Ældre Kosmos og Kontaktbreve

– Det kan du vide ud fra dine egne Erfaringer. Det er da ikke muligt for dig at se eet eneste levende Væsen, undtagen ved Iagttagelsen af dets Legemskultur; det gælder fra Amøben og Cellerne op til det jordiske Menneske. Sansning er baseret paa en Reaktion mellem din Organisme og de Ting, du kommer i Berøring med, og det vil atter sige, at for at komme i Berøring med andre levende Væsner, er det ikke nok, at du har en Organisme, der kan modtage Sanseindtryk, de paagældende Væsner maa ogsaa afsende saadanne Impulser, og det kan kun foretages gennem en Organisme. Du ser saaledes, at de tre X'er uløseligt er knyttede til hinanden, og altid vil repræsentere den fuldkomne Analyse af et levende Væsen.

Imidlertid har alle levende Væsner, ogsaa det jordiske Menneske, ikke een, men seks forskellige "Organismer", hvorigennem det oplever Livet.

– Det maa du forklare nærmere; det lyder lidt af Postulat. Hvorfor er der netop seks, og hvad er Forskellen imellem dem?

– Ja, nu skal jeg forsøge. Som vi talte om sidst, er der andre Former for Energi, end de, vi i det daglige Liv kan tage og føle paa. Lad os nu undersøge lidt nærmere, hvad det er for nogle.

Der er f. Eks. noget, der hedder Følelse, Evnen til at føle Behag eller Ubehag. Alle normale Mennesker er i Stand til at føle den Smerte, der udløses igennem deres eget Legeme, men for at kunne foretage en saadan Proces, kræves der, som vi før saa, et "Følelseslegeme", d. v. s. en Organisme, der er indrettet til at korrespondere med Følelsesenergien.

– Jamen er det, du kalder "Følelseslegemet", ikke det samme som vort fysiske Legeme? I det findes der jo Nervetraade, der løber ud i alle Dele af Organismen, og modtager og befordre Sanseindtrykkene.

– Nej, Følelseslegemet og det fysiske Legeme er ikke identiske. Det kan du lettest se, ved at tænke paa, at foruden at kunne føle Smærte i sit eget Legeme, er de fleste civiliserede Mennesker i Dag i Stand til, i større eller mindre Grad, at "have Medlidenhed" med andre, d. v. s. føle andres Smærte i sig selv.

– Ja, det er rigtig nok, men det er jo dog nærmest en Slags "Genkendelsesproces"?

– Fuldstændig rigtig, det er en Proces, der ligger udenfor det fysiske Legemes Funktioner, og maa altsaa være en aandelig Funktion. Men fordi en Australneger har faaet en Torn i Fingeren, reagerer hans Frænde ikke paa samme Maade, som det civiliserede Menneske. Vi siger, at han er mere "haardhudet", men det betyder jo blot, at han ikke er saa modtagelig for Følelsesindtryk, at hans Følelseslegeme ikke er saa fint udviklet.

– Jamen det er da et rent anatomisk Spørgsmaal. Hans Nervesystem er jo heller ikke saa forgrenet, som vort.

– Nej netop. Men hvad, tror du, faar Nervesystemet til at vokse? Det er det voksende Følelseslegeme, og ikke omvendt. Noget kan ikke, som vi ogsaa før saa, opstaa af ingenting, og alt maa have en Aarsag. Nervesystemet er Følelseslegemets fysiske Tilsynekomst, og det vokser i akkurat samme Grad, som Følelsesevnen vokser.

– Jeg synes nu lige godt, man kan sige, at jo mere veludviklet og fintforgrenet et Nervesystem, man har, des mere vil man være i Stand til at føle.