Kosmos 1956/Årsskrift side 50
G. Bastue Christensen
Tankeklimaer og mental udstråling
Vi lever i en verden fuld af legemlig og mental lidelse, præget af menneskenes kamp for deres fysiske og kærlighedsmæssige fornødenheder, – i en atmosfære af usikkerhed, angst og bekymring, der er ved at gøre depressioner og neuroser til rene folkesygdomme. Det er ikke mærkeligt, thi vi er i tilværelsens egentlige helvede, og den følsomme ser kun få lyspunkter, men de er der! Over det hele stråler solen som et fysisk næstekærlighedssymbol, men kun få forstår dens stilfærdige forbillede og livgivende lære.
Martinus har åbnet vore øjne for livets skønhed og logik og lært os at se den forholdsvis enkle sammenhæng i hele det komplicerede univers, vi lever i. Han lærer os om de åndelige naturlove og -kræfter, som – på basis af udødeligheden – giver mening i det hele. Det er ikke en livsfjern dogmatisk søndagsreligion, men en logisk basis for et praktisk hverdagsliv, der kan få menneskene til at forstå, at de selv er årsag til deres skæbne – og kun selv kan ændre den på godt og ondt med deres egen livsførelse. – Det vil nu være vor – medarbejdernes – opgave at bringe denne viden videre – bearbejdet efter vore medmenneskers udviklingstrin ved at beskrive i dagligt sprog og systematisere de af os selv indvundne detailerfaringer på alle livets felter. Derved vil vi kunne hjælpe andre til den samme dybe forståelse.
Midt i en moderne teknisk-videnskabelig tidsalder lever det store flertal af jordmenneskene jo faktisk – uden de ved det – endnu i en åndelig »middelalder«, – fuld af angst, uvidenhed og overtro – og levende helt tilfældigt, fordi de ikke kender »livets« love. – – Thi hjælpen og lægemidlerne for alle besværligheder er jo tilstede i os alle; – vi forstår bare ikke at bruge dem eller udnytte, hvad vi lærer. For de fleste er åndsvidenskaben i begyndelsen kun interessant teori, – men ved at arbejde selv med den teoretiske viden intelligensmæssigt – ledet af passende følelse og vilje til at forstå og benytte den i praksis – kan man lære bl. a. at styre sit eget sind og dermed hele sit liv og fremtidsskæbne.
Tankers virkning.
Det allervigtigste middel hertil er vore tanker og mentale »udstråling«, som for de fleste virker helt automatisk udenfor viljens kontrol – styret af de ubevidste mentale »grundenergier« i vort sind, som Martinus har beskrevet. Det kræver et stort arbejde at tilegne sig virkelig personlig forståelse af disse mentalenergier, men det er nødvendigt at gøre det for at lære at anvende dem bevidst. Martinus lærer os, at vore begær, omsat i tanker, er første årsag til hele vort liv, idet de via plan og handling i det lange løb også bestemmer vor skæbne – efter den urgamle lov: »Som du sår, skal du høste«, og det gælder både fysiske og mentale foreteelser.
Såvel vore tanker og tale som fysiske handlinger er derfor realistiske led i vor samlede »energiudstråling«, der udsendes i form af »skæbnebølger«, hvis reaktioner før eller siden – følgende en cirkelform – »vender tilbage« igen og træffer vor »aura« eller usynlige mentale udstrålingsglorie. Og da mødet mellem vor egen »udstråling« og den fra omverdenen kommende »indstråling« (hvis art vi altså selv indirekte har bestemt) i virkeligheden danner vor bevidste livsoplevelse på dette plan, – så må det være rigtigt, at tidligere forkerte og farlige tanker er årsag til al ulykkelig skæbne.
Vejen til åndelig og legemlig sundhed, styrke og livsglæde går derfor direkte over arten af vore tanker (d.v.s. vort tankeklima) og vor deraf følgende mentaludstråling. – Nedenfor skal nærmere søges udredet, hvorledes vore tanker og udstråling virker i praksis, og med anvisning på, hvordan denne mekanisme kan benyttes efter optræning til bevidst selvkontrol og styring af ens hele liv – d.v.s. som en åndelig hjælp til selvhjælp for læserne.
Det er først og fremmest nødvendigt at forstå, at der kan være tale om yderst forskelligartede tanker, som dog kan opdeles i to hovedarter, der er kontraster, – nemlig dels positive og sunde tanker og dels negative og usunde tanker, hvilket er det samme som livgivende og – dødbringende. (Skønt det sidste lyder drastisk, viser det sig at være rigtigt.)
Endvidere vil det ifølge årsagsloven være nødvendigt selv at »udsende« positive og gode tanker og handlinger for senere at kunne »høste« tilbage den samme reaktionsart fra omgivelserne. Man bør her ikke glemme, at disse virkninger kan være temmeligt længe om at fuldbyrdes, hvorfor man ikke straks kan vente gode resultater og ikke bør blive skuffet, hvis man i begyndelsen tilsyneladende får utak til løn.
