Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En studiekreds skriver, at man i forbindelse med Martinus' omtale af grundenergierne har fået et lille problem: En af deltagerne mener, at Martinus skelner mellem intelligente og intellektuelle mennesker. Er dette rigtigt, og hvordan definerer Martinus forskellen?
 

SVAR: Det er rigtigt, at Martinus skelner mellem disse to begreber. Han omtaler forskellen mange steder i Livets Bog, fx i bind 3, stk. 823: "...et væsen kan være umådelig intelligent uden at være intellektuel...". Og i bind 6, stk. 2034, definerer han forskellen nærmere: "...med udviklingen af intelligensen og igennem oplevelserne af de mange lidelser eller mørke skæbner, som det ufuldkomne eller ulogiske liv indvikler mennesket i, hvorved også følelses- eller medlidenhedsevnen efterhånden udvikler sig, bliver mennesket mere og mere intellektualiseret i sin mentalitet eller tankegang."

Med andre ord beskriver Martinus de omtalte begreber som stadier på udviklingens vej. Man finder efterhånden ud af, at der ikke er megen logik i de overleverede religiøse dogmer, og mange mennesker bliver derfor i en periode rene materialister, der – med Martinus' ord – lever udelukkende på kold intelligens.

I denne forbindelse nævner Martinus noget ganske interessant. I stk. 2059 fortæller han, at det efter hans mening ikke kun er inden for kristendommen, at man vil vokse fra de overleverede religiøse traditioner og dogmer. "Den akademiske ungdom inden for både buddhismen og islam og andre trosreligioner vokser med dens intellektualitets udvikling ligeledes ud af det uintellektuelle religiøse niveau. Søgningen til templerne og underkastelse under det uintellektuelle, gejstlige og præstelige magtområde bliver ikke ved med at eksistere. Man kan ikke forbinde det med logik eller kærlighed...".

Lad os slutte med et citat fra Kosmos nr. 10-1979, hvor Martinus sætter tingene på plads:

"Jeg adskiller de intelligente og de intellektuelle mennesker, for man kan godt være intelligent uden at være intellektuel. Man kan godt bruge sin forstand på ulogiske felter, og selv om man er meget intelligent, kan man godt skabe ufuldkommenheder. (....) For at bruge sin intelligens på den rigtige måde, er det nødvendigt, at man får udviklet en anden evne, kærlighedsevnen, så man bruger sin forstand i kærlighedens tjeneste, det er den tilstand, jeg kalder højintellektuel. De intellektuelle kender man på, at de er modtagelige for alle de oplysninger, der befordrer menneskenes udvikling i retning af humanitet og af at skabe velvære for menneskeheden."
 

Det bliver spændende at se, om også islam og andre religioner i de kommende århundreder vil opleve det samme som kristendommen: At intelligensenergiens udvikling og de voldsomme lidelser vil gøre mennesker fra alle kulturer mere humane og mere intellektuelle –!