Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Af
VIGGO GAARDE
Sparekassefuldmægtig
 

For det tyvende århundredes mennesker, som på alle områder inden for tilværelsen er tvunget til at udnytte og anvende deres tænkeevne i fuld udstrækning, og som vel mere end nogen anden tids mennesker beundrer og tilbeder intellektualiteten, kan det nok være lidt vanskeligt at få placeret Kristus udødelige ord: "Uden at I pånye blive som små børn, komme I ingenlunde ind i himmeriges rige." – Nævnte ord er da også gennem tiderne af kirkens folk blevet anvendt med flid over for mentalt levende mennesker, som med en rest af trosevnen i behold dog på et eller flere områder har følt en trang til forståelse, en trang til en logisk forklaring på mange af de gådefulde og ubegribelige foreteelser, livet stillede dem ansigt til ansigt med. – I vor tid findes der en mængde mennesker, hvis interesse for kirkens forkyndelse er meget lille, men bagom al religiøs forkyndelse føler disse mennesker, at det er bedre at give end at tage, at man er på bølgelængde med livet, når man er absolut sandfærdig i sin tale. De føler eller fornemmer også urokkeligt, at der må være en gud til. I sådanne menneskers sind eksisterer der en mængde spørgsmål om livet, om tilværelsen – de ønsker at komme til klarhed over, om der virkelig er en mening med livet og alle dets kampe og besværligheder, om der bag krige, drab, grusomheder, sygdomme, nød og elendighed alligevel skulle findes en guddommelig hensigt og plan. – – Når der i menneskesindet fødes spørgsmål af denne art, og når længselen efter at se lys i alt dette mørke, som omgiver os, er blevet virkelig levende, ja er blevet en livsbetingelse, da kan mennesker ikke hjælpes gennem nye trosformer eller formodninger, – nej, denne hunger kan kun stilles gennem kosmiske analyser, gennem en logisk udredning af tingene og problemerne. De kosmiske analyser repræsenterer netop det "Sesam", der får de lukkede døre til det virkelige liv til at springe op. Gennem tilegnelsen af disse analyser bliver såvel menneskehedens vældige erfaringsområde gennem tiderne som det enkelte menneskes egne erfaringer organiserede på en sådan måde, at livets egen logik og mening kommer til syne som en fast og urokkelig realitet, hvorpå man trygt kan bygge sit liv.

"Livets Bog" med dens ualmindelige stof, dens svære, kosmiske analyser og omfattende fortolkning af livets skjulte problemer er imidlertid ikke let tilgængelig, men kræver en meget stærk koncentrationsevne, vil nu sikkert mange mennesker sige, og samtidigt vil de måske mene, at vi nu står fjernere fra en besvarelse af det i denne artikel rejste spørgsmål. Denne opfattelse er imidlertid ikke helt rigtig, idet vi gennem Martinus' arbejde ikke alene bliver i stand til at følge vor egen udvikling frem gennem mineral-, plante- og dyreriget til det trin, hvor vi i dag står, men ved at forlænge de logiske retningslinier, vi gennem denne lange udviklingsvandring blev stillet overfor, bliver det muligt for os klart og tydeligt at se den vej, som vil føre os frem til det virkelige liv, til en virkelig menneskelig tilværelse. Den spærring eller det tætte slør, der almindeligvis skjuler fremtidens stier for os mennesker, og som lader os bruge udtrykket "tilfældigheders tilfældighed" om livet, bliver gennem de kosmiske analyser revet bort – og vi ser klart, at vel er kampene endnu langt fra forbi, men vi ser også lige så klart, at vore fremtidige kampe må blive et indre anliggende, nemlig mod vore egne ufærdige naturer. Gennem disse kampe skal det lykkes for os fuldt bevidst at opnå de attråværdige særegenheder, der kendetegner de "små børn".

Hvad er da det, der er de "små børns" specielle særkende?

Den af de "små børns" ejendommeligheder, som intet voksent menneske kan undgå meget stærkt at fornemme, er barnets lyse, mentale udstråling – en dejlig atmosfære, der smelter al hjertekulde, og som evner at kalde alt det fine og gode frem hos mennesker. Denne barnets påvirkning af omgivelserne er så intensiv og stærk, at alle normale mennesker føler en levende trang til at kærtegne og udvise ømhed mod en sådan lille skabning. Dette gælder ikke alene de små menneskebørn, men også de små dyrebørn er omgivet af den samme fine, inciterende atmosfære. De har alle over sig dette ubeskrivelige, som vi gennem vore smukkeste og reneste drømme bevidst eller ubevidst har længtes imod. De åbenbarer for os et genskin af de høje, åndelige verdeners lys og uudsigelige atmosfære. Den dybe, rene glæde og den stærke trang til at udvise godhed, som de små børn formår at vække til live i menneskesindet, fortæller os om vort fjerne mål, dette engang fuldt bevidst og i den dybeste samklang med livets love at blive åbne kanaler for det virkelige livs lys. – – Et andet særkende for de "små børn" er deres urokkelige tillid til livet. Begreber som utryghed, mistillid og frygt eksisterer endnu ikke for dem. De smiler trygt hver ny dag i møde, måske nok med bevidstheden om, at en kærlig og omsorgsfuld mor og far søger at fjerne hver sten på deres vej. Ofte har sikkert en fortvivlet og bedrøvet mor eller far pludselig følt livsmodet vokse, har følt uanede kræfter strømme ind i bevidstheden, når en lille barnehånd listede sig ind i deres – barnets urokkelige tillid forplantede sig til forældrene og gav ny styrke.