Udstråling og aura.
Der tales meget om udstråling i vore dage, og mange vil måske synes, at menneskenes tanker og væremåde ikke kan kaldes en »udstråling«, men det er alligevel det rette ord, – og engang vil man sikkert opfinde så fine måleapparater, at disse foreteelser kan registreres som en slags elektromagnetisk bølgevibration eller stråling. – Alle energikilder, både levende og såkaldte døde, udsender jo energi af forskellig art og vibration; – og vi kan blot tænke på bølger af kraft, lys og varme, hvis stråling direkte kan udmåles i forskellig bølgelængde. F. eks. udsender en lampe foruden synligt lys også usynlige varmestråler, som enhver kan fornemme. Alle mennesker udsender på samme måde både psykisk varme og kulde, alt efter deres indstilling, og »varmen« har noget at gøre med solens stråler på det fysiske plan. Vi kan også udstråle kærlighed eller had, – tolerance, venlighed og glæde – eller intolerance, uvilje og surhed i mange former. Følsomme mennesker kan straks mærke og fornemme denne menneskets »atmosfære«, der er det samme som den psykiske aura, som clairvoyante personer direkte kan se, og hvor de iblandede tankearter angives af særlige farver.
Den usynlige aura siges at danne en oval eller pæreformet udstrålingsglorie, der må være af elektromagnetisk natur og følgelig er underkastet tilsvarende kendte naturlove, bl. a. om udstrålingstryk og forskellig gennemtrængningsevne alt efter vibrationsarten. Det vil sige, at der faktisk fra os alle udgår psykiske energier, som udsendes med et vist stråletryk svarende til vor øjeblikkelige energiopladning af mental kraft og viljestyrke. Arten af vor tankeblanding kan være højst forskellig i mængde og kvalitet, og dette bestemmer den reaktion, vi høster tilbage. – På samme måde strømmer fra hele vor omverden fysiske og psykiske energier imod os fra alle sider med et vist stråletryk. Størrelsen af vor øjeblikkelige aura eller udstrålingsglorie bestemmes derfor af vor bevidste og ubevidste »opmagnetisering« eller energiudstråling, idet den simpelthen dannes som en balancesfære mellem de indad- og udadgående mentalkræfter og energier i vor nærhed, der omgrænser vort »mentale rum«.
I disse psykiske naturforhold ligger »årsagen« til de mærkelige ting, der kan ske i og omkring os – afhængig af vor egen sindsstemning eller mentale indstilling, – og som de fleste slet ikke lægger mærke til, fordi de ikke tror på, at man skulle være i stand til at ændre sit faktiske daglige liv igennem sin egen psykiske »indstilling« til omgivelserne. – Det er denne artikels hovedopgave at klargøre, at dette er tilfældet, og at det har en uhyre og hidtil upåagtet betydning for os alle. Det er virkeligt til stor nytte bevidst at sætte al sin vilje, følelse og forstand ind på at udsende så positive, aktive og livgivende tankearter som muligt; – ja, det er endda skæbnesvangert for ikke at sige dødsensfarligt ikke at gøre det og være negativ og bange, fordi man da direkte får omgivelsernes »tryk« ind på sig og bliver overbelastet deraf, så man bliver syg – først psykisk og siden fysisk.
Denne »mekanisme« er således den dybeste årsag til enhver neurose, – og hvis dette klart erkendes, har man et effektivt og i alt fald i princippet »let« middel til at ændre og helbrede tilstanden, om blot patienten kan bringes til selv at tro på det og virkeligt ville det.
Tiltrækning og frastødning.
Et menneskes »mentale rum« er altså i størrelse og atmosfæreart direkte bestemt af dets egen mentale udstrålings kraft og kvalitet, d.v.s. tankeblanding, idet udstrålingen styres af klare og veldefinerede naturlove – svarende til de for elektricitet og magnetisme gældende kraftlove, – altså af personens psykiske opladning eller afladning. – Imidlertid kan også omverdenens stråletryk skifte – især på grund af skæbnebølgernes tilbagevenden i visse perioder, men tidspunkterne herfor bestemmes i virkeligheden også indirekte af væsenet selv, fordi der afhængig af dets indstilling eller tankeart er tale om en slags tiltrækning eller frastødning af energierne – på en sådan måde, at tilsvarende tankearter tiltrækker hinanden, og modsatte arter frastøder hinanden, – igen efter princippet om at »høste, hvad man sår«! – Naturligvis kan man ikke undgå, at de tilbagevendende skæbneenergibølger træffer een, men ved at udstråle positivt og aktivt med et betydeligt modtryk (helst med følelsesenergi) kan man, – som påvist af Martinus, ved sin væremåde i stort omfang afbøde deres virkning både på ens psyke og organisme.
