Ældre Kosmos og Kontaktbreve

At karakterisere det udkomne 1ste Bind af "Livets Bog" er i Virkeligheden en overmaade vanskelig Opgave, idet man for at kunne gøre dette paa tilfredsstillende Maade, selv maatte forstaa de omskrevne Problemer fuldtud, ligesaavel som man maatte have opnaaet et absolut Overblik over Stoffet, saavel i dets Hovedlinier som i dets Detailler.

Da nu "Livets Bog" repræsenterer en højere Grad af "Det guddommelige Skabeprincip"s lyse Udstraaling end den almene jordiske Menneskehed nogensinde før har staaet overfor, vil selv fremragende udviklede Mennesker i Virkeligheden bevidst kun fatte de grovere af de forekommende Tankebilleder, men samtidig maaske ogsaa opleve en Anelse om en Tankens Vidunderverden, der skjuler sig under Ordenes simple Dække. At gøre denne Anelse til Vished, til Selvsyn vil blive et Maal for de alvorligt Studerende.

Men da "Livets Bog" kun er Vejlederen og ikke Vejen selv, vil dette sige det samme som, at en blot og bar teoretisk Tilegnelse af Bogens aandelige Værdier uden en samtidig praktisk Tilegnelse af dens Moralitet endog i mange Tilfælde endda vil kunne virke uheldig.

At naa det Maal: at trænge dybere og dybere ind i den bag ved Ordene liggende Mening, er i Virkeligheden et Spørgsmaal om personlig Forædling af Læserens Moralitet.

Men da vi Mennesker som Helhed taget just ikke er i Besiddelse af nogen særlig dybtgaaende Moral og altsaa er nødsaget til at studere "Livets Bog" mere eller mindre overfladisk, vil en Karakteristik eller Bedømmelse af Bogen blive lige saa ufuldkommen og overfladisk.

Jeg vil indskrænke mig til at udtale den Opfattelse, at "Livets Bog" som et betydningsfuldt Moment i den nye Verdensimpuls, der gaar hen over Jorden, vil blive af en ganske overordentlig Betydning som Retleder for Menneskene, der netop, i denne gærende Brydningstid mellem gammelt og nyt, hvori vi lever, i allerhøjeste Grad mangler dette: En virkelig logisk og sund Moral, der føles i Kontakt med Livet, med Visdommen, med Verdensaltets Energier.

Flertallet af de Mennesker, der vokser op nu, har allerede brudt med de gamle krystalliserede Moralbegreber og Principper. Aartusinders traditionsvedtagne Fordomme er brudt ned, men en ny Morals Grundsætninger, som er intelligensmæssig tilgængelige, har Ungdommen ikke, og her vil "Livets Bog" afhjælpe Savnet. Jeg tror Bogen vil gøre sig gældende i Fremtiden i et Omfang, der maaske nu vilde opfattes som Fantasi, men ikke desto mindre vil de kommende Slægtled se tilbage til vor Tid som en Gennembrudstid, hvor den første virkelige Begyndelse til en Organisering af Menneskehedens vidtspændende Erfaringsmateriale blev gjort, hvor Grundstenen til et jordomspændende Samfundssystem harmonerende med Menneskenes Intelligens blev lagt. Og ingen, der arbejder med Menneskesamfundets Fremskridt for Øje vil kunne komme uden om de Retningslinier Martinus har fremsat i Kapitlet "Et internationalt Verdensrige under Skabelse".

Gennem hele Bogen gaar en saadan Understrøm af den reneste Idealisme, at man uvilkaarligt ikke kan andet end blive smittet heraf, og et Menneske, der blot med nogen Interesse har læst "Livets Bog", er ikke længere det samme som før. Menneskene har trængt til de Idealer Martinus har opstillet. Idealerne har maaske været opstillet før, lad saa være, men aldrig har de været begrundet i sammenhængende logiske Tankerækker, aldrig har Lovene bag de fysiske Realiteter været afsløret for Intelligensen. Det er det der faar Martinus' Idealer til at forekomme saa virkelige og saa solide, at de giver fast Bund at staa paa for dem, der ønsker at efterleve dem.

De svage Konturer af en lysende ny Verden har gennem "Livets Bog" vist sig for Menneskene, endnu synes den at forekomme fjern og ujordisk, men den ligger nærmere end man tror. For dem, der læser "Livets Bog" paa rette Maade, ligger den allerede indenfor Rækkevidde, og alene Bevidstheden herom vil give ny inspirerende Kraft til de Mennesker, hvis hele Stræben er Arbejde for Menneskehedens Vel.

Nu afdøde Professor Harald Høffding udtalte for nogle Aar tilbage i et Interview i et svensk Blad følgende: "Hvad jeg venter paa er en Profet fra Europa. Hele vor Religion stammer fra Asien. Er ikke Europa stærkt nok til at frembringe en stor Profet?" Jeg tror selv, at hvis Professor Høffding havde haft Lejlighed til at læse "Livets Bog", vilde han have formet sin Udtalelse mere præcist.