Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1972/5 side 50
Rolf Elving
VERDENSFREDENS SKABELSE
 
De Forenede Nationers pagt blev udarbejdet af repræsentanter for 50 lande på en konference i San Francisco 25. april - 26 juni 1945. Pagten trådte i kraft den 24. oktober 1945. Følgende er citat fra pagtens indledning og udtrykker idealer og mål for alle de folk, hvis regeringer sluttede sig sammen og dannede FN.
Hvad De Forenede Nationers folk var besluttede på:
at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden,
på ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders, såvel store som små nationers lige rettigheder,
at skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og
at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,
og med disse formål for øje:
at udvise fordragelighed og leve sammen som gode naboer,
at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed,
at sikre ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmåder,
at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse, og
at anvende mellemfolkelige organisationer til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag,
har bestemt at forene vore bestræbelser for at nå disse mål!"
-----
Trods disse udmærkede idealer lykkedes det ikke at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, og trods stor og selvopofrende arbejdsindsats kan man kun konstatere, at det ikke er nok. Nøden vokser i verden. Kløften mellem fattige og rige lande øges. Nationers rettigheder krænkes. Usikkerhed og mistillid afspejler sig i en vanvittig kaprustning på bekostning af sociale og kulturelle reformer. Hvordan kan man få standset disse menneskelige lidelser?
Fredens sikring kan ikke garanteres, med mindre nationerne giver afkald på deres suverænitet. I den forbindelse kan nævnes et forslag til forandring af FN's struktur, som beskrives i bogen "Verdensfred gennem Verdenslov". Et grundlæggende udgangspunkt herfor, siger bogen, er: "Der kan ikke blive nogen fred uden ret, dvs en verdensmyndigheds ret, som skal gælde på samme måde for alle nationer og alle individer i verden. Denne verdensret må kunne håndhæves, altså en gennemtvingelig ret". Bogen indeholder et sæt konkrete og indbyrdes sammenhængende forslag til gennemførelse af en fuldstændig og almindelig nedrustning og til styrkelse af Forenede Nationer gennem oprettelsen af de lovgivende, udøvende og dømmende institutioner, som er nødvendige for at bevare orden i verden. (Bogen kan rekvireres hos "Een Verden", H. C. Ørstedsvej 19 A, 1879 København V.) Bogen supplerer udmærket Martinus kosmiske analyser om disse emner.
Ifølge Martinus analyser er hele menneskehedens nuværende situation præget af det faktum, at den er i færd med at forvandle sig fra et dyrerige henimod et rigtigt menneskerige. Den er på vej ud af dyreriget og bestemt til at skulle blive en menneskehed i Guds lignelse. At være i Guds lignelse vil sige: at elske sin næste som sig selv. Men for at denne forvandling fra dyr til menneske kan blive fuldbyrdet, er det ikke tilstrækkeligt med ét liv, og den første hovedbetingelse for at få logik i tilværelsen er derfor forståelsen af reinkarnationen. En anden er loven om årsag og virkning. Martinus understreger, at det eneste, der kan få krigen til at holde op, er hvert enkelt individs egne selvoplevede erfaringer af, hvad der er godt og ondt. Og da det levende væsen er hævet over undergang - kun organismen, redskabet, kan ødelægges for en tid, indtil det evige jeg igen opbygger et nyt redskab - kommer erfaringerne, som individet har gjort, til nytte som medvirkende årsager til individets fremtidige adfærd. Da dyreriget er drabets og dødens hjemzone, og det er den vi udvikler os bort fra, betyder det, at vi gennem mange liv i denne zone har fået en omfattende mængde lidelseserfaringer. Disse erfaringer bevirker, at der opstår en længsel efter modsætningen, som kun kan være fred og humanitet. Men at vi ikke kan huske, hvad vi har foretaget os i tidligere liv, er her underordnet. Erfaringerne eksisterer alligevel i form af talenter, og disse betinger igen, hvad vi kan nænne og ikke kan nænne at gøre imod vore omgivelser. Hvorfor har mange mennesker afsky for råhed og krig, og hvorfor beskæftiger nogen sig med skabelsen af fred og retfærdighed i verden? Jo, fordi der er skabt en længsel efter noget andet, og skabelsen af FN er netop et sådant udtryk for menneskenes længsel efter fred. Og længslen er skabt derigennem, at mennesker i en lang række liv er gået i krig og har dræbt og selv er blevet dræbt. Alle de lidelser, de har udsat deres fjender for, det at de har høstet alt det, de har sået, har forandret deres indstilling til livet.
 

"Stik dit sværd i skeden igen;
thi alle, som griber til sværd,
skal falde for sværd."
(Mt. 26,52)
 
I hver krig på jorden gør et antal mennesker de nødvendige erfaringer, der er det eneste, som kan få dem til at holde op med at påføre andre mennesker lidelser. Og som tilstandene i verden i dag viser, er der overordentlig mange, som er i færd med at lære denne lektie, er ved at indhøste erfaringer, der som nævnt ikke går til spilde. Disse er fredens virkelige fundament. Med disse erfaringer bag sig, eller inden i sig, er man blevet fredens sande tjener, og med et tilstrækkeligt stort antal af disse fredens tjenere, vil FN-pagtens mål og idealer ikke længere være en smuk drøm, men en dagligdags selvfølgelighed.
R.E.