Det er derfor ikke mærkeligt, at ubehageligheder og ulykker oftest træffer et menneske så ubelejligt og uforberedt, – fordi det skæbnemæssigt skal gøre det og efter tiltrækningslovene vil ramme en i »ubeskyttede« øjeblikke, hvor ens modstandskraft og udstråling er svagest. Deraf f. eks. ordsprogene: »een ulykke kommer sjældent alene«, og: »Frygt tiltrækker netop det, man frygter«. Man forstår så også bedre Kristus' anvisning: »Frygt ikke!«, thi angst er en af de farligste følelser og suggererer til stærk negativ sindstilstand. Men lovene gælder heldigvis også positive tanker og kræfter og kan derfor benyttes til positiv modvirken.
Åndelig beskyttelse.
Udstrålingslovene giver også forklaring på begrebet »beskyttelse«, idet man kun er beskyttet på de områder, hvor man er i besiddelse af sunde talentkærner og som følge deraf har en sund positiv og aktiv udstråling. – Martinus har sammenlignet vor mentale udstråling med et stort batteri elektriske lamper, hver dækkende sit område af mentalitet og talenter, der udsender beskyttende »lysstråler«, hvor de er i orden, d.v.s. alt efter deres tilstand. På de felter, hvor vore »lamper« eller forskelligt farvede talenter er defekte (enten dette skyldes organisk eller psykisk ødelæggelse, f. eks. hvor vi handler forkert og ukærligt uden at forstå eller angre det), der er vi ikke beskyttet; – og til rette tid vil en tilsvarende psykisk skæbnebølge som en pil eller et lynnedslag gå igennem vor auras panser, netop hvor »lampen« – i samme farve er »slukket«. Herved tildeles os den nødvendige lidelseserfaring, der (måske mange gange gentagen) vil medføre, at vor overbevidsthed sætter ind på at få »fejlstedet repareret« og dermed ny beskyttende udstråling igang, som hindrer gentagelse.
Dette er altså den psykiske mekanisme, vi intelligensmæssig bør lære at forstå og ved brug af bevidst følelse og vilje optræne os i at benytte til helbredelse af vore psykiske defekter for siden at blive beskyttet. – Fremtidens mentalhygiejne vil uden tvivl gå ad sådanne effektive åndsvidenskabelige veje; – men for at de kan benyttes sådan, ikke blot suggestivt, men til varig helbredelse, kræves der, at den pågældende selv forstår det og tror på og vil sætte energi ind på at helbrede sig selv.
En sjælelæges hovedopgave bliver derfor at finde årsagen til patientens mentale sygdom, at klarlægge den for ham og gennem opmuntring søge mobiliseret hans egen tro og vilje til selvhelbredelse på basis af positiv indstilling og aktiv handlekraftig udstråling.
Tankeklimaer og deres virkning.
Martinus bruger ofte ordet »tankeklima«, og det er en rammende betegnelse, der ikke alene angiver en parallel imellem humør og klima, men for åndsforskeren viser de sig rent faktisk at være identiske – blot set i forskellige »retninger« eller perspektiver, – idet et levende væsens tanker og humør set »indefra« af de mikroindivider, som dets organisme er opbygget af, opfattes som et ydre klima på samme måde, som vi oplever det »inde i Jordens organisme«, hvor vi selv er mikroindivider.
De fleste mennesker er næsten altid optaget af at se udad (foruden af deres egne følelser) og ærgre sig over besværligheder og »dårligt vejr« i deres omverden. De tænker slet ikke på, at deres egne følelser og tanker (der svarer til deres mikroindividers liv og oplevelse) helt afhænger af deres eget indre mentalklima, som de selv i virkeligheden i stor udstrækning burde være herre over og var i stand til at regulere ved bevidst og forstående anvendelse af de beskrevne love, og at dette faktisk er den eneste rette og sikre vej til at blive både psykisk og fysisk sund og – lykkelig.
Først når man forstår dette enkle men meget vigtige princip i livet, bliver man helt klar over den dybe og hårfine logik, der findes i tilværelsens love i stort og småt. Man har jo helt glemt at se indad og derfor ikke været klar over, at man selv er årsag til sit eget indre kaos og dårlige humør og sin eventuelle nervesvækkelse. – Thi da ånd (psyke) og legeme (soma) er koblet sammen over ens mikroindividers liv – og navnlig organisk forbundet over nervesystemet, – så vil enhver psykisk usundhed eller mental sygdom hurtigt – psykosomatisk – blive til en fysisk organisk sygdom.
Man bliver mentalt syg, når der af forskellige årsager opstår en konflikt i ens sind, f. eks. en disharmoni i den legemlige og åndelige balance, d.v.s. mellem fysiske og følelsesmæssige forhold, der ikke begge kan tilfredsstilles, og sådanne må altså vise sig som en nervesvækkelse. – Dette giver automatisk disharmoniske tanker og følelser, der i mikroindividernes verden først viser sig i form af ydre uvejr, kulde og tågetilstande – og senere, når det bliver til legemlig sygdom i os, – fornemmes som krig, eksplosioner og destruktion i organernes »landområder«.
