Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da jeg for ca. 1 år siden var til undersøgelse på sygehuset, blev jeg gennemlyst og undersøgt i lungerne og lægen spurgte mig da, hvad jeg havde gjort for at nå til det resultat, for han kunne ikke forstå, at det kunne lade sig gøre, for svulsten var væk.

Sagen er den, at ca. 3/4 år i forvejen havde han gjort alt, hvad han kunne, for at få mig indlagt på sygehuset, da jeg på det tidspunkt var meget langt nede med min helbredstilstand. Efter en lungehindebetændelse et par år forud gik jeg til regelmæssig lungeundersøgelse, og da min blodsænkning var på 84 mente lægerne, at der måtte være noget på færde, og jeg blev undersøgt på kryds og tværs. Det viste sig så, at der i den højre lungespids sad en svulst på størrelse med en valnød, og jeg fik besked om at komme igen om ca. 3 uger, og da viste det sig, at svulsten havde fået størrelse af en appelsin. Tilstanden var ikke bedre og lægen opfordrede mig meget kraftigt til at lade mig indlægge, og ellers tale med min egen læge, som også tilrådede indlæggelse; begge gjorde det klart for mig, at en udsættelse, som jeg gerne ville have, ville medføre, at det så var for sent, der var ingen tid at spilde.

Jeg havde en anelse om, at det måtte være en kræftsvulst, selv om ingen havde sagt, at det var det, der blev kun talt om en tumor, og det kan være mange ting. Nu var jeg imidlertid klar over, at såfremt det var kræft, kunne det ikke nytte at lade sig operere, da jeg endnu aldrig havde hørt eller læst om ét tilfælde, hvor en lungekræftoperation havde ført til andet, end at patienten var død kort tid efter.

Beslutningen skulle tages og jeg bestemte mig til at prøve en faste- og saftkur, som jeg havde læst om i en bog af den tyske læge Anita Bachhaus: "Heilen ohne Pillen und Spritzen". Jeg begyndte så på fastekuren, hvor jeg kun drak urtesaft, især af rødbeder og løg, hvilke har en udmærket blodrensende virkning.

Da jeg imidlertid ville prøve flere ting for at opnå helbredelse, opsøgte jeg en kendt diætetiker i Odense, og han gav mig en udmærket kostplan foruden forskellige slags te, som skulle indtages på forskellige tider af dagen, og anvisninger af omslag på lungerne med urtevand. Forklaring på en bedre vejrtrækning fik jeg også, da megen sygdom i lungerne kunne undgås, om man blot brugte hele sin lunge i stedet for kun en trediedel.

Efter 19 dages faste og saftkur begyndte jeg på denne kur samtidig med, at jeg fortsatte med råsaftdrikning. Efter fasten mente jeg, at nu måtte svulsten være væk og jeg tog på sygehuset til undersøgelse; men det viste sig, at blodsænkning og svulst var uforandret, og jeg blev igen kraftigt opfordret til at lade mig indlægge, men jeg var tilfreds med, at svulsten ikke var blevet større, da den ellers var hurtigtvoksende, og jeg gik i gang med diætetikerens kur. Jeg fik at vide, at det kunne lade sig gøre at stille diagnose og tildels også forbedre sygdomsbilledet efter "de la Warrmetoden", så jeg sendte en blodprøve til én af venner opgivet adresse og fik kort tid efter tilsendt en diagnose, som faktisk stemte med, hvad jeg troede. Det var en bekræftelse på, at det var et carcinom i højre lunge.

Desværre betragtes kræft af de fleste mennesker som en dødelig sygdom, og det er tildels rigtigt, idet lægerne ikke råder over midler, der kan helbrede denne meget udbredte sygdom; men naturen har sin egen måde og sine egne midler til at helbrede med, det gælder bare om at finde disse og bruge dem rigtigt. Diætetikeren sagde til mig ved første konsultation: "Jeg kan ikke helbrede Dem, men jeg kan hjælpe Dem til at bruge de midler, naturen har givet os og så skal De nok blive helbredt".

Da jeg 3/4 år senere var på sygehuset igen til undersøgelse, var det, at lægen ikke kunne forstå, hvorledes jeg var kommet til det resultat, men da jeg var klar over, at en nærmere forklaring ikke ville blive forstået, sagde jeg blot, at det var et kostspørgsmål og så at udelade alt, hvad der hedder salt og sukker i kosten. Det hvide sukker, som nok er en af de værste ting i vor kost, kan ikke frarådes nok, fordi det er så skadeligt, idet det forhindrer vor egen organisme i at omdanne den stivelse, der findes i korn, gemyser og frugt ved hjælp af spyt og tarmsaften til natursukker. Faren ved salt ligger i, at det langsomt nedbryder legemets modstandskraft, forstyrrer hjertevirksomheden og skader cellevævet i nyrerne og kirtlerne, ligesom det er skyld i reumatisme, gigt og forkølelsessygdomme.

