det færdigudviklede stadium, "mennesket i Guds billede". Det kan virkelig være svært at forstå dette, når man står over for en så ulykkelig skæbne. Men er det først gået op for én, bliver det et lys i mørket!
Hans Wittendorff
De omtalte numre af Kosmos kan købes på Instituttet.
Tilbage til forfatterregister
Forrige