Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fast Rubrik for Omtale af Livets Bog og de med denne forbundne Foredrag, Studiekredse, Referater o. s. v.
 

Hvad er "Livets Bog"?

Navnet forekommer os saa ligetil; er denne Bog da noget nyt, eller er den et af disse Romanskriverier i Mangfoldighedens Literatur, som har prydet sig med dette storslaaede Navn for at kunne sælges efter større Maalestok end under et af de tusinde andre Navne? Eller svarer Indholdet af "Livets Bog" til dette næsten monopoliserende Navn? Jeg maa i hvert Fald bekende, at jeg, da jeg hørte om Navnet og saa den store hvide Bog, trak paa Skulderen og tænkte: Denne Forfatter er sandelig ikke beskeden, thi kan et jordisk Menneske egentlig skrive "Livets Bog" uden at skulle synde mod almindelig sand Respekt for Gud og Menneskene, Guddommeligheden, dens Love og dens Væsener; hvis ikke, maatte dens Forfatter da være et overnaturligt Menneske.

Som den ivrige Forsker efter universal Visdom, jeg er, hungrende og tørstende efter logiske Løsninger paa selve Livet, selve Guddommen, dens Love, der maatte være identisk med Universets Love, saa maa jeg sige, at det var med glubende Appetit, jeg gik i Lag med at læse "Livets Bog". Jeg maa dog her bemærke, at det just ikke er saa ligetil at læse nævnte Bog. Det er ikke Romanlæsning, en Skildring af en tænkt Hans eller Grethes Skæbne, – nej, – her maatte man lade alle andre Tanker ude og absolut koncentrere sig paa at opleve nye Tanker, ja – en ny Verden. Og dog forekom det mig saa logisk, at man befandt sig i en Verden, hvor der var Mening i alt; og som man saa ofte siger: "Nu gaar der endelig en Praas op for mig".

Og ved at samle disse Traade, disse logiske Sandheder, man her erfarer, bliver der Mening med vor Tilværelse; og jeg tør roligt sige, at den Videnskab, den Videnskabsmand, som vil trække paa Skulderen ad "Livets Bog" og vil paastaa at have bedre Viden, han fordømmer sig selv som absolut Undermaaler, i hvert Fald paa de universelle og guddommelige Omraader.

Ved at gøre sig fortrolig med, hvad man læser af "Livets Bog", kommer man bort fra de gamle, konstruerede Opfattelser, bort fra den mørke Tilværelse i Lidelser, bort fra Uvidenheden om os selv, bort fra Uvidenhedens uhyre mørke Felter.

Men Guds Barmhjertighed og Kærlighed er ligesaa uendelig; derfor sender han Gang paa Gang udviklede og indviede Aander til Jorden, hvor de inkarneres, for at de i Kød og Blod kan delagtiggøre Menneskene i Forstaaelsen af Guds Visdom, Guds sande Væsen. Eller med andre Ord, Gud har atter sendt en af sine Tjenere, identisk med "Livets Bog"s Forfatter, ned til Jorden for blandt Vingaardsmændene i Vingaarden at minde dem om, at Gud faar sin Andel af Høsten, som bestaar i, at de tilbeder og søger Gud i Aand og Sandhed, og faa dem til at forstaa, hvad han netop vil med sine Børn paa Jord, at de skal naa frelste hjem, thi det er Gudskelov saaledes, at alle Sjæle vil han kalde, alle hører de ham til. Ja, fordi han ser, at saadanne Nødsignaler er nødvendige, og fordi altfor mange, ja, langt de fleste, stadig vender sig fra Gud og følger Mørket i Tanker og Gerninger og saaledes er underkastet Mørkets Magter, det vil altsaa sige disse Magter, som skaber Tusinder af Slamkilder, der udspyer og skaber Dampe og Slam, ja, som lægger sig over Jorden og formørker den og avler ondt, ondt, ondt, og dette forhindrer Guds klare Lys i at skinne og varme i Menneskenes Sind og forhindrer dem i at være gode og gøre gode Gerninger.

Ja, naar jeg kalder Forfatteren af "Livets Bog" for en Guds Tjener i renere Kultur, ved jeg, hvad jeg skriver om, thi denne Bog lærer os allerede i det udkomne 1. Bind om Universets Uendelighed, styret og ledet af Guds Haand og Visdom, fra det mindste tænkelige, til alle saakaldte Himmellegemer, som et altomspændende Urværk med utallige Billioner af Tandhjul, alle gribende ind i hinanden, saa hvert enkelt har sin Andel i Kredsløbet. I det store, som i det smaa, har hver enkelt Skabning sin Betydning. Hver især af os er et af disse utallige Led og kan ikke udslettes, vi har været med i Kredsløbet fra en evig Fortid og skal være med fremdeles i en evig Fremtid som en uudslettelig Eenhed, med hvem Gud har Kontrol, som hørende med i hans Nervesystem. Gud er vor retmæssige universelle Fader, og saaledes er vi som fælles Børn alle Søstre og Brødre, som skulde nære indbyrdes Kærlighed til hinanden og saaledes komme bort fra Egoismen, fra kun at hytte sig selv. Derfor skal vi elske Gud over og fremfor alt og vor Næste som os selv, ja, glemme sig selv for at være til Gavn for andre, – alt i Guds Aand; aldrig øve Vold og Magt, men kun stræbe for at øve Lov og Ret overfor alle.

