Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

I løbet af vinteren har jeg læst en masse foredrag og artikler af Martinus, som Instituttet udsendte i de såkaldte Kontaktbreve i årene 1955 til 1968. En del af dette materiale er senere blevet genoptrykt i Kosmos, og nogle titler er udgivet som dele af småbøger. Disse foredrag og artikler, en sand guldgrube af kosmisk viden, har givet mig stor glæde og inspiration, og tankerne er gået tilbage til dengang, jeg selv overværede, at Martinus holdt sine foredrag på Instituttet og i Kosmos Ferieby, som Centret hed før. I begyndelsen talte han lidt langsomt og tøvende, som om han søgte efter de helt rigtige ord, men ret hurtigt flød sætningerne fra ham med rivende hast, og foredraget sluttede altid i et crescendo, som greb alle dybt. Bagefter kom Martinus ud og hilste på sine tilhørere, og at møde blikket fra hans brune øjne og mærke den aura af kærlighed, lys og varme, der omgav ham, hører til mine bedste minder. Uden at der er tale om persondyrkelse, så var han for mig et elskeligt menneske og helt åbenlyst en budbringer fra en højere verden, og jeg har ofte tænkt på, at Jesus i sin tid må have virket på samme måde på sine tilhørere. Martinus talte og skrev ofte om emner, som var aktuelle i tiden og som specielt optog hans tilhørere og læsere, men når jeg nu læser disse ting, så slår det mig, at de fleste af emnerne faktisk stadig er aktuelle og kunne være skrevet den dag i dag. Og det er jo klart, for hans analyser er resultatet af højpsykisk sansning og handler om evige principper, og menneskehedens problemer er stadig stort set de samme som dengang.

 

 
Han talte og skrev meget om krigen, og allerede i 1938 skrev han en artikel "Dommedag" i Kosmos (genoptrykt i Kosmos nr. 2, 1999), som i lyset af kosmologien beskriver det, der i Bibelen kaldes for "de sidste tider". Han fortæller bl.a., at dommedag er menneskehedens møde med kulminationen af generationers fejlagtige livsførelse, laster og udskejelser, samt at dyrerigets dødskamp i jordmenneskehedens mentalitet vil blive en ganske alvorlig sag, ja, et drama, verden endnu aldrig har set mage til. Dette skrev han kort før udbruddet af anden verdenskrig, og vi må jo give ham ret i denne profeti, men han skrev mere, som endnu ikke er gået i opfyldelse, hvilket fortæller os, at krigen endnu ikke har kulmineret. Tiden efter anden verdenskrig har været præget af større og mindre lokale krige, revolutioner, statskup og oprør, og mens disse linier skrives (primo april) raser en ny krig på Balkan, som forårsager store menneskelige lidelser, og vi er vidne til, at en rivende flod af udmattede flygtninge berøvet alt søger bort fra deres hjemegn. På vort TV er vi tilskuere til dette i samme øjeblik, det sker, men vi må også her træne os i kosmisk tænkning, holde hovedet koldt og hjertet varmt, og ligesom træde et skridt tilbage og betragte dramaet. Alle disse stakkels mennesker bør naturligvis have vor største sympati og også hjælp, hvor det er fysisk muligt, mere kan vi ikke gøre. Martinus beskriver, hvorledes vi nu er vidne til adskillelsen af fårene og bukkene, som beskrevet i Bibelen, og i artiklen "Dommedag" siger han: "Men de (menneskene) oplever altså for tiden en epoke, i hvilken de i særlig grad udskilles fra hverandre.

Denne udskilning har i stor udstrækning fundet sted ved udvandring og finder i nogen grad sted igennem raceforfølgning. Men den fundamentale finudskillelse finder hovedsagelig sted gennem reinkarnationen. Mennesker, der ikke passer i nationens liv og mentalitet, fødes ikke i denne nation i det næste liv, men vil, på basis af tiltræknings- og frastødningsloven, blive født i den nation eller det folk, hvor livet passer for deres skæbne." Måske er det Forsynets plan med alle disse flygtninge fra Kosovo, at de skal skånes for noget der er værre, end det de oplever i øjeblikket.

