Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Fra en læser har vi fået et meget kort spørgsmål: Hvad siger Martinus om problemerne svangerskabsafbrydelse og svangerskabsforebyggelse? Og hvor skriver han om det?

SVAR: Det er så heldigt, at Martinus har analyseret disse spørgsmål grundigt i Livets Bog bind 4 stk. 1470 til og med 1482. Og som vanligt får han os til at se det moralske aspekt i problemerne: "At man har anbefalet eller endog ligefrem kæmper for at få fosterdrab eller svangerskabsafbrydelse legaliseret, er en himmelråbende forførelse til overtrædelse af det femte bud, "Du skal ikke dræbe", og kan umuligt udgøre den politik, der skal frelse samfundet. Det kan umuligt være udtryk for virkelig kultur eller civilisation at bekæmpe fattigdom og proletariat ved at dræbe individer, og i særdeleshed ikke, da verden jo har rigdomme og livsmuligheder i overflod. Det bliver derfor ikke lægerne, men politikerne, der skal råde bod på den misère, samfundets barnefødsler i en stor udstrækning er udsat for. Det er ikke ved at dræbe og udrydde mennesker, men ved at administrere og fordele jordens goder og rigdomme retfærdigt, at virkelig sand humanitet og kultur skabes." Med andre ord: Økonomi og bekvemmelighed er ikke – kosmisk set – vægtige argumenter for svangerskabsafbrydelse.

Men er der da slet intet tilfælde, hvor et sådant indgreb kan forsvares? Jo, siger Martinus, for "det er ikke livets mening, at nye fødsler for jordmenneskets vedkommende skal koste moderens liv eller med døden sønderrive et i forvejen harmonisk og kærligt samliv mellem to væsener. Hvis det bliver prisen eller resultatet af befordringen af svangerskabet, bliver samme svangerskab jo et minus for samfundet og i særdeleshed, da risikoen for fosteret ved at skulle gennemgå en eller anden unaturlig fødselsproces, let bliver denne, at fosteret i større eller mindre grad bliver lemlæstet, bliver krøbling eller invalid. At en lægelig afbrydelse af svangerskabet i en sådan situation er langt mere i kontakt med livets love end en befordring af dette hen imod en unaturlig fødsel med hele det ovenfor nævnte risikomoment, er i allerhøjeste grad logisk."

Dernæst kommer Martinus i de nævnte stykker i Livets Bog ind på det andet spørgsmål, som han betegner "befrugtningsforebyggelse", og han stiller spørgsmålet, om det ikke er synd at foretage dette? Strider det ikke mod naturens love at gribe ind i en naturproces til egen fordel? Hvis alle jordmennesker greb ind i deres samleje på denne måde, blev der jo ingen mulighed for inkarnation. Nej, siger Martinus, – men det er jo netop dét, de ikke gør og aldrig nogen sinde vil komme til at gøre. Millioner og atter millioner af jordmennesker griber ind i deres samlejeproces og forhindrer befrugtning, og dog er der rigeligt med væsener til at stå i kø for at få del i selv de allernødvendigste livsprodukter, mad, klæder og husly. Der er med andre ord rigeligt med individer i forhold til den administrationsevne eller forståelse af fordelingen af jordens samlede materialeværdi mellem væsenerne indbyrdes, som jordmenneskesamfundet til dato besidder.

Så på en måde må svangerskabsforebyggelse altså karakteriseres som en velsignelse. Dette kæder Martinus sammen med vores tiltagende uegnethed til forældreskab: "Da individet på et vist udviklingsstadium hen imod den store fødsel befinder sig i en tiltagende uegnethed som fader eller moder for et barn og den heraf følgende antipati imod forældreskab, men ikke desto mindre endnu er befrugtningsdygtig og gennemsyret af et stærkt tiltagende seksuelt begær, kan det jo kun være en velsignelse... Alle disse børn ville blive født ind i en fysisk sfære af unaturlige forældre. Selv om 'befrugtningsforebyggelsen' ikke er så omfattende, at den helt kan lukke af for reinkarnationen igennem dårlige forældreskaber, så er den dog med til at nedsætte den betydelig. Derved tvinges den i tilsvarende grad til kun at kunne befordres igennem endnu fuldkomne eller naturlige forældreskaber."

Men igen peger Martinus på vores moralske baggrund: "Befrugtningsforebyggelse er altså ikke noget, der kan anvendes af alle forældre og i ethvert seksuelt samleje. Den er skabt af næstekærlighedsloven og skal derfor udelukkende anvendes i dens tjeneste. Derimod vil dens anvendelse i et hvilket som helst egoistisk tilfælde være en overtrædelse af livsloven. Befrugtningsforebyggelse såvel som svangerskabsafbrydelse vil altid være en 'forbrydelse' i situationer, hvor det ikke kan siges, at disse er et 'nødvendigt onde', fordi de er det eneste, der kan afværge et absolut 'større onde'. Og et 'større onde' kan i dette tilfælde kun foreligge i en situation, hvor det ville være den totale død eller lemlæstelse for vedkommende moder at skulle føde. At benytte 'svangerskabsafbrydelse' kan således absolut kun retfærdiggøres i de tilfælde, hvor det udelukkende er for at redde moderens liv, fordi hun af organiske eller kropslige grunde ikke kan føde under normale omstændigheder. 'Befrugtningsforebyggelsen' kan derimod retfærddiggøres i alle de tilfælde, hvor den udelukkende, som den af naturen er skabt til, er midlet til at forhindre børnefødsler i situationer, hvor det er umuligt for forældrene at garantere eller skabe et fuldkomment naturligt eller normalt 'forældreskab' for barnet."

Som det fremgår af ovenstående er Martinus nødsaget til at være knivskarp i sin analyse af disse vanskelige problemer. Men på menneskehedens lange, lange vandring gennem sidste halvdel af dyreriget kommer den enkelte til at stå på mange forskellige individuelle udviklingstrin. Og her er vi omgivet af et samfund og en virkelighed, som også i høj grad indvirker på vores handlemåde. I Kosmos nr. 10/1978 skrev Tove Asmussen en glimrende artikel: "Vor Abortlovgivning – og vort udviklingstrin som folk". Her påpeges netop Martinus' analyse af, hvordan vore mange smertelige erfaringer bringer os fremad i udvikling, – og sætter os i stand til ikke blot at tilgive andre, men også at tilgive os selv alle de fejltagelser, vi ikke kunne undgå på vort nuværende udviklingstrin.

Endnu engang har Martinus således inddraget vort eget moralske udviklingstrin i besvarelsen af de vanskelige spørgsmål, livet stiller os over for. Og han har taget os kærligt ved hånden.......

(Det omtalte nummer af Kosmos 10/1978 kan stadig købes på Instituttet).