Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Med Udgangen af Aaret 1939 træder Studiekresarbejdet ind i en ny Fase, idet cand. polyt. Mogens Munch fra Januar overtager al Undervisning i Jylland og paa Fyn. Hvad det betyder, ved enhver der har fulgt Studiekresarbejdets Vækst gennem de forløbne Aar. Fra nu af kommer Arbejdet i alle de Byer, i hvilke der er oprettet Studiekrese, ind i en fast Plan – og en vældig Byrde tages dermed fra mine Skuldre. Igennem adskillige Aar har det været min største Sorg, at jeg ikke rent fysisk magtede de mange Rejser, og ingen har mere end jeg set frem til den Dag, Mogens Munch her traadte i mit Sted og opfyldte de Krav, der med Rette blev stillet.

Jeg skal ikke her fordybe mig i Erindringen om Skabelsen af alle disse Hold. Kun vil jeg gerne, nu da mit Arbejde paa det Omraade er sluttet, bringe hver eneste Deltager min kærligste Tak for al den Forstaaelse, jeg i de svundne Aar har mødt. Det lyder saa let, at man overdrager en anden sit Arbejde, men da der her er tale om levende Liv, tror jeg, at de fleste vil forstaa, at det er ganske udelukket, at disse Linier her indeholder noget egentlig "Farvel" – de udtrykker blot et "paa Gensyn" med noget længere Tidsrum end ellers!

Men en anden kommer nu i mit Sted, og jeg vil ikke kunne slutte denne lille Artikel uden at sige et Par Ord om ham.

Stillet overfor det Ansvar, et Arbejde som mit giver, er man ikke ligeglad med, hvem der bliver Ens Efterfølger. Men i Forholdet til Mogens Munch føler jeg mig tryg. Fra han var Dreng, er hans og mit Liv vævet ind i hinanden, og Livet vilde, at vi blev Planter med Rod i samme aandelige Muld. Sandt nok har hver sin Farve, men heri ligger jo netop Livets virkelige Skønhed. Han staar nu omtrent, hvor jeg stod for syv Aar siden, og jeg ved, at han rejser ud med den samme Ild i sit Blod, som den, der siden den første Dag, jeg traf Martinus, har brændt i mit. Provinsen faar en Lærer af højeste Kvalitet – og Læreren overtager nogle prægtige Hold, der vil vide at drage Nytte af den Viden, han er kommet for at bringe – jeg bringer begge Parter min inderligste og hjerteligste Lykønskning!

Da jeg nu faar lidt mere Tid til min Raadighed her i København, har jeg besluttet mig til at udvide Studiekresarbejdet herinde med endnu et Hold, som til Undervisningsaften vil faa Fredag og til Sted: Borups Højskoles Skolesal. Undervisningen her vil mere være beregnet paa Spørgsmaal og Svar, og for ikke at splitte det store Mandagshold, er Betingelsen for Deltagelse paa det nye Hold den, at man deltager i Undervisningen paa begge Hold. Undtagelse fra denne Regel kan kun ske ved personlig Aftale med mig. Men Studiekresarbejdets Vækst er imidlertid ikke afsluttet hermed. Ganske vist vil efter den Plan, vi nu følger, baade Munch og jeg selv have fuldt op at gøre. Men vi raader endnu over to betydelige Kræfter, nemlig Hr. Kontorchef Christensen og Hr. Overassistent Voss. Af disse to har den sidstnævnte i den allerede forløbne Del af Sæsonen ydet et stort og paaskønnet Arbejde i Jylland, hvor han – det ved jeg – har vundet sig talrige Venner. Disse Kræfter vil ikke komme til at ligge brak længere end højst nødvendig. Jylland er jo ikke den eneste Landsdel, der har store Byer, og Turen skulde nu komme til Sjælland. Da Planerne for dette Fremstød endnu er i Svøb, skal jeg ikke komme dybere ind paa dem her, – de er nu antydet, og jeg vil meget gerne høre Nyt fra vore Abonnenter paa Hovedruten København–Korsør. Denne Rute maa betegnes som "Nærzone" og vil kunne passes med Hurtigrejser fra København.

– – Af Nyheder indenfor Undervisningsarbejdet bragte Aaret jo Tilknytningen af Dr. phil. Konrad Simonsen, hvis Forelæsninger paa Universitetet følges af en meget stor Forsamling, saa stor, at det permanent har knebet med Pladsen. Da Forelæsningerne imidlertid sukcessive offentliggøres i Kosmos, skal jeg ikke komme ind paa dem her, kun sige, at Dr. Simonsens store Forstaaelse af Martinus Arbejde og hans egen elskelige Fremtræden har skaffet ham mange Venner indenfor denne Sag.

Som en sidste glædelig Oplevelse fra et rigt og lykkeligt Arbejdsaar skal jeg lige nævne mit Foredrag i Studenterforeningen den 8. November. Efter Senioratets Indbydelse talte jeg den Aften om Martinus kosmiske Analyser, og Aftenen forløb paa en saadan Maade, at det i hvert Tilfælde for mig blev en uforglemmelig Oplevelse.

Et rigt Arbejdsaar er nu gaaet, og et nyt stunder til. Paa Tærskelen til dette nye Aar vil jeg gerne have Lov til at bringe hver eneste Studiekresdeltager Landet over min kærligste Tak for al den Forstaaelse, jeg i det svundne Aar har mødt, en Forstaaelse uden hvilken et Arbejde som mit maatte mislykkes. Til denne min Tak vil jeg til Slut føje Ønsket om, at vort fælles Arbejde i det nye Aar under de Vilkaar, Livet vil give os, maa vokse i Styrke og Sammenhold. Det er Mørketid, men vi bærer en Lysets Fakkel – og det forpligter!