Kosmos 1986/5 side 88
»Takt og tone« i »Livets festsal«
af Aage Hvolby
Festtale ved mindedagen for Martinus 95.års fødselsdag,
afholdt 10. august 1985.
Jordmenneskets hverdag er ingen fest
Jordmenneskets hverdag er ofte triviel og ensformig. Den er ingen fest. Men vi har behov for, at det ikke altid er hverdag. Vi har behov for at have det festligt en gang imellem.
Derfor holder vi fest ved mange forskellige lejligheder. Nogle fester, såsom fødselsdagsfest og dåbsfest, har en person som midtpunkt. Andre fester holdes for at markere og festligholde bestemte årstider. Kendte eksempler er Sct. Hans fest og nytårsfest. Fester med religiøse begivenheder som grundlag er velkendte overalt på jorden. I de kristne lande festligholder vi således jul, påske og pinse. En række fester holdes for at markere og festligholde bestemte aktiviteter, f.eks. rejsegilde og høstfest. Og endelig er der en del fester, som simpelthen holdes, fordi nogen synes, at nu er der behov for en fest. Det er så længe siden, at der har været "en rigtig fest". Nu skal det altså være.
»Takt og tone« i jordmenneskets verden
Ser vi på forløbet af en fest for de højtstående og fornemme i samfundet, det nogle kalder "overklassen", så følger planlægningen og afviklingen af en typisk fest et bestemt mønster. Dette mønster, som har til formål at gøre sammenkomsten så festlig og højtidelig som mulig, er beskrevet i håndbøger over "Takt og tone".
Værten og værtinden indbyder til festen. De udvælger gæsterne under hensyntagen til, om gæsterne er højtstående, fornemme, velhavende og indflydelsesrige – samt eventuelt også til, om gæsten hidtil har inviteret værten eller gerne skulle gøre det fremover.
Indbydelserne skal skrives og afsendes. I dem vil der stå, hvem der inviteres, hvorfor der holdes fest, hvor festen holdes, hvornår festen begynder, hvilken påklædning man bør møde op i, samt hvem der indbyder.
Sædvanligvis bliver de indbudte glade for indbydelsen, og sædvanligvis vil der samtidig være nogle personer, som er skuffede over ikke at høre til de udvalgte.
De indbudte vil i god tid før festen gøre nogle af deres forberedelser. Det korrekte tøj skal være i orden. Og man skal ofte have udvalgt og indkøbt en passende gave. Hos værten skal man gøre særlig mange forberedelser i god tid. Lokalet skal være i orden. Traktementet, specielt sammensætningen af middagen med dens forskellige retter og drikke, skal være fastlagt. Der kan være brug for at arrangere forskellig form for underholdning. Og endelig skal man have lavet en bordplan samt skrevet program, menukort og bordkort.
Umiddelbart før festen bruger man megen tid på at gøre sig så fin, man formår. Håret skal sættes. Make-up'en skal lægges. Som afslutning et diskret stænk af parfume. Man ifører sig sit fine og korrekte puds med kostbare smykker, æresbevisninger og ordener.
Vel ankommen til festsalen bliver man budt velkommen af værten og værtinden. Man hilser på de øvrige gæster og præsenterer sig for de personer, man ikke forud har stiftet bekendtskab med.
Måltidet er normalt et altdominerende indslag. Værten har lavet en bordplan ud fra overvejelser om gæsternes rang og stand med skelen til deres evne til at underholde de omkringsiddende. Ofte får man et menukort, gerne affattet på fransk.
Festsalen er pyntet med lys, blomster, porcelænsfigurer, og måske også med flag. Ofte er der en del taler og musik. Man gør sig stor umage for at være opmærksom og venlig over for såvel sin bordherre eller borddame, som over for andre gæster, man stifter nærmere bekendtskab med under festens forløb. Nogle fortæller meget gerne om sig selv. Andre viser større interesse for at være lydhør end for at snakke selv. Enkelte får truffet aftale om nye fester og nye besøg, og måske også om forretningsmæssige forhold.