Vort tankeklima afhænger som nævnt af den indgående grundenergiblanding – og ganske særligt af de mest fremherskende, nemlig »tyngdeenergien«, »følelsesenergien« og »intelligensenergien« – og for jordmennesket i intellektuel udvikling sker det i stigende grad i de to sidste energiarter. – Heraf er intelligensenergien kold og neutral i moralsk henseende og kan forbinde sig med tyngden til en negativ, kold og farlig blanding, – medens følelsesenergien er i stand til at binde, afsvække og neutralisere den eksplosive tyngdeenergi og virker derfor afbalancerende og varmende på sindet. Som følge heraf er næstekærlighedsfølelsen den mest positive og livgivende mentalkraft, vi har, og den bør derfor udvikles og stimuleres til at have herredømmet over de andre.
Mentalhygiejne gennem »Tankernes politi«.
Den omtalte virkning af negative tankeklimaer viser, hvor farlig uheldige og ukontrollerede tanker kan være – ved i ens indre mikroverden at forårsage svære lidelser og dødstilstande; – og det er derfor ikke nogen overdrivelse at tale om direkte farlige og dødbringende tanker. – Man kan bedst undgå sådanne i sit sind ved at oprette et bevidst »tankepoliti« i sig, som straks giver faresignal, hver gang negative tanker er ved at dukke op, og som alarmerer og indsætter positiv følelse og vilje til at neutralisere både aggressive og depressive tankearter. Af hensyn til deres farlige reaktionsevne bør sådanne tanker øjeblikkeligt kastes ud af bevidstheden, men det kræver en vis træning at gøre det, da ønsket i begyndelsen ikke er nok. Den bedste måde at gøre det på er ved bevidst at søge at fylde sit sind med kontrasten dertil, d.v.s. prøve aktivt at tænke og føle på noget positivt, sundt og noget, der gør een glad og ligevægtig. Dette vil i løbet af et øjeblik give den gule følelse overtaget i tankerne, så at »solen« atter kommer frem og spreder tordenskyerne og uvejret i ens indre verden. Selvom der skal viljestyrke til, er det ved at bruge et sådant bevidst tankereguleringssystem slet ikke så vanskeligt at få temmelig god kontrol over sit indre klima og træne sig i en sund sindsbalance, der både giver positiv udstråling udefter og godt humør indefter, og dette ændrer faktisk hele situationen.
På denne måde må man først teoretisk lære at forstå livets love og de vigtigste psykiske mekanismer og derpå prøve at benytte sin indhøstede viden bevidst og planmæssigt for derigennem at få sit sind og dagligliv bedst muligt under kontrol. Og det kan ske gennem tankerne, der er basis for alt og nøglen til mental og fysisk sundhed og dermed til et lykkeligt liv og skæbne.
Og når man har lært det, vil man siden kunne lære at påvirke og lede også sine medmennesker efter de samme udstrålingsprincipper; – det vil kunne ske gennem et rigtigt eksempels suggestive kraft at udøve en slags »hvid magi«, der kan hjælpe andre mennesker ved brug af næstekærlighedens solskinslove.
Positiv og negativ udstråling.
Vi skal nu prøve at forbinde denne teoretiske viden om tanker og udstråling med rent praktisk levevis og først vise, hvorledes disse principper ligger til grund for de to væsensforskellige livsindstillinger: optimisme og pessimisme.
De fleste mennesker foretrækker vist at være optimistiske og være sammen med andre af samme lyse indstilling, medens pessimister sjældent er populære; – men vi har dog alle en medfødt og ofte ret forskellig grundindstilling til livet, der viser sig klarest i de 4 temperamenter og deres blandinger (nemlig: det koleriske, det sangvinske, det flegmatiske og det melankolske temperament). De to af disse er decideret følelsesprægede, nemlig det sangvinske og det melankolske temperament, som ved nærmere undersøgelse viser sig identiske med henholdsvis det optimistiske og det pessimistiske livssyn, der er kontraster og derfor harmonerer meget dårligt sammen. Rent temperamentsmæssigt er de dog ikke ensidigt gode eller dårlige, men har begge fordele og mangler grundet på blanding med andre energier; – (den glade sangviniker kan således godt være meget overfladisk, materiel og selvoptaget, og den kedelige melankoliker kan være meget følelsesfuld, forstående og hjælpsom overfor andre), men her skal kun betragtes deres hovedudstråling som positiv eller negativ, aktiv eller passiv.
Optimisten: har en kraftig udadgående og aktiv udstråling af energi og godt humør, der straks fornemmes sund og levende og derfor virker tiltrækkende og behagelig på omgivelserne. Han virker stærk, uhæmmet og fuld af skabekraft, charme og varme.
Han giver stadigt udtryk for sin personlighed og sindsbalance, simpelthen fordi han er opladet eller opmagnetiseret af mental kraft og stråler den ud til alle sider med et modtryk til omgivelserne, der ganske presser disses besværligheder bort – udenfor hans mentale rum! Hans aura er stor, varm og strålende grundet på et overskud af følelsesenergi; – og hans livsprincip er selve livets.
