Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det er H.C. Andersen, der fortæller om den røde tråd, som går gennem alt den engelske marines tovværk som tegn på, at det er kronens. Således, siger den store digter, går der gennem hvert menneskes liv en usynlig tråd som tegn på, at det tilhører Gud.

At koncentrere sig om denne tråd og følge den fra dens tilsynekomst i fortidens kulturer og frem til nutiden – ja, og langt ind i fremtiden – blev Martinus' opgave her på kloden. I modsætning til andre store forfattere, som har arbejdet med dette emne, er Martinus forud for dét, han "ser". Uden egentlig at være profetisk, ser han intuitivt i klare billeder og fortæller med det personlige vidnes engagement og troværdighed. Og eftersom han i erfaring og modenhed er forud, ligesom en voksen der véd hvad han taler om, har han let ved at skelne væsentligt fra uvæsentligt og på den måde understrege den røde tråd for sine læsere.

KRISTENDOMMENS VERDENSEPOKE kalder Martinus sin artikel på næste side, og som læseren hurtigt vil opdage, er det en forrygende beretning om menneskets udvandring fra dyreriget. Der er en uhørt kraft i denne skildring. Den er som en storm, der fejer al udenomssnak bort fra just den røde tråd.

Det er kristendommens fuldkommengørelse, Martinus baner vejen for. Derfor kom hans samlede arbejde til at hedde "Det Tredie Testamente", og det er i disse dage ti år siden, at LIVETS BOG begyndte at udkomme under denne overskrift. Det skete den 24. november på Borgens Forlag i Danmark.

I den forløbne årrække – og også forud herfor – har interesserede mennesker præsteret et kolossalt arbejde med at oversætte og udgive litteraturen på andre sprog. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på Josef Vasek i Tjekkoslovakiet, som ene mand har oversat rub og stub. Det fortæller lidt om den kraft, der ligger i Martinus' arbejde. Ingen behøver vist at bekymre sig om, hvordan det skal gå med det.

Hvordan skabes en verdensepoke i vore dage? – Ikke ved et reklame-boom, som nogen måske kunne tro. Det, som skal vokse sig stort, må vokse langsomt, sagde Martinus. Og vi ser i disse år, hvorledes mennesker udefra stilfærdigt dukker op ligesom rodskud og kviste på et ungt træ i vækst. Her er ikke plads til de utålmodige. Det er det seje, næsten usynlige pres, som skaber resultaterne.

Derfor er Martinus' sag også forskellig fra så meget andet stort eller tilsyneladende stort i verden. Den kan ikke organiseres af nogle mennesker, som uddeler opgaver og sætter andre i sving. Enhver må selv finde sin plads dér, hvor ingen andre virker.

Men ligesom planter er organiseret og vokser efter en bestemt plan, må en verdensepoke naturligvis også følge en bestemt plan. Det er mennesker, der skal udgøre de enkelte celler, men selve planen for vækst ligger i Guds hånd. Vil du være med, må du derfor holde godt øje med den røde tråd. Dertil kræves tålmodighed og et stille sind.