Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Nu er det snart sommer, og sollys og varme er på vej!

– Det er dejligt at tænke på, at også i mental henseende er "solen" på vej. Vi har allerede fået Martinus kosmologi foræret, og det vi nu venter på er bare, at denne kosmologi skal blive videnskab for alle mennesker på Jorden.

– Det bliver den, når alle Jordens mennesker en dag vil have opnået dét fælles erfaringsgrundlag, der begynder at gøre det gamle næstekærlighedsbud: "Du skal elske din næste som dig selv", til noget aktuelt, det godt kan betale sig at rette sig efter.

– Det er nemlig disse fælles erfaringer, der skal til, før Martinus kosmologi som videnskab for alvor kan føre menneskene det sidste stykke vej ud af "overtroens skygge", dvs. troen på, at livet er en kamp, hvor det gælder om at vinde på andres bekostning. Alt dette kan man læse mere om i Martinus' artikel på de følgende sider.

– Nu skal man ikke tro, at bare fordi man er betaget af Martinus kosmologi eller en anden human lære, så er man ude af overtroens skygge. Bortset fra forelskelse, findes nok ikke noget andet område, hvor illusionerne florerer så kraftigt, som indenfor det åndelige liv. Det kommer Erik Gerner Larsson ind på i sin artikel om "25 år med Martinus".

– En anden ting, som jeg også fæstnede mig ved i denne artikel var, at Martinus aldrig gjorde sig bekymringer.

– For hvad er bekymringer andet end overtro? – Man tror, man kan skaffe sig "bankmæssig garanti for sit liv", og det kan man så få et helt liv til at gå med, alt imens man bekymrer sig over, at det ikke rigtig vil lykkes.

– Den samme overtro behersker også vore politikere, når de handler ud fra snævre, partitaktiske hensyn. Vi mangler stadig et fælles erfaringsgrundlag, der gør en åndsvidenskab aktuel. Det beskæftiger Walter Christiansen sig med i sin artikel om "kosmologi og politik".

– Men til syvende og sidst er det inden i os selv, at det fælles erfaringsgrundlag skal tone frem. Vi er alle på vej, og i sin lille, fine refleksion over "JEG'et og karmaen" giver Siv Dreiwitz os en personlig rapport undervejs mod målet.

– Endelig kan man spørge sig selvom, hvordan det egentlig føles, når man er helt fri af overtroens skygge.

– Så befinder man sig i den afdeling, af sin bevidsthed, som Martinus sammenligner med "det allerhelligste" i jødernes tempel. Martinus beskriver denne tilstand, og dermed håber vi, at KOSMOS' læsere føler sig inspireret til fortsat at trække sig ud af overtroens skygge – ud i solen!