Kosmos 1952/6 side 90
Selvensomhed
Han hører til dem,
der siger som så:
"Mig er der ingen,
der tænker på!"
Men kloden må cirkle
sin lovbundne bane,
så årstiden skifter
fra vinter til sommer.
og spirer skal gro
og brydes ... og fældes,
og selv skal han vokse
og modnes og ældes!
Så højt – så bredt
og så dybt perspektivet,
for at han kan få lov til
at opleve livet:
et helt univers
måtte sættes iscene – –
– – hvordan tør han påstå,
at han er alene.