Ingen ved, hvornår eller hvorledes denne krig vil ende, eller om den vil brede sig som en steppebrand og bringe mere død og ulykke med sig. Vi lever som sagt i de bebudede sidste tider, og forvarslerne om voldsomme begivenheder er og har været mange. Økonomisk turbulens i Østen er måske et forvarsel om et verdensomspændende kollaps af pengevæsenet, og oprør og demonstrationer for bedre levevilkår, undertrykkelse og forfølgelse af etniske minoriteter, mafiadominans, narkotikasmugling, bilbomber, selvmordsaktioner, terrorangreb, flykapringer, fusioner af banker og forretningskoncerner til verdensomspændende foretagender med arbejdsløshed til følge, storbyernes voksende antal af hjemløse mennesker og meget mere hører alt sammen til dagens orden. "Menneskeheden er inde i en kolossal udviklingsproces og er i øjeblikket i færd med at opleve en verdenskulturs undergang og en ny verdenskulturs fødsel ... " siger Martinus i et foredrag fra 1952 ("Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er"), og i et andet foredrag fra 1950 siger han: "Verdenssituationen i vor tid er den, der er talt om som "de sidste tider"."

 

 
Ikke fordi jorden skal gå under eller tilintetgøres, men fordi en gammel kultur lever i sine sidste krampetrækninger ("Kristus og verdensbilledet"). Men i et andet foredrag "Påskemysteriet" fra 1943 siger han også: " ... jo vældigere krigen med sine ødelæggelser, myrderier og lemlæstelser finder sted, jo vældigere underminerer eller ødelægger den sig selv og skaber hermed tilsvarende hurtigere opstandelsen af en ny æra for menneskeheden." Og han giver os yderligere håb, når han i en artikel "Den hemmelige magt bag våbnene" i et kontaktbrev fra 1965 siger: "Når sindet eller denne "den hemmelige magt bag våbnene" bliver til kærlighed, går lysets porte op for menneskeheden. Dødens overtro er ikke mere. Gråd og tænders gnidsel, skrig og pine er også fjernet fra menneskehedens kontinenter. Og jordens bevægelse i tid og rum er blevet en fredens lysende bane i universet."

Også et andet sted giver han os håb og trøst, når han i foredraget "Fårene og bukkene" fra 1947 siger: "Mange mennesker går og er bange for den kommende krig, men jeg må understrege, at der ikke er nogen grund til at ængstes for nogen som helst form for krig, hvis man arbejder på at fjerne krigen fra sit eget domæne. Hvis man prøver på med sine tanker og handlinger at skabe fred og forståelse i den atmosfære, der omgiver en, arbejder man for hele menneskehedens fremtid, for en ny verdenskultur, hvor alles største glæde og lyst vil være at leve for at tjene alle."

I foredraget "Den kosmiske læreanstalt" fra 1944 fortæller han yderligere, hvordan vi kan forberede os og komme til at gøre nytte i fremtiden. "Mange mennesker på denne klode er i dag nået så vidt, at de begynder at ane den store guddommelige plans tilstedeværelse og også, at de selv er en del af denne plan og skal blive en bevidst medarbejder ved dens udførelse. Hvordan kan man blive så udviklet, at man kan blive betroet at begynde at udføre et arbejde efter den guddommelige arbejdstegning? Ja, man må jo som i alt andet stå i lære og modtage en uddannelse. Der er mange mennesker, som nu er lærlinge eller elever inden for denne kosmiske uddannelse. Men De må ikke tro, at denne uddannelse blot består i at lære kosmiske analyser at kende og at interessere sig for dem. Det at De studerer åndsvidenskab kan sammenlignes med, at lærlinge som et led i deres uddannelse går på teknisk skole, og der kan eleven eller lærlingen jo lære mange umådeligt nyttige ting. Men man lærer jo alt dette for at kunne bruge det i det praktiske liv, ellers har det ingen betydning. Det samme gælder for åndsvidenskabens vedkommende, den må bruges i det praktiske liv i hverdagen for at have betydning."

Mange steder i og uden for Danmark opstår der i disse år grupper af mennesker, som studerer Det Tredie Testamente, og flere medarbejdere rejser rundt her og i udlandet og holder foredrag og skaber kontakt med mennesker, der er modne for og interesserede i kosmologien. Mennesker rundt omkring i verden arbejder ihærdigt på at oversætte litteraturen til mange forskellige sprog, og esperantofolk gør også en meget stor indsats. En såsæd er langsomt ved at spredes rundt omkring på kloden, og engang når det rette åndelige klima indfinder sig, vil kærlighedens videnskab vokse og udfolde sig til glæde for alle dens beboere. Indtil det sker, kan vi hver især studere Det Tredje Testamente og bruge vor viden i hverdagen og dermed være fødselshjælpere for den nye verdenskultur.

Til slut et lille citat af en anden verdensgenløser, som er god at lægge sig på sinde for alle, som vil være med til dette. "Derpå skal det kendes, at I er mine disciple, at I har indbyrdes kærlighed".