"Livets Bog" lærer os, at vor Klode er saa fremskreden i Kredsløbet, at det nu gaar mod lysere Tider for Menneskeheden, og at vi som Følge heraf skal udvikles, skal gaa fremad mod Lyset, lære at tænke logisk, lære om Livets Problemer, om Guds Livsimpuls gennem alle hans Skabninger, Planter, Dyr, Mennesker og fremdeles opefter i Guds Kærlighed, i Omsorg, Almagt, Visdom og Retfærdighed.

Endvidere lærer Bogen os, at Begrebet "Hvorfor" ikke mere afgøres med et Skuldertræk i Uvidenhedens Mørke, men at hvad vi før saa og bedømte som ufatteligt, netop har sin dybeste Grund i logisk Aarsag – f. Eks. den Fattige, den Rige, den Onde, den Gode, den usle Krøbling, den Smukke, den Lidende, den Sunde, den Blinde, den Seende, den lille primitive Aand, som den store udviklede Aand, – i alle Tilfælde er de forskellige Kaar nøje overensstemmende med vort Udviklingsstadie, nøje afpasset efter, hvad der er nødvendigt for vort videre Fremskridt og Fremdrift.

Den lærer os, at vort nuværende Liv, som det leves, – enten i Egoisme, Had, Løgnagtighed, i hensynsløs Brutalitet, Udnyttelse af sine Medmennesker, – eller som kærlige, hjælpsomme, lovlydige overfor Gud og Medmennesker, netop skaber en Tilværelse, dels i det himmelske Hjem og dels i det næste Jordliv, som staar i Forhold dertil.

Den lærer os om Reinkarnationen eller med andre Ord en uendelig Række eller Kæde af Liv. Forspildte Liv, som maa leves om igen. Liv med store Fremskridt i Udviklingen o. s. v.

Den lærer os, at hvad der end møder os af Ondt eller Godt, Sorg eller Glæde, Lidelser eller harmoniske Tilværelser, saa er disse i hvert Tilfælde nøje valgte af Gud som den eneste Vej, ad hvilken en inkarneret Sjæl paa Jord kan føres frem til ham. Thi alle maa vi frem, ingen kan blive staaende som Sinker, fremad mod Forædling, mod Lyset, mod Gud. Ja – Gud har mange Maader at kalde sine Børn paa.

Vi lærer, at de, der ikke i hine Tider vilde høre Jesu kærlige og barmhjertige Kalden, og de, der ikke i Dag vil høre hans lydige Tjenere, som han sender os, maa kaldes gennem Sorger eller de Lidelser, de selv har beredt sig.

Bogen vil lære os de rette og sande Linier at følge, om Kærlighed til Gud og Menneskene, at se Guds Kærlighed ogsaa i Naturens uendelige Skønheder, at have usvigelig og klippefast Tillid til Gud, – at vi intet kan, intet formaar uden Guds Hjælp, at vi er smaa og uvidende, men skal blive mere forædlede og fuldkomne.

Den lærer os, hvad Døden er, at efterlade sit gamle og udslidte Hylster, som opløses til Jord igen, for selv at gaa over Dødens Tærskel som Sjæl og Aand til et nyt Liv, en anden Tilværelse.

Lærer os, at vore Tanker og Gerninger, onde eller gode, naar os igen i senere Liv, saaledes indtil 3. og 4. Jordliv efter dette.

Ja, derfor ser vi nu paa os selv, vore Søstre og Brødre omkring os. Hvorledes vore Kaar er, hvorfor har min Broder det saa godt, hvorfor er en anden Broder Krøbling og denne Søster blind. Ja, saaledes har det sin dybe Aarsag, og vi maa sone, hvad vi forbrød.

"Livets Bog" lærer os saaledes, at Retfærdighed ikke er et tomt Ord, men en Realitet, som skal ske Fyldest og vejes endog paa Guldvægt. Derfor behøver vi ikke at tænke paa Hævn, det besørger vor elskede Gud og Fader, og han bruger sin Guldvægt. Vi maa altsaa vogte os, endogsaa fra ond Tale.

Med disse Ord som min ringe Opfattelse af, hvad vi kan lære af "Livets Bog" og dens Forfatter, slutter jeg hermed denne Artikel om nævnte Bog, som i højeste Grad har beriget min Viden, og jeg længes og glæder mig til at læse de i Udsigt stillede yderligere kommende Bind af samme Bog.

København, den 19. Juni 1933.