Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Efter at have drukket ét glas rødvin kunne min mor sætte glasset fra sig med en bevægelse der fortalte, at nu var det afgjort.

– Universet, du...! sagde hun og så mig fast i øjnene. Og jeg forstod hende øjeblikkelig. Borte var dagligdagens små problemer, og foran os åbnede universet sig med sine uendelige afstande i tid og rum.

Med eller uden rødvin, så har universet til alle tider været en udfordring for os mennesker. Hvem har ikke følt en salig kildren langs rygraden ved den berømte replik: "Der er mere mellem himmel og jord end du aner, Horatio!" 1800-tallets litterære berømthed i København, Johan Ludvig Heiberg, kunne midt i et selskab forlade sine gæster og entre trappen til sit lille stjerne-observatorium. "Når jeg fordyber mig i astronomien, er det som om jeg fik et åndeligt bad, der vederkvæger og styrker mig... Ved at løfte blikket opad, ved i tanken at vandre mellem kloderne befrier og bevarer man sin sjæls ligevægt, så det små forbliver småt og det store stort," sagde han. Og et halvt århundrede tidligere kunne den store filosof i Königsberg, Immanuel Kant, skrive: "Der er to ting, der fylder sindet med stadig ny og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og jo mere vedholdende eftertanken beskæftiger sig dermed: Stjernehimlen over mig og moralloven i mig."

Hvad er det da med den stjernehimmel?

I efterskriften til Livets Bog fortæller Martinus om "stjernesmilet": ud fra nattens mørke, baner Guds tanker sig vej ind i det modtagelige sind og afslører dér de første elementære begreber om en evig visdom.

Tænk engang! Derude fra det mægtige verdensrum strømmer en række impulser, bølger og stemninger ind over os mennesker. I sin artikel på næste side forklarer Martinus principperne og hovedstrømningerne, således som de forplanter sig ind over kloden. Her fortælles historien bag verdenshistorien! Et mægtigt overblik åbner sig for den modtagelige læser, og det står enhver frit at følge disse hovedstrømninger i deres forgreninger, bifloder og mindre vandløb; helt ud i de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle -ismer.

I Martinus artikel bliver stjernesmilet således til klare signaler, som kan efterforskes. Menneskets vage anelser ved samværet med de lysende kloder i den dunkle nat bliver til logik og sammenhæng. Men det mest vidunderlige er måske, at læseren ikke efterlades som et skuffet barn, der omsider har fået lov til at kigge bag forhænget. For der vil altid være noget tilbage af mysteriet, noget som man selv må gøre sig fortjent til at forstå.

Sådan er universet, du...!