Mange gæster er hele tiden glade og fornøjede. Men der vil ofte være en del gæster, som er mindre glade og fornøjede, mindre i feststemning, end de mest opstemte.
Til sidst får festen ende. Den slutter. Der kommer en "dagen derpå". Måske synes man, at festen har været ubetinget vellykket. Måske fortryder man ting, man har sagt eller gjort. Men festen er altså slut. Det er igen hverdag. Ingen festpåklædning. Ingen festmad. Ingen festmusik. Ingen oplyst og udsmykket festsal. Ingen feststemning.
»Takt og tone« i de åndelige verdener
I de åndelige verdener, som Martinus har fortalt os om, er der permanent feststemning. Vi er her kommet til verdenerne for de kosmisk bevidste, til verdenerne for væsenerne i "Guds Billede". Vi er kommet til verdenerne for de væsener, som har lagt den dyriske og selviske natur, mørkets væremåde, bag sig. I disse verdener fester man hele tiden og på en helt anden måde end i den jordmenneskelige zone. Vi er kommet til de trin i udviklingen, som Martinus betegner som "Livets Festsal eller selve livsoplevelsens kulmination" (1). Vi er kommet til den lysepoke, som er knyttet til halvkønstilstandens ændring til helkønstilstand – den lysepoke, som begynder med "den store fødsel" og kulminerer i "den guddommelige verden". I denne lysepoke har ethvert væsen en "permanent, uselvisk kærlighedsforbindelse med alle andre levende væsener" (1). Her er alt præget af "den højeste ild" – af glæde, lykke, velvære, nydelse og salighed.
For at give os et indtryk af, hvor skønt der er i disse overjordiske verdener, har Martinus som sammenligningsgrundlag valgt at karakterisere den seksuelle udløsning, kulminationen på halvkønsvæsenernes parringsakt, som en svag og udetaljeret lysstråle, der momentvis trænger ud i mørket gennem en lille sprække i døren til den overdådigt oplyste festsal, "Livets Festsal" (1).
Hvordan er så "takt og tone" i "Livets Festsal"? Hvorfor holdes der fest? Hvor holdes festen? Hvem indbydes? Hvornår begynder festen? Hvem er indbyder og vært?
I "Livets Festsal" holdes der fest, fordi alle gæsterne er i feststemning – i permanent feststemning. Alle gæster er lige oplagte! Samværet bliver helt af sig selv til en fest. Festen holdes i de åndelige verdeners "festsal" for de kosmisk bevidste. Alle kosmisk bevidste væsener er hele tiden til stede. Alle fysiske væsener er indbudt! Festen begynder ikke. Den holder heller ikke op! Den foregår non-stop! Man kan komme, når man er i tilstrækkelig feststemning, og man kan gå, når man ikke har lyst til at være til stede mere! Og selve Guddommen er vært! Festen er gæsternes møde med Gud.
Indbydelserne er sendt af sted i særdeles god tid i form af de kosmisk bevidste verdensgenløseres udsagn – specielt gennem Jesu forjættelser og lignelser, og gennem Martinus' "Det tredie Testamente".
Til "Lignelsen om det store gæstebud" (8), som er nært beslægtet med "Lignelsen om kongesønnens bryllup" (7), har den danske kunstner Joakim Skovgaard udarbejdet denne illustration (9).
Hvilke forberedelser skal man gøre sig før festen i "Livets Festsal"? Man skal være ren – "af hjertet" – og man skal have "bryllupsklædning" på. Man skal have den "bryllupsklædning" på, som Jesus omtalte i "Lignelsen om kongesønnens bryllup" (7). Det var det bryllup, hvor de først indbudte ikke ville komme, og hvor kongen så siger: "Alt er rede til brylluppet, men de indbudte var ikke værdige til det". Derfor indbød han i stedet alle på vejene, "både onde og gode", til bryllupsfesten, og festsalen blev fuld af gæster. Men ikke alle var i "bryllupsklædning". For da kongen hilste på sine gæster, fik han øje på én, som ikke havde "bryllupsklædning" på, og som derfor blev kastet "ud i mørket udenfor". Og derefter siger kongen: "Thi mange er kaldede, men få er udvalgte".