Det er dette kraftprincip, vi alle bør prøve at efterligne ved altid aktivt at udsende venlige, glade og tolerante tanker og impulser og afreagere alt negativt i sindet. (Thi naturligvis kan det aktive stråleprincip også benyttes – og er ofte blevet det – til materialistiske og selviske formål, hvis der iblandes tyngde og overskud af intelligens). – – Det, der sætter denne skabende udstråling i gang, er nemlig ens egen tro og selvtillid! Hvis man blot tror, man kan noget – og vil det, og nærer tillid til, at ens anstrengelser vil lykkes, – ja, så lykkes det næsten altid! Blot denne sindsindstilling er nok til bl. a. at suggerere og overbevise omgivelserne og gøre dem velvillig stemt, så at alle ubevidst bøjer sig og hjælper een. – Jo, handlekraftig optimisme og selvtillid giver medvind og succes i livet gennem sund skabekraft!
Pessimisten: er derimod lige omvendt. Hans mistillid til både andre og sig selv – og mangel på kraft og tro bevirker, at hans spage forsøg på at udføre en større opgave (hvis han overhovedet kommer igang) næsten er dømt til at mislykkes. (Med mindre han har megen tyngde i sin bevidsthed, der kan give ham en vis stædig styrke til at modarbejde andre). – Omgivelserne irriteres og frastødes af hans modløse og uglade holdning og føler sig ikke tilskyndet til at hjælpe; – og hvis han tilmed er selvoptagen og hypokonder, får han i bedste fald lov at gå sin triste vej alene (hvis han ikke direkte bliver kanøflet og latterliggjort af omgivelserne).
Hvad er det, der bevirker dette? – Det er selve hans mentale afmagnetisering og negative livsholdning! Den gør ham passiv og opgivende overfor livet. – Hvis man undersøger hans udstråling og aura, vil man konstatere, at han ikke udstråler tilstrækkelig kraft og positiv viljestyrke, og dette er straks ensbetydende med, at »vægtskålen vipper den anden vej«. – Hans »modtryk« overfor livet er for lille, og omverdenens stigende tryk presser sig ind over ham og gør hans aura og bevidsthedsverden endnu mindre. Han giver ikke aktive udtryk, men modtager kun passivt indtryk udefra. Der lægger sig ligesom en mørk sky eller mental »dyne« over hele hans bevidsthed, så at han ikke kan se det gode og varme og ikke kan få øje på »solen«, hvorfor alt går ham imod, og hele livet synes mørkt, trist og besværligt.
Han ved ikke, at han derved »åbner« for alle mørke skæbnebølger, og ofte »falder det hele sammen »om ham i en sygelig depressionstilstand, der eventuelt kan bringe ham til selvmordets eller sindssygens rand. Han lever i et mørkt og frysende koldt tankeklima uden håb og tro på, at det ydre mentale stormvejr af gamle tilbagevendende skæbnebølger skal stilne af, så han atter kan ånde op.
Han er i neurosens land, fordi hans tanker ikke er sunde og positive, og derfor kan han ikke klare det. Hans handlekraft og skabeevne er hæmmet, derfor slår påvirkningerne indad; og han føler sig svag, kold, kraftesløs og elendig. Han spekulerer fuld af usikkerhed, angst og bekymring for at finde udvej og hjælp for sit problem, men finder det sjældent, thi hans mentalkraft forødes i friktionen fra de indre spændinger og tvangstanker, der er neurosens kendetegn.
Pessimisten i modgang tænker dødens tanker, thi uden aktiv udstråling mister hans indre univers simpelthen sin psykiske sammenhængskraft og kommer i opløsning, og det er netop begyndelsen til »døden« for den åndelige energikombination, han danner som menneske; – og når han ubevidst trækker sin åndelige kraft og vilje til at leve tilbage, så de ikke længere gennemtrænger hans univers, – så bliver dette ligesom et åndeligt tomrum, hvori negative og destruktive kræfter direkte »falder« eller styrter ind; – endda til en sådan grad, at der i hans af svækkede organismes celler kan inkarnere primitive, fremmede mikroindivider, som begynder deres ødelæggende sygdomsarbejde! – – Den totale psykiske afmagnetisering kender man også fra akutte chok, grundet på voldsomme følelsespåvirkninger. Jo, man kan kun leve, hvis man selv vil og tror på livet.
Hvorledes depression helbredes.
Men der findes hjælp både for den depressionerede og for den af pessimisme svækkede; det gælder blot om at finde livskilden. – Han trænger til varme, både fysisk solskin og især psykisk varme i form af forståelse, venlighed, hvile og aflastning. Midlet til at hjælpe ham igang igen og genoprette balancen er mental næstekærlighed.
