Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

En Mand, som boede i et Huus, hvor en Nisse havde drevet sin Spøg vel vidt, besluttede omsider, at flytte ud og lade ham der alene. Allerede vare flere Læs Flyttegods bortkiørte, og det sidste Læs, som mest bestod af tomme Bøtter og andet Sligt, var allerede færdigt, da Manden tilfældigvis bliver Nissen vaer, som sad i en Bøtte på Vognen. Ved saaledes at see den hele Flytning være forgieves, blev Manden saare ilde tilmode, men Nissen gav sig hierteligt til at lee, stak Hovedet op af Bøtten og sagde: "See! idag flytte vi!".

 

Ikke alle kender måske denne fortælling fra dansk folkedigtning, men de fleste kender uden tvivl udtrykket "Nissen flytter med", og hvad det betyder, men som i de fleste gamle sagn, eventyr og legender, så rummer også denne lille historie en dybere kosmisk mening.

Det forholder sig jo således, at vi selv slæber rundt på "tomme Tønder og andet Sligt", hvor nissen skjuler sig, og som vi ikke har brug for, men egentlig burde se at komme af med jo hurtigere des bedre. Og hvad kan det så være? Jo, på vor lange rejse gennem dyreriget til dér, hvor vi nu befinder os, som "sårede flygtninge mellem to riger", har vi tilegnet os evner og anlæg, som var absolut nødvendige for vor lykke og velbefindende for ikke at sige overlevelse. Det var simpelthen livsnødvendigt at kunne dræbe for ikke at blive dræbt, at være stærke for ikke at blive underkuet og at være listige for ikke selv at blive overlistet. Disse evner og egenskaber udvikledes til genialitet, efterhånden som intelligensen voksede, og vi som jordmennesker hjulpet af videnskab og teknik blev perfekte dræbere. Store og små krige og revolutioner har martret verden; hver dag hører vi om grusomheder, sult og nød, og fandtes der ikke stærkere magter end menneskene, og havde Gud ikke haft en plan om et rigtigt menneskerige her på kloden, så havde vi nok i vor uforstand forlængst forvandlet den til en gold og livløs ørken.

Men udviklingen stopper heldigvis ikke her. Kredsløbet fortsætter, og takket være Martinus har vi i dag gennem analyserne fået kendskab til de åndelige love, der styrer hele universet og dermed også vor hverdag. Tillige har vi lært vor øjeblikkelige position at kende og kursen til "det rigtige menneskerige", som vi hver især selv må gå.

Selvom vi i dag ikke længere må dræbe for at kunne leve og ikke er så voldelige og mordlystne som førhen, så kan ingen sige sig helt fri for lidt intolerance, vrede og irritabilitet, altså ting i det sidste læs flyttegods, som sinker os i vor udvikling, og som vi bevidst og målrettet må arbejde på at slippe af med. Men hvor er det dog svært, for det er jo rester af evner og talenter tilegnet igennem en millionårig epoke, som er blevet til automatfunktion eller C-viden. Det sinker os, gør os utålmodige og ofte meget modløse, ligesom manden i historien der blev "saare ilde tilmode", da han fik øje på nissen.

Hvordan kan vi gribe sagen an på en fornuftig måde? F.eks. ved at begynde i det helt små, der hvor nissen, som er vore problemer på grund af vanetænkning og uvidenhed, endnu holder til, bruge vor indsigt i de kosmiske analyser og langsomt med ny viden og væremåde opbygge nye talentkerner. For vi må indse, at nissen flytter med hele tiden, så længe vi endnu slæber rundt på en bunke gamle evner og anlæg, altså tomme bøtter og andet sligt, som vi ikke længere har brug for, og i hvilke han gemmer sig. Problemerne findes kun i vor egen bevidsthed, ikke udenfor, og kan derfor kun angribes indefra. Gør vi ikke det, vil f.eks. problemer på vor arbejdsplads eller med naboerne ustandseligt forfølge os, uanset hvor ofte vi skifter arbejde eller bopæl, og det samme gælder i ægteskabet. Martinus sagde engang, at mange mennesker gik ind og ud af ægteskaber, på samme måde, som de gik ind og ud af en sporvogn, og den tendens er ikke siden blevet mindre, selvom vi ikke mere har sporvogne men busser! Jo, nissen kan endnu sige: "See! idag flytte vi!".

Der er mange områder, hvor vi kan arbejde med os selv, for vi stilles hver dag over for problemer og situationer, som bør udfordre os til nytænkning i stedet for vanetænkning. Kosmologien må være et praktisk redskab i vor hverdag og ikke kun en smuk filosofi i lighed med så mange andre. Lad os lære at betragte alt ubehag og uvilje fra andre som spejlbilleder af os selv og prøve at indse, at absolut intet i dette øjeblik kan være anderledes end det netop er, men tingene kan heldigvis ændres hen ad vejen, hvis vi målbevidst og tålmodigt arbejder med og ikke imod den nye verdensimpuls. Så får vi efterhånden ikke tomme bøtter at slæbe rundt på, bliver af med nissen, og i tilgift får vi universets medvind.

Citatet stammer fra "Dansk Folkedigtning". Gyldendals Bibliotek, bind 47, 1965.