Man kan altså kun med "bryllupsklædning" på komme ind i det "rige, som ikke er af denne verden" (4,5). Man kan ikke komme ind her på grund af jordiske rigdomme. Kun åndelige rigdomme har værdi. Det eneste, der gælder som adgangskort, er de åndelige evner og værdier – ens kulturelle og moralske standard. Og et kulturtrin, et moraltrin, er ikke noget, man kan iføre sig. Det er ikke noget, man kan sminke sig med.
Har man sminket sig, har man anvendt kunstige midler til at tiltuske sig adgang til "Livets Festsal" og dermed til lysoplevelser, som man i virkeligheden ikke kan tåle at opleve, må man finde sig i at blive vist tilbage til den sfære, hvor man hører hjemme (6). Man bliver lige som den ene, der var gået til kongesønnens bryllup uden "bryllupsklædning" på, kastet ud i mørket udenfor – det mørke, hvor der var "gråd og tænderskæren".
Hvordan bliver man budt velkommen i "Livets Festsal"? Ikke ved navneopråb eller given hånd, men ved en varm, mental omfavnelse af alle væsener, man føler sig til trukket af. Alle får samme ubetingede modtagelse! Her er ingen bordplan. Gæsterne finder sammen som den naturligste ting af verden! Traktementet er ikke fysisk føde. Det er åndelig føde, nemlig de forskellige gæsters personlige viden, deres erfaringer, deres lyst og evne til at skabe og gøre det behageligt for andre. Og gaven til festen har man naturligt med sig. Den kan kun være ens egen næstekærlighed, ens egen viden og kunnen – ens evne til at bidrage til de andre gæsters underholdning.
Hvordan er så "dagen derpå"? Er der noget, som hedder "tømmermænd" eller "grå mandag"? Nej! Her er ingen brat opvågnen til et dagliglivs trivialiteter. Man nødsages ikke til at forlade festen, så længe man har lyst til at feste. Først, når man synes, at feststemningen er blevet for énsformig for en selv, vælger man frivilligt at forlade festsalen.
Der er altså en helt speciel, naturlig feststemning og "takt og tone" i "Livets Festsal".
Gæstevisitter i »Livets Festsal«
På vort nuværende udviklingstrin kan vi glæde os over, at vi får lov til at aflægge kortvarige gæstevisitter i "Livets Festsal" i perioder mellem de fysiske inkarnationer (5).
Særlige fester i »Livets Festsal«
Når der er særlig anledning dertil, er der ekstraordinær høj feststemning i "Livets åndelige Festsal".
Martinus har således udtalt, at Jesus meldte sig frivilligt til at indstifte en ny kultur i jordmenneskeheden. Han meldte sig frivilligt til den korsfæstelse, som skulle belære os om vigtigheden af at lære at tilgive sine fjender under alle forhold. Denne korsfæstelse var den fysiske afslutning på Jesu verdensgenløsermission. Med korsfæstelsen var hans mission fuldbragt! Korsfæstelsen affødte derfor i den åndelige verden en stor fest, en overjordisk og guddommelig fest.
På tilsvarende måde har Martinus meldt sig frivilligt til sin specielle mission, nemlig den at være den "talsmand", som videreførte og afsluttede Jesu mission. Han var den talsmand, som skulle give os viden om den "hellige ånd", give os kosmisk indsigt og viden – ikke i tale og lignelser, men i form af logik og klar tale, i form af skrift og symboler. Om sine kosmiske analyser har Martinus således skrevet:
"Disse analyser er ikke et svar på alt, hvad der overhovedet kan spørges om af kosmiske oplysninger, men de er et absolut fuldgyldigt eller mere end tilstrækkeligt materiale til at udgøre den absolut ufejlbarlige og eneste vej "ud af mørket", "ud af tåbelige og ulogiske væremåder og ind i universets grundtone "næstekærligheden", der i mennesket afføder "kosmisk bevidsthed"" (2).