Psykisk hjælp og varme kan bedst og hurtigst opnås, hvis man beder om det og er i stand til at afslappe i tillid til et kærligt forsyn. Thi afslapning og tro på hjælp og helbredelse er vejen tilbage til solskinnet. Så hører kampen op, trykket og håbløsheden forsvinder, og ro og hvile indtræder i sindet; – og efter en vis rekonvalecens for den svækkede livskraft, vil han kunne vende tilbage til livet og atter begynde at udstråle og genvinde sin sundhed på sjæl og legeme.
Men de mennesker, som har forstået lovene for disse mentalkræfters spil, vil kunne lære at helbrede sig selv. Blot håb, tro og tillid dertil vil give ro og styrkelse og sætte energiudstrålingen i gang, som gengiver patienten det indre modtryk, der »blæser hans klokke op« igen og fjerner mørket udenom. Derved kommer han atter i kontakt med livets kilde og det solskin, som hele tiden har været udenom ham. Derfor vil enhver, som af uvidenhed eller tynget af depression (hvilket ord netop betyder: uden tryk) undlader at bruge sine indre åndelige kraftkilder mentalt blive lukket inde i en isolerende og mørk »klokke« af kold intelligensenergi. – Det samme sker rent seksuelt, og man taler her meget betegnende om frigiditet eller indefrysning af den seksuelle skabekraft (grundet på modpolens afmagnetisering – af normalpolen). I dette tilfælde kan tilstanden ophæves ved at kærtegne og derved opløse den modpol, som aflåser normaludstrålingen, og det er netop, hvad partneren uden følelse ikke finder på.
Mange gamle ordsprog indeholder megen overleveret livsvisdom; og selv det bombastiske: »Tro kan flytte bjerge« er mere rigtig, end hvad man for alvor tror og vil! Positiv tro på livets gode kræfter og tillid – enten til sig selv og sin gode formåen – eller til forsynets hjælp gennem bøn kan bringe helbredelse, kraft og livsglæde til os alle. Det hele kommer an på, hvordan man tager livet og dets besværligheder.
Betragt engang de virkelig hårdt ramte i livet, f. eks. de sværest syge og invalide, som har lært deres »lektie«; – og man vil se, at de trods deres handicap og skæbne ofte er mere positive og glade end de raske mennesker omkring dem, som ikke har balance i deres sind. Heraf fremgår den egentlige og dybeste mening med ens lidelser, og jo hurtigere man får øje på den gode langtidshensigt, bag selv den mørkeste oplevelse, des hurtigere holder lidelsen som sådan op.
Livets spil og rytme.
Vi er alle til stadighed udsat for livets kræfter, der åndeligt og legemligt påvirker os; – men det afhænger af os selv, om vi tager disse påvirkninger positivt eller negativt. – Både de ydre påvirkninger og vort eget sinds modtryk kan og vil svinge imellem de omtalte to yderpunkter, og alle mellemstillinger vil forekomme, thi det er livets spil. – Vi kommer ud for både varme og kulde, og vor egen indstilling til det kan være enten varm, udstrålende og udvidende vor bevidsthedsglobe til stor aktivitet – eller kold, indadvendt og sammentrækkende vor globe til en tæt og hæmmende snæver klokke om vor bevidsthed og følelsesliv.
Også vort opholdssted spiller en rolle. I store byer, hvor man har fremmede mennesker »tæt inde på livet«, og hvor tempoet og konkurrencen er langt større end på landet, bliver de ydre mentale påvirkninger også meget større, og mange flere bukker under for depression og neurose. – Det gælder om at vide dette og blot følge med i rytmen og bøje sig for den, som sivet bøjer sig for vinden uden at knække.
De to mentale yderpunkter pessimisme og optimisme kan i princippet også sammenlignes med åndelig »ind- og udånding« eller spænding og afspænding. – Al mentalhygiejne går derfor ud på at ånde naturligt med i livets rytme uden at stivne i nogen spændingstilstand – og navnligt ikke leve i en stadig gispende »indånding« eller nervespænding, men derimod søge at afreagere alle påvirkninger udefter og ofte ved afspænding og afslappelse i en dejlig udåndingstilstand søge hvile, kraft og sundhed til at klare livets belastninger. Thi selv om man indstiller sig på, at livet udenom een svinger mellem to forskellige kontrasttilstande, så bør man ikke sjæleligt svinge med, men lade sit inderste jeg ligge fast afbalanceret i en midterstilling, hvor udfra livet objektivt sanses. Med sin indstilling og sit fremherskende tankeklima vælger man selv, fra hvilken basis, man vil iagttage livet, og det lykkeligste er derfor at vælge den gyldne middelvej, hvorfra man ser rigtigst og beskytter sin psyke imod de store udsvings påvirkninger; – alligevel er det ikke meningen, at man ikke skal deltage åndeligt i livet og lade sin tanke og følelse have kontakt dermed og her betaler det sig at vælge den positive side som milieu.
Vejen til sundhed og styrke.
