Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden," lyder det i Bjergprædikenen, og de ord tog Martinus op og gjorde til den røde tråd i sit videnskabelige verdensbillede. I Livets Bog 3, stk. 885, skriver han, at "denne hunger udelukkende skyldes evne eller talent til at se, at der må findes en langt fuldkomnere og mere højintellektuel idé eller plan bag altet eller det daglige livs foreteelser end den, ..[vi] hidtil gennem kirker og templer har fået doceret." Det er denne plan, Carl Strøm Hansen kort skitserer i dette essay, der netop tager sit udgangspunkt i ordet "salig" – og den "hunger" (som Martinus ville sige), der er forbundet med ordet.
 

Salighed er et herligt gammelt begreb. Når man for 100 år siden omtalte en afdød person, kendt eller ukendt, sagde man "salig pastor Jensen" eller "salig gårdejer Bech". Heri lå, at man markerede, at disse personer nu nød himlens saligheder, hvad det så end var! Opfattelsen af disse saligheder afhang af den pågældende tids smag for lystfølelse.

Vi kender vikingernes forestilling om "Valhalla" med smækre valkyrier, der slæber øl frem til hærgede krigere. Senere hører vi om de heldige, der havde købt et afladsbrev og nu havde præstens ord for en reserveret plads i saligheden. Det var ikke at kimse ad!

Forfatteren Hans Kirk beskriver for vel 80 år siden den vestjyske opfattelse af sagen. En erklæring om omvendelse sikrede den eftertragtede billet til brug ved himlens port.

Kan vi opleve saligheden i vor hverdag? Ja, visselig! Tænk, når man går træt i seng og oplever det salige i en skøn madras og en herlig dyne – og udsigten til 8 timers hvile med indlagte drømme. Det er ikke at foragte. Og tænk så på, at vi i dette land er rimelig trygge, fri for vulkaner, jordskælv og tornadoer.

Saligheden har i højeste grad en religiøs dimension. Selve ordet har sin rod i religionen. Vi kender alle ordene fra bjergprædikenen: "Salige er de rene af hjertet, thi de skulle se Gud". "Salige er de sagtmodige, thi de skulle arve jorden".

Denne salighed, lykketilstand, lader nok vente på sig, al den stund, at mennesket endnu ikke er færdigskabt. Det er under skabelse, og der flyder med spåner i værkstedet. Derfor tager det lang tid, men det gør ikke så meget. Tid er et evigt begreb. Og vi har mange liv. Denne erkendelse kan alle komme til, hvis man virkelig søger efter sandheden, det logiske, livsmysteriets løsning. Det var også det, som Jesus fortalte Nikodemus i deres natlige samtale.

Vi har jo en fri vilje og kan selv bestemme vore handlinger. Vi skal også være klar over, at vi får følgerne af vore handlinger. Det er det, man kalder udvikling. Den tager tid. Derfor har vi mange liv.

Vi griber efter saligheden, oplever den glimtvis. Vi bliver klar over, at den er der – og finder ud af, at vejen dertil hedder udvikling og selvkontrol.