Kosmos 1994/5 side 95
Esperantoafdelingen lever stadig
af Ole Therkelsen
Esperanto som "brosprog"
Allerede i Kosmos 1939, nr. 1, side 2, kan man læse om esperanto, og det er oven i købet Martinus selv, der skriver: "Kosmos vil fremtidigt indeholde en spalte stof på det internationale fællessprog "esperanto". Da dette sprog har mange danske dyrkere, og disse igen står i udstrakt forbindelse med esperantister rundt om i landene, har vi således her ligesom åbnet et lille vindue ud til den store verden.
For at de, der ikke kan esperanto, ikke skal være forfordelt, vil artiklen også forekomme på dansk i bladet. Begge udgaver af artiklen vil blive placeret på en sådan måde i bladet, at den, med eventuel forsendelse til fremmede esperantister for øje, kan udklippes uden at skade noget andet af bladets stof.
Esperanto er et kunstigt sprog, konstrueret af den polske læge L. Zamenhof (1859-1917), som offentliggjorde det under pseudonymet Dr. Esperanto ("den håbende") med det formål derved at skabe et internationalt hjælpesprog. I forhold til andre lignende sprog frembyder esperanto ubestrideligt store fordele, det praktisk har godtgjort sin brugbarhed (bl.a. på forskellige kongresser).
Esperanto var i stærk udvikling, men stagnerede noget under verdenskrigen (1914-1919). Men nu er det igen i stærk udvikling og vil sikkert på grund af sin store lethed og simpelhed vinde en enorm plads i den internationale udvikling.
I et internationalt arbejde som det, der repræsenteres igennem "Livets Bog" og "Kosmos", forekommer det mig, at esperanto kan være af uvurderlig nytte som en foreløbig bro mellem det danske sprog og de fremmede sprog, der tales af alle eventuelle udenlandske interesserede i mit arbejde.
Igennem esperanto vil mange interesserede verden over kunne komme i berøring med mit arbejde med det samme og behøver således ikke, som det ellers ville være nødvendigt, at vente, til det engang foreligger oversat til de store verdenssprog.
Esperanto er således en bro mellem dansk og alle fremmede sprog. Kineseren og russeren, hinduen og japaneren ligesåvel som en hvilken som helst europæer finder alle ved hjælp af esperanto med samme lethed vej til forståelsen af det, vi eventuelt måtte føle os tilskyndet til at skrive til dem her i bladet. Det er således et første lille forsøg, men nok til at finde en foreløbig ørenlyd hist og her ude i den store verden.
Et nyt supplement til vort internationale arbejde har dermed taget sin begyndelse.
Det er muligt, hvis tilslutningen bliver stor nok, at der vil blive oprettet esperantokursus indenfor sagen. Det vil jo kunne have enorm betydning for sagens udbredelse, at så mange som muligt af dens venner kan tale esperanto." (Citat slut).
I hvert nummer af Kosmos årgang 1939 blev der så bragt et lille stykke af Erik Gerner Larsson på esperanto. Så kom krigen og det gik lidt i stå. Der kom først mere gang i sproget i slutningen af fyrrerne, hvor flere kosmologi-interesserede begyndte at tage undervisning. Frk. Noll, der i danske esperantokredse bl.a. er kendt for i sin tid at have korresponderet med sprogets grundlægger L. Zamenhof, gav kurser i København, og allerede i begyndelsen af halvtredserne var der stor aktivitet i Instituttes esperantoafdeling.
De første oversættelser
I starten var der ingen af sagens interesserede, der mestrede esperanto i den grad, at de kunne oversætte Martinus bøger. Ægteparret Kirsten og Peter Zacho, der var meget interesserede i esperanto, fik C. Graversen, Esbjerg til mod betaling at oversætte de første syv småbøger. Graversen blev ikke personligt interesseret i kosmologien, men han fortalte, at han blev meget bevæget, ja rørt til tårer, da han i "Påske" i kap. 9 skulle oversætte den gribende beskrivelse af Jesu modtagelse af Judas i dødsriget. Nogle år senere blev "Logik" og to småbøger udgivet i Ib Schleichers oversættelse.
I 1954 blev "Menneskeheden og verdensbilledet" udgivet som den første esperanto-oversættelse. Allerede samme år begyndte Josef Vasek i Tjekkoslovakiet at oversætte bogen fra esperanto til tjekkisk. 11 år senere havde han oversat alle 10 esperantobøger. Efter mange års intense studier af dansk begyndte han i 1965 at oversætte direkte fra dansk til tjekkisk. Det tog ham ialt 38 år at oversætte hele Martinus litteratur.
I 1956 blev Esperanto-verdenskongressen afholdt i København, og da den i 1962 igen blev afholdt i København, blev der lavet en stand om Martinus og hans arbejde, der derved blev præsenteret for et par tusinde mennesker fra alle verdensdele.
I 1964 rejste Ib Schleicher to måneder rundt i Japan og en uge i Korea med foredrag på esperanto. En interesseret japaner dukkede op og lovede at oversætte "Den ideelle føde" fra esperanto til japansk, og herefter hørte Ib ikke mere til ham i 17 år. Men så kom der et brev fra Japan, hvor han skrev, at nu havde han oversat bogen som lovet, og endelig i 1990 kunne Martinus Institut udgive den første bog på japansk ved Torben Eggers hjælp.