Nu vil mange mene, at de ingen skade har taget af salt og sukker, men dertil kan siges, at det ved de ikke noget om endnu. Udelader man salt og sukker af kosten, opnår man med tiden en så forfinet smag, at når man kommer ud for mad, der er tillavet med salt og sukker, kan man dårligt smage, hvad det er, hvor man ellers ville have haft en helt anden oplevelse af det spiste.

Kort tid efter sidste undersøgelse på sygehuset, skulle jeg på vinterferie og havde bestemt mig for et Waerlandkurhjem i Schwartzwald. Jeg vidste på det tidspunkt så godt som intet om Waerlandkost ud over, at det var vegetarisk og det var nok for mig. Men vel ankommen til "Haus Friedborn" over Säckingen ved middagstid en lørdag, blev vi præsenteret for Waerlandkost, og det var efter vor mening helt fantastisk; alle mulige gemyser fik vi med kvark, koldpresset majsolie og kogte kartofler og dertil kærnemælk at drikke. Aftensmåltidet bestod af kogt grød, det kunne være kruska, boghvede, ris eller molino og dertil en eller anden frugtkompot og mælk, derefter fuldkornsbrød og knækbrød med ost af forskellig slags. Morgenmåltidet bestod af langmælk med kartoffelvælling, hørfrø, hvedeklid, hvedekim og dertil frisk frugt, f. eks. æbler og appelsiner. Imellem måltiderne serveredes der formiddag og eftermiddag urtete.

Vor begejstring for denne kostform var stor og er efter denne tid også blevet vor hverdagskost. En anden fordel ved Waerlandkosten ud over smagen er, at den har en meget gavnlig indflydelse på organismen, og jeg tør roligt sige, at min endelige helbredelse og stærkt forbedrede vitalitet udelukkende skyldes kosten. Som et lille kuriosum vil jeg nævne, at både min kones og mit eget syn er blevet forbedret betydeligt efter overgangen til Waerlandkost, så meget, at min kone har måttet skifte brillestyrke fra +3,5 til +2,5 og jeg selv bruger kun briller ved arbejde eller læsning.

Waerlandkost er ren lakto-vegetabilsk altså uden æg. Da æg er ret almindelig kost for mange vegetarer, vil jeg fremkomme med nogle oplysninger om æg, som nok kan give noget at tænke på. Æg er bl. a. skyld i åreforkalkning på grund af det store indhold af kolesterol, desuden indeholder et bare få dage gammelt æg mellem 150-220 millioner forrådnelsesbakterier pr. gram og kan være skyld i tarmforstoppelse, i det hele taget har ægget kødets dårlige egenskaber uden at være det.

Senere fik jeg af en sygeplejerske at vide, at mit røntgenbillede efter sidste undersøgelse viste en rand, hvor svulsten havde siddet. Jeg er overbevist om, at den i dag er fuldstændig væk; men efter den tyske læge dr. med. Johs. Kuhls opfattelse har man ikke sygdommen helt ude af kroppen før efter 4-5 år.

Dette skulle måske have været en anvisning på, hvorledes man bliver rask efter at være angrebet af en efter manges mening håbløs sygdom, men en anvisning kan ikke gives, for det der helbreder den ene, slår måske den anden ihjel. Dog for den som søger at blive helbredt, vil der altid være en udvej og det, som nok egentlig er det vigtigste, er den rette åndelige indstilling. For den, som tror på at Forsynet vil hjælpe, vil der også være en hjælp, når man beder om det, og gennem alle de kærlige mennesker man kender, vil der vise sig en udvej, og så ved man ved sig selv, når man får den rette hjælp. Jeg har fået så megen hjælp fra mange forskellige sider, at det er mig umuligt at nævne og takke dem alle, kun håber jeg på, at kunne få lov til at hjælpe andre og vil gerne slutte denne lille beretning med Are Waerlands spørgsmål og svar på "Hvad er livet?"

En eneste stor sammenhæng en eneste stor levende helhed.

Hvad er meningen med menneskets liv på jorden? - At fatte og forstå denne store levende helhed og at indordne sig som en bevidst medvirkende og medskabende del.

Hvad er lykke? - at leve i en muligst fuldkommen harmoni med denne helhed.

Hvad er synd? - at ødelægge denne helhed.

Hvad er sandhed? - Resultatet af helheden.

Det største og vidunderligste af alt i livet er derfor: "At være et helt menneske".