Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Tilbage til artikelregister
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Tilbage til registeroversigten
Kosmos 1970/26 side 318
Gå tilbageForrige
NæsteGå frem
Børge Hamberg
Vandet, Solen og Klippen
og længslen blev solens varme | og isen smeltede | den varme luft rørte let ved det nye vand | vandet kyssede foden af DEN STORE KLIPPE. luften blev kold og varm | blev vind | vinden strøg over vandet | vandet vækkedes til bevægelse; | kyssende blev stød blev slag mod | DEN HÅRDE KLIPPE. og vinden blev storm | og stormen piskede vandet mod klippen | igen og igen og igen | og vandet fornemmede | at klippen spærrede for noget vidunderligt | noget underligt | noget stille og rart | gemt bagved | DEN ONDE KLIPPE.
vinden blev svagere | længslen blev smerte hos det trætte vand | lange vanedønninger rullede mod | DEN MØRKE KLIPPE. men længselsolen varmede | det rolige vand drømte om en fryd ved at sile | give væde | fryden og varmen gjorde vandet ydmyg og let | da så det langt under sig | DEN LILLE KLIPPE. og det så bagved klippen | en udstrakt jord med ventende frø | og det silede stille og nænsomt gennem den tørre jord | vandet følte det vidunderlige | og levende oplevende vandvæsener | myldrede op af jorden og priste vandet og solen | med dufte lyde og hænder bagved | DEN GLEMTE KLIPPE.
længe og længe og længe | og vandet stivnede i salig fryd | det mindedes hvordan en mur havde hindret det i | at skylde voldsomt ind over jorden | og drukne kim og liv | og der voksede i vandet en inderlig længsel | efter at kysse | DEN GODE KLIPPE. og længslen blev solens varme | og isen smeltede | den varme luft rørte let ved det nye vand...
Gå tilbageForrige
NæsteGå frem