Når man rigtigt har forstået, hvor nært ens tanker er knyttet til ens livsforløb og sundhed, nemlig både – via mental udstråling – til omgivelsernes psykiske og fysiske reaktion og – via blodets af- eller opmagnetisering til selve legemets svingningstilstand, sundhed og velvære, indser man klart, at det er umagen værd gennem træning og selvdiciplin at lære at styre sit sind igennem sine tanker og dermed i stigende omfang kunne regulere hele sit praktiske liv og skæbne.
Til dette formål bør man analysere alle tankearters kvalitet og virkning i sindet for at blive helt klar over, om de er positive eller negative, sunde eller usunde og kunne være på vagt overfor de sidstnævnte, – og især overfor alle slags stærkt negative, depressive, affektagtige og intolerante tanker og følelser, såsom: vrede, irritation, ærgrelse, misundelse, fornærmethed, skuffelse, bekymring og selvmedlidenhed. Sådanne bør af »tankernes politi« øjeblikkeligt sættes på porten, inden de tager overhånd, idet man bevidst og energisk tvinger sig til at tænke positive, venlige, glade, fredelige, tilgivende og kærlige tanker, der på et øjeblik neutraliserer og afslapper den opståede åndelige spænding, affekt eller afmagnetisering. – Man må under alle forhold søge at bevare sin indre ro, sin selvtillid og sit gode humør samt søge at afreagere i sund og nyttig udadgående handling – og ikke lade påvirkningerne slå indad eller forfalde til ørkesløs spekulation.
Gennem kristendommen har vi fået teoretisk anvisning på at undgå alle former for kamp (åndeligt og legemligt) og intolerance samt at dette bedst gøres ved at »vende den anden kind til«, når man bliver »slået«, angrebet eller fornærmet, og dette gælder både fysisk og åndeligt. I virkeligheden gælder det nok så meget om åndeligt straks at »vende et andet sind til« end det, man møder af aggressiv art (og ellers automatisk svarer tilbage med). – På den måde neutraliseres nemlig alle farlige påvirkninger endnu før, de bliver fysiske, og så er det langt lettere at undgå strid. – Det vanskeligste er jo at få herredømmet over tyngdeenergien i sit sind, – over den eksplosive og dræbende energi; – og det sker lettest, mens den endnu kun er ved at fødes som planlæggende tanke i bevidstheden og ikke er nået til at blive »fysisk« ild eller ydre eksplosion. Det er her ganske som med den fysiske ild: en lille gnist kan let kvæles, når det sker straks, men får den først lov til at fænge i noget brændbart, bliver den på få øjeblikke til en stor brand, der vanskeligt kan slukkes og kan bevirke uoverskuelige katastrofer. – Derfor er det så vigtigt principielt at undgå alle aggressive tankearter; – de sætter een i en affekttilstand, så »blodet kommer i kog«, og denne udstråling giver altfor høj temperatur og aktivitet; – den bevirker eksplosioner i auraen, der sprænger ens sind og nerver.
Men det er også galt at tænke og føle for passivt og depressivt; – det får een til at fryse både psykisk og fysisk ved en afkølende sammentrækning af såvel aura og blodkar, der lammer både ens evne til objektiv tænkning og til udløsende handling. Derfor er det så vigtigt at undgå for negativ indstråling og især i form af skyldfølelse og samvittighedsnag, som virker overordentligt depressivt og hæmmende og derfor er farlige og for sindet giftige tankearter og følelser. –
Det gælder derfor om altid roligt og objektivt at se sandheden i øjnene og prøve at se alt i rette størrelsesforhold uden fanatisk overeksponering til nogen side, – f. eks. ved roligt og sagligt at erkende sin egen situation og udviklingstrin og acceptere sig selv, som man er trods mangler, – og nu og da give sig selv (og andre) »syndsforladelse« for de fejltagelser, man måtte have begået, blot med ønske om og vilje til at gøre det bedre næste gang og derved genfinde sin sindsbalance. Intet menneske kan undgå at begå fejl og møde nederlag, men sådanne må ikke slå nogen varigt ned; – det er båre bedre og rigtigere at glemme tilfældet, blot erfaringen huskes. D.v.s. at gøre sine fejl til fortid og stadigt se fremad med sundt håb og fortrøstning om, at alt senere i livet vil finde sin rette løsning, thi det er jo netop, hvad der sker i længden.
Vor mentale udstråling bør sammensættes af den rette energiblanding i art og mængde, så at ingen enkelt kommer til at dominere på uheldig måde, hverken den eksplosive tyngde eller den følelseskolde intelligens, som bør tilblandes tilstrækkelig varmende følelse til at give neutralisering og balance. – Vor hovedudstråling bør blive næstekærlighed, som varmer uden at skade. – Det er mentalt solskin, menneskene trænger til for at blive sunde, stærke og lykkelige. Vi har selv grundet på uvidenhed lukket os ude fra »solen« og får nu anvisning på, hvorledes vi skal finde den igen. Vi skal lære af den fysiske sol, hvorledes vi skal udstråle for at skabe harmoni, sundhed og glæde for andre – og dermed for os selv!