Siden 1965 er der ikke udgivet kosmologibøger på esperanto.
Esperanto og Kosmos
En artikel af Peter Zacho (1911-1991) i Kosmos nr. 1, 1953, inspirerede flere af sagens interesserede til at gå igang med esperantostudierne. I samme nummer skrev Ib Schleicher, at interesserede i Martinus arbejde havde sluttet sig sammen i en arbejdsgruppe "Esperanto-sekcio", hvis formål var at gøre Martinus verdensbillede tilgængeligt på esperanto ved at oversætte bøgerne og udarbejde brochurer. Tillige blev der lavet et Kosmos på esperanto, som i første omgang udkom med kun fem numre i 1958-1959. Efter en længere pause udkom Kosmos igen med nogle numre i perioden 1969-1974. Herefter blev aktiviteterne stadig færre og færre. Arbejdet i afdelingen krævede især megen korrespondance, og det begyndte at knibe med tiden for to af hoved kræfterne Henning Laug (1913-1992) og Ib Schleicher, der måtte prioritere det vigtige arbejde i rådet højere. Derefter lå esperanto stille i en årrække.
Esperanto nævnes i Strukturen
I "Samarbejds-Strukturen" siger Martinus blandt andet: "Jeg tror, vi er lidt tidligt på det med esperanto, men ellers er det mægtig godt. Men det vil komme engang, og så er det storartet. Det var jo dejligt, hvis det kom hurtigt. Men det bliver esperanto. Hvad skulle det ellers blive? Er der andre sprog, der er længere fremme? – Der er ikke noget sprog, der er så humant. Man må se på skaberen. Han var en kolossalt human mand. Man kan næsten se, han var sat til at gøre det." (Rådsmøde 30.04.74).
På sit møde den 5. april 1965 vedtog rådet at erklære esperanto for officielt internationalt sprog for Instituttet og dets internationale arbejde. Sammen med denne beslutning er der vedtaget en erklæring, som kan læses på side 45 og 46 i Strukturen. Beslutningen om esperanto er også en kraftig tilskyndelse til alle interesserede til om muligt selv at lære sproget og derved øge nytten af det for andre og for nye interesserede.
Esperanto-undervisning i Martinus Center, Klint
Den nu 84-årige Else Margrethe Nielsen deltog i 1986 i et 2 måneders efterårskursus i Centret i Klint, og der tog hun initiativ til at undervise i esperanto uden for det faste undervisningsprogram i kosmologien. Denne fritidsundervisning er senere blevet taget op af andre i Centret, og det har sat flere igang med selv at studere videre. I dag ville vi nok igen være i stand til at modtage esperantister i Centret, da der stadig er rutinerede esperantister som f.eks. Ib Schleieher, Eva Langkilde og Bertil Ekström, og da der er kommet nye til som f.eks. Alice Linnet, Erik Bech Olesen, Ole Therkelsen, Ejnar og Else Hjort, der bl.a. har lært esperanto ved intensive kurser på Karlskoga Folkhögskola i Sverige.
I de to internationale uger i sommersæsonen i Klint kan der også tilbydes simultan tolkning til esperanto af de svenske og danske foredrag.
Esperantokurser som kursustilbud i programmet
Som et eksperiment blev der i programmet for 1993 tilbudt et 2-ugers esperanto sprogkursus på forårskurset i maj med Erik Bech Olesen og Ejnar Hjort som lærere, og den sidste uge også med esperantolærer Lars Forsman, Karlskoga Folkhögskola. Der kom tilstrækkelig mange tilmeldinger, til at der både kunne oprettes et hold for begyndere og et viderekommende, så det bliver forhåbentlig en god tradition fremover, at man kan lære esperanto på forårskurset.
Oversættelsesarbejdet i dag
Som et lille livstegn fra esperantoafdelingen kan nævnes, at den udsolgte bog "La idolo plej longe vivanta" (Den længst levende afgud) er blevet genoptrykt i 1992. Oversættelsen er blevet indlagt på computer, og herfra er en udskrift på laserprinteren blevet fotokopieret i 100 eksemplarer og indbundet i det lille værksted i kælderen på Instituttet.
Flere af Martinus bøger er blevet oversat af Ib Schleicher, og de ligger nu og afventer bearbejdning, korrekturlæsning og udgivelse: LB1, DEV1 og -2, Bisættelse og småbøgerne 10, 12 og 13. Alle disse er indskrevet på Instituttets tekstbehandlingsanlæg, og her arbejdes der for tiden på at lave nogle Word-Perfect-disketter, som direkte kan indlæses i en fotosats maskine, så man ikke behøver at sende manuskriptet til sats hos en bogtrykker, som man tidligere plejede. Derved spares ikke alene penge, men også en korrekturlæsning, (tidligere måtte man først læse korrektur på manuskriptet og derefter på satsen, men nu er det et og samme dokument i computeren).
Henning Laug og Eva Langkilde har kommenteret og læst korrektur på Ibs oversættelser, og for tiden arbejder han selv på en bearbejdning af LB1. Martinus ønskede jo, at titlen skulle være "Livets Bog" på alle sprog, på samme måde som man f.eks. heller ikke oversætter titlen "Bhagavadgita" til dansk. Forhåbentlig kan LB1 snart udgives på esperanto under den opsigtsvækkende titel: "La tria testamento – Livets Bog 1".
Tilbage til forfatterregister
Forrige