Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En dræbende Gift. En snigende Sot. Fortyndet Mord. I Sandhed et uhyggeligt Syn af karakteristiske Udtryk for denne altdominerende Tilstand, men ingenlunde nogen overdreven Karakteristik.

Er det nu fordi Menneskene virkelig er saa indædt ondskabsfulde, at Sladderen kan give sig saa uhyggelige Udslag. Nej – det mener jeg ikke, fraregnet ganske specielle Tilfælde, men der er flere forskellige samvirkende Faktorer, der tilsidst lader en Begivenhed konkludere i et, som oftest fuldkommen karikeret Slutresultat, der kun har Personers Navn tilfælles med det oprindelige Udgangspunkt.

Aarsagen hertil maa først og fremmest søges i vor Lyst til at være interessante. Det er saa spændende at delagtiggøre andre i en Viden, som man mener, man er ene om, en Viden, der er interessant, pikant samt æggende til Meningstilkendegivelser af en eller anden moralsk Art, men selvfølgelig altid noget, som man – Gud være lovet – selv er saa kemisk fri for, tror man da. Hele ens Bevidsthed spiller af lutter Dramatik. Man farver, pynter, lægger til, trækker fra, pudser op, krydrer og emballerer den modtagne Efterretning og afleverer den i en tillokkende Form til tredie Mand. Da nu denne Mand har den samme Egenskab, ser man let, hvorledes Snebolden ruller og ruller for tilsidst at ende i et Lavineskred.

Undersøger man nu dette Forhold skarpt gennem Tankens klare Lys, ser man – skal vi sige – forholdsvis let, hvorledes dette kan lade sig gøre. Det sker nemlig paa en Maade uden Tanke. Prøv paa at foretage et lille Eksperiment næste Gang, De bliver Vidne til et eller andet, vel at mærke paa første Haand. Prøv paa overfor Dem selv at gengive det sete eller hørte saa nøgternt, klart og naturligt, som det viste sig for Dem, da De blev Vidne til det.

Alt hvad der er Genstand for Sladder, hviler jo paa en eller anden ganske ligetil og for de Væsener, der har manifesteret den, naturlig Oplevelse.

De vil opdage, hvis De f. Eks. nedskriver det, hvor uendelig svært det er for Dem, at gengive Sagen ligesaa naturlig, som De oplever den. Læg Mærke til hvor mange Egenskaber, De uden egentlig Tanke hæfter paa den, – grænseløs, uendelig, nederdrægtig, overmaade, intens, interessant, lykkeberuset, straalende, hulkende, brutal o.s.v.

Enhver Modtager af en Begivenhed, har en Følsomhedsgrad, der er bestemmende for det Syn, den Følelse hvormed Begivenheden modtages. Enhver Modtager er ved Viderebefordringen en Afsender, der paa denne Maade – altsaa gennem Optagelsessynet – allerede har farvet eller skal vi sige omlevet Tildragelsen med sin egen Maade at se paa, men det betyder jo uvægerlig, at den Oplevelse, man giver fra sig, er en anden, end den man modtog. Vekselvirkningen mellem to Former for Energi skaber altid en tredie og dermed en ny.

Hvis man nu ser klart paa dette, vil man opdage, at man skal være en endog særlig nøgtern Iagttager for dels at se en Tildragelse helt objektivt, saa objektivt, som det nu engang er gørligt med et subjektivt Syn, og dels skal man være en meget neutral Opbevarer af det skete, og endelig skal man være en fuldkommen Gengiver af den Følelse og Stemning, der laa til Grund for det skete. Er det muligt for os Mennesker, udstyret som vi er, at imødekomme saa store Krav? Nej – jeg kan i hvert Fald ikke selv – og vore Aviser, Tidsskrifter, Talen Mand og Mand imellem viser med al ønskelig Tydelighed, at der er mange, der absolut heller ikke kan, ja man dyrker ligefrem den modsatte Tendens i Sensationsartiklerne.

Det var den ene Side af Sagen. Men der er en anden og ligesaa vægtig – Misundelsen. Hvor ofte er det ikke saadan, at Sladderen bunder ud i dette, bare det havde været mig. Hvis man tager den samlede Verdenslitteratur og piller alt, hvad der har med erotiske Forvildelser bort, hvad vil der saa blive tilbage? Vil det ikke være som en Brandtomt, hvor nogle enkelte, forkullede Bjælker og en Stump Mur var det eneste synlige af et fordums Hus eller Hjem?

Den største Del af al den Sladder og Ondskab, der gaar Mand og Mand imellem, er den ikke et Produkt af netop en eller anden Tildragelse paa dette Omraade, og er det ikke denne stadige Spejden efter Oplevelse, der her bundfælder sig i en uimodstaaelig Lyst til at udfylde Livets mentale Tomhed med Stof? Og kan man ikke komme til at opleve det, saa kan man da i det mindste dyrke det gennem andre, hvor man saa oven i Købet har deri Fordel at kunne blive forarget.

Men atter her maa man sige, at selve Tilstanden ikke er en dagklar Bevidsthed, den forborger sig i Ønskedrømme, i Trang til Oplevelse. Hvorfor jeg har taget dette Eksempel er fordi det forekommer mig at være det mest dominerende, thi Misundelse som Aarsag til Sladder, sætter ind paa alle Livets Felter, saavel de aandelige som de materielle. Ærgærrigheden efter Position og Stilling spiller en det ene Puds efter det andet.

Naar man nu tager denne Lyst til at være interessant, Dramatiken, Misundelsen og Ærgærrigheden og sætter dem sammen til det Fundament, der danner Grundlaget for en Viderebefordring af en – det maa vi stadig huske – ganske naturlig Tildragelse vi enten har set eller hørt om, forstaar man, hvilken farlig "Ret", der maa blive Produktet af slige Ingredienser. Det skal og maa blive en Ret, der giver Opstød, Kvalme, Forgiftninger, Lammelse og Død. Den kan aldrig nogensinde paa nogen Maade komme til at give andet.

Hvis vi nu sammenfatter disse Tilstande, der arbejder uhyre energisk, men uden egentlig dagklar Viden, ser vi, at det første og største Bud bliver – at tænke. Gennem denne Tænkning ser vi Individerne, som de Individualister, de er, hver skabe sin Livsbane, hver høste deres Erfaringer, hver lide sine Sorger og Skuffelser, hver opleve sine Lykketilstande, altsammen opfattet med et personligt Syn, der netop taler sit ganske specielle Sprog for den enkelte. Hvor man bliver Vidne til en saadan Korrespondance, da brug den til "Indvortes" Brug, se hvor du selv har en tilsvarende Brist. Saml dit eget Erfaringsmateriale sammen og skab et nyt Omraade til Forstaaelse af den sete Tilstand, og du vil være et Led i en Tolerancekæde, der omslutter alle de Foreteelser, som du paa denne Maade samler ind. Du vil med denne Forstaaelse virke stimulerende og livsbevarende paa dine Omgivelser. Skal der endelig gengives noget, ja – saa er der kun eet at gøre, at fortælle, saa nøgternt, saa objektivt, saa neutralt, som det overhovedet er muligt, og megen Sorg og Lidelse vil dermed være standset.