Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

En læser i Viborg spørger:

Der er en vældig stor afstand mellem det mest udviklede og det mindst udviklede menneske her på jorden, når man ser på, hvad mennesker kan nænne at foretage af grusomheder mod andre levende væsener. Hvordan kan det da lade sig gøre, at vi alle har fået kosmisk bevidsthed om 3000 år?

SVAR: Prøv at sætte menneskehedens skæbneforløb i forbindelse med hele den kæmpemæssige skabelsesproces, som vi er en del af. Læs f.eks. i Livets Bog, bind 3, stk. 905 og nogle sider frem. Her fortæller Martinus, at når der stadig er "væsener, der hensmægter i sorg og lidelse eller vånder sig i smerte, krig og lemlæstelse, er det kun udtryk for, at skabelsesprocessen endnu ikke er ophørt, endnu ikke har nået sin bestemmelse".

Men helt konkret: Hvordan ændrer det enkelte menneske sig, så det kommer i overensstemmelse med denne skabelsesproces? Her kommer karmalovens hårfine logik og retfærdighed ind. Alt, hvad vi udsender mod vore medvæsener, vender med usvigelig sikkerhed tilbage til os selv, så vi mærker, hvor ondt (eller godt!) det gjorde. Ganske, ganske langsomt – inkarnation efter inkarnation – ændrer den enkeltes mentalitet sig. Og Martinus giver os nøglen til at forstå, hvor langt vi selv er kommet i denne proces: Målestokken hedder simpelthen: Hvad kan du nænne!

Med andre ord: Krige, naturkatastrofer, nød og lidelser er ikke noget, der blindt og tilfældigt rammer den ene og ikke den anden. På de punkter, hvor vi absolut ikke kan nænne at gøre fortræd, der er vi så at sige færdigudviklet, der HAR vi været igennem de nødvendige lidelser, den nødvendige omskabelse.

Når Martinus taler om kommende verdenskrige og lidelser, så er der altså tale om nødvendige lidelser – nødvendige for at ændre menneskets mentalitet fra grusomhed til næstekærlighed, fra djævlebevidsthed til kærlighed og omsorg for alle.

Så svaret på dit spørgsmål er altså: Vi når alle frem til kosmisk bevidsthed ved hjælp af de lidelser, vi enten har været igennem, eller kommer igennem.

Læs i denne forbindelse Martinus smukke skildring af jordmenneskehedens lange rejse fra det nuværende stadium, til det foreløbige mål er i sigte om ca. 3000 år i Det evige Verdensbillede, bind 4, side 130 til 135.

Man har således intet at frygte på rejsen. For man vil jo gerne laves om til et rigtigt menneske, ikke!