Næstekærlighed er åndelig atomenergi.
Men hvordan skal man kunne lære denne utopiske næstekærlighed i den mentale jungle, vi lever i, hvor venlighed ofte bliver misforstået som svaghed eller bagtanke? – Jeg tror, at det er meningen, at vi skal kunne øve os overfor vore allernærmeste kære, som det sikkert er ment med »Du skal elske Din næste« i betydningen: din nærmeste! Thi kun der får vi en chance for at kunne klare det; og det kan være svært nok, da det forudsætter, at vi lever i fuld harmoni med vor inderkreds, hvilket som bekendt langtfra altid er tilfældet, og så er det simpelthen ikke muligt udover lejlighedsvise forsøg! Ethvert menneske har brug for og må have ret til at søge en oase i ørkenen, et hjem og et medmenneske, hvori og hvormed det kan leve i sand harmoni og høj intellektuel ro; – kun der findes vist en helt frugtbar øvelsesplads for en begynder i sand kærlighed, der giver basis for virkelig åndelig vækst.
Et sådant sted gælder det om at passe på de små ting i det daglige samvær, især m. h. t. tanker og sindsindstilling; – thi jo finere følelserne er, des mere sarte og ømfindtlige er de. Blot lidt træthed, lidt surhed, en lille irritation eller lille nedkølende misforståelse i ord eller handlingsmotiv, som ikke straks opklares og fjernes, kan give anledning til aflukning af harmonien og en lykkedræbende følelsestilstand. Der vil meget hurtigt kunne dannes en kølig mental mur mellem følelserne hos selv to, der elsker hinanden, som isolerer for udløsningen af livgivende kærlighed, indtil den rette uselviske udstrålingsart genvindes, og som derved optrænes på positiv måde. Det er en slags »tærskelens vogtere«. Jo, vi er i grundenergiernes vold, ind til vi lærer at beherske og kultivere vort sind og følelser, – og det er på den »indre front«, kampen er vanskeligst; – men den lønner sig.
Thi hvis det lykkes at finde den rette uselviske udstrålings art og væremåde selv i det små eller overfor eet menneske, så mærkes det straks som noget inspirerende og livgivende, som den fine og højintellektuelle vibration det er. Hvis det lykkes at få kontakt med blot en gnist af den rette varmende næstekærlighed, så vil den åbne alt og alle. Menneskets kærlighedsevne og åndelige kapacitet vil hurtigt stige og kunne udvikle sit stråleområde trin for trin til også andre mennesker udenfor inderkredsen. Den rette uegennytte vil få mennesker til at åbne sig og blive anderledes, og resultatet blive langt over forventning. – Den rette gnist af livgivende næstekærlighed vil i kærlighedstørstende menneskeomgivelser kunne starte en sand kædereaktion af tilsvarende ideelle følelser, der befrugter og stimulerer andre til at svare med den samme rene reaktionsart.
Det vil være, som når solen bryder frem om foråret efter vinterens kulde eller af mørke skyer efter et uvejr: alt det kolde, lukkede og tågeagtige smeltes og opløses af varmen og lyset. Alle mennesker tager de beskyttende og isolerende »mørke klæder« af og smiler igen. – Lys og varmestråler ændrer hele balancen, forandrer menneskenes indstilling og nyt liv gror frem. Alt bliver på een gang let og lyst, enkelt og sundt, inspirationen og talenterne kommer frem af vinterdvalen, alt bliver levende.
Når man engang lærer på den måde midt i vintertiden at komme i kontakt med solen, der altid findes bag de mørkeste livsskyer, da vil man for alvor have lært at bruge tilværelsens stærkeste energi, kærligheden, og gøre sig uafhængig af alle ydre forhold. Man vil altid kunne blæse alle »mørke skyer« bort og smelte isen i både sin egen og i andres mentalitet. – Ved at smile og lade Solen skinne fra vor inderste sjæl, vil vi blive herre over vore egne grundenergier og tankeklimaer; – og ved ikke mere at tillade »dårligt vejr« i vort univers vil vi blive geniale i kærlighedsudøvelse.
Menneskene kender og udnytter endnu ikke deres åndelige skabekraft, der er i stand til at udstråle livgivende lys og varme som elektricitet. Vi skal se at få startet vort »elektricitetsværk« og lade det stråle mentalt solskin ud til alle sider i form af kærlighed, tolerance, forståelse, tilgivelse og hjælp.
Kærlighed er faktisk en atomenergi, der hidtil ikke har været udnyttet. Vi skal lære at fyre med »atomenergi« og vil opdage dens enorme varmeenergi, som blot enkelte menneskeatomer af denne sammensætning er i stand til at udløse. – Det må være vor opgave i de følgende liv at stræbe efter at blive sådanne mentale sole for vore omgivelser. – Og når alle har nået dette trin om nogle tusind år, så er utopien: »Paradiset på jorden« blevet til virkelighed.
G. Bastue Christensen.
Tilbage til artikelregister
Forrige