Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1971/13 side 166
Tilegnet dem, jeg holder af.
 
TANKEFRØ
Hver gang jeg ser dig
siger jeg FARVEL
med min stumme stemme.
Hver gang jeg tænker på dig
tænker jeg FARVEL
med min tunge tanke.
Tankefrø - tænkt i denne time
vil spire og blomstre på min grav
og minde om, hvad var os fælles.
Dog - også disse vil visne og dø
men minderne vil leve en tid
ligesom jeg i et tidløst land
før jeg atter gror op af mulde
ligesom du - måske vi mødes
her - uvidende om fælles fortid
eller hisset - bevidste og vidende.
Da bliver et FARVEL til et VEL MØDT
blandt levende i lysets land.
Hver gang jeg ser dig
siger jeg PÅ GENSYN
med min stumme stemme.
Hver gang jeg tænker på dig
tænker jeg PÅ GENSYN
med min glade tanke.
Derfor ven - fæld ingen tåre
men glæd dig - ved min båre.
 
Hans Otto Eldov
januar -71