Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Da jeg første gang hørte forsøget på at få en stand i Forum med Martinus' lekture og symboler, virkede det oprigtigt talt lidt chokerende på mig. Jeg kunne ikke rigtigt i øjeblikket se, under hvilken form, Martinus' arbejde skulle kunne præsentere sig sammen med almindelige merkantile foretagender, selv om udstillingen skulle gå under mottoet "Vi hygger os".

Men da det ikke tilkom mig at træffe afgørelsen "skal – skal ikke", ja, så tilbød jeg min assistance til at stå i standen, hvis det blev til noget, for når udstillingen skulle være åben for publikum i 12 timer og i 10 dage, skulle der jo en hel del skiftes til at passe den.

Tanken blev til virkelighed, og virkeligheden var en præsentabel stand, nydeligt udført af de unge mennesker, som havde påtaget sig den vanskelige opgave. Den fremtrådte, som det ses på billedet, umiddelbart som en moderne dagligstue med skrivebord vendt ud mod publikum, desuden reoler og en sofa langs væggene samt en stol og et sofabord; men kiggede man lidt nærmere, så man symboler pænt indrammede hængende på væggene samt reoler og skrivebord fyldt med Livets Bog, I-V, Kosmos-bøger, Kosmos-bladet, den nye brochure med hovedsymbolet udenpå og ellers alt af bøger og blade samt løse symboler arrangeret overalt.

Og hvordan modtog så publikum denne udstilling? Jeg havde lejlighed til 5 X 3½ time om aftenen at passe standen, hvilket bestod i at uddele en lille vellykket brochure (begået af T. Buch) og, så godt man nu kunne, at besvare de forespørgsler, der stilledes, samt tage imod eventuelle bestillinger.

Det, der virkede mest overraskende på mig, var reaktionen fra den del af publikum, der stillede spørgsmål, og som overhovedet ikke tidligere havde hørt om Martinus' arbejde, og på hvem man kunne mærke, at de i det hele taget ikke havde beskæftiget sig med lignende tanker. De tog meget venligt imod vore forklaringer uden ironisk skepsis og var forbavsede over, at der eksisterede lekture over disse emner. Flere bestilte en bog eller et blad, andre forhørte sig om foredrag.

En hel del kunne man se på, at de kendte flygtigt til arbejdet eller havde hørt om Martinus, og ved at komme i snak med dem, fik man at vide, at nogle havde læst artikler i blade eller aviser, medens andre havde hørt om Kosmos Ferieby gennem bekendte.

At størsteparten af udstillingsgæsterne, som strakte hånden frem og tog imod den uddelte brochure, gik uforstyrret videre uden at ænse symboler eller bøger, siger sig selv, eller de betragtede standen som en pæn møbeludstilling. Og dog kunne man ret ofte lægge mærke til, at folk gik omkring på gangene og læste brochuren mange gange, ikke til udelt glæde for ægtefællen, som hev afsted med vedkommende i armen. Nogle som ved samtalens begyndelse var bange for, at det skulle være religiøs propaganda af en eller anden slags, blev mere rolige og interesserede, da de erfarede, at der kom fornuftige svar på deres spørgsmål.

Men særlig interessante var de samtaler, der opstod, hvor spørgerne var intellektuelle og humane i deres indstilling, for de var virkelig nysgerrige til at begynde med, og mange blev mere og mere videbegærlige, efterhånden som svarene æggede dem og tilfredsstillede deres hunger efter virkelig forståelse af livet; og for de fleste af os, som passede udstillingen, hændte det, at vi derinde oplevede det, som sikkert alle, der kender Martinus' arbejde, har oplevet: at stå overfor et menneske, som formeligt trækker al den viden og erkendelse ud af en, som Martinus' analyser har aflejret og mere til, og hvor man først opdager, at man sammen har været uden for tid og rum, når man vågner op til dette plan og ser, at der er gået en time eller mere.

Det lover godt for fremtiden, når så mange, for det meste positive resultater, blev nået ved uddeling af de ca. 6000 brochurer, og arrangørerne har al grund til at være tilfredse med deres nye initiativ. Det har i hvert fald vist, at det har været en frugtbringende måde at vise sagens ansigt på.