Martinus livsværk, "Det tredie Testamente", "er således verdensgenløsningens sidste fase i spiralkredsløbet. Efter denne fase kan væsenet begynde at se detaljerne i det højeste lys ved egen sekraft eller sanseevne og behøver da ikke mere andre væseners vejledninger eller fortolkninger af det evige lys" (3).
Hvad Martinus meldte sig til frivilligt, var et langt jordlivs slidsomt arbejde med de kosmiske analyser. Et langt jordliv, hvor han var bundet til en ikke-ideel organisme, og hvor han måtte give afkald på vedvarende samvær med åndeligt jævnbyrdige, som kunne blive og inspirere ham. Han havde frivilligt meldt sig til midlertidigt at forlade "Livets Festsal". Mon ikke man i de åndelige verdener har holdt endnu en stor og speciel fest, da Martinus afsluttede sit livsværk "Det tredie Testamente" og kort før sin bortgang endeligt frigav det til jordmenneskeheden? Fest, fordi endnu en skelsættende verdensgenløsermission var fuldbragt!
Mindefester for Martinus
En gang om året festligholder vi Martinus fødselsdag. Han har personligt opfordret os dertil, og han er derfor på en måde både indbyder og vært ved disse fester. Han har opfordret os dertil, fordi han kunne se, at det ville være til gavn for vort sammenhold, for vor interesse for analyserne, og for sagens vækst.
Han har ønsket at støtte os i vor vandring fremad og opad mod indgangen til "Livets Festsal", mod visdommens og lysets port. På denne vandring er der masser af muligheder for at gå omveje, men ingen muligheder for at gå genveje. Vi har af Martinus lært, at vejen hedder at gøre livet til nydelse for andre samtidig med, at vi selv tager vore genvordigheder med tålmodighed og ikke beklager os – men i stedet koncentrerer os på det lyse og positive. Koncentrerer vi os ikke på det, mister vi evnen til at nyde naturen, arbejdet, familien og vennerne. Vi vælger da at gå i skyggen i stedet for i solen.
Ønsker vi at holde os målet for øje, og ønsker vi at anvende Martinus analyser som kompas, må vi koncentrere os på at øve os i at "være til glæde og velsignelse for alt, vi kommer i berøring med". Det lyder enkelt, men er utroligt svært. Og Martinus har tilmed sagt det særdeles skarpt og éntydigt i sin syvende leveregel: "Lad aldrig din bevidsthed afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde, du bedst kan tjene din næste".
Har vi øvet os tilstrækkeligt længe og grundigt i denne lektie – så grundigt, at vi kan den – da er tidens fylde inde, og vi bliver een for een automatisk lukket ind til de strålende oplevelser i "Livets Festsal".
Gør hver dag til en festdag!
Martinus har underrettet os om, at vi er inviteret til en overjordisk fest. Han har fortalt os, hvad der skal til for at blive lukket ind i festsalen. Han har fortalt os, hvilken vej, der fører til indgangen til festsalen. Han har oven i købet fortalt os mange spændende ting om festprogrammet, om den storstilede underholdning, som non-stop finder sted.
Han har ønsket at fylde os med glæde over livet. En glæde for livet her og nu. Og samtidig en tålmodig forventningens glæde, glæden ved at komme med i "Livets Festsal", når vi er beredte dertil.
Men først og fremmest har Martinus villet inspirere os til at komme i den rette feststemning. Han har villet inspirere os til gradvis at gøre hver dag til en fest, at gøre hver dag til et samliv med andre levende væsener under iagttagelse af den "takt og tone", som er gældende i "Livets Festsal".
For denne inspiration er vi taknemmelige såvel over for Martinus som over for Guddommen, værten i "Livets Festsal".
Litteraturhenvisninger:
1) LB V, stk. 1668-71
2) LB VII, stk. 2659
3) LB IV, stk. 1166
4) LB III, stk. 868
5) LB II, stk. 384
6) LB VI, stk. 2000-06
7) Matt. 22, 1-14
8) Luk. 14, 15-21
9) Skovgaard, Joakim: "Bibelske billeder" side 97, P. Haase & Søns Forlag, (udateret).
Tilbage til artikelregister
Forrige