Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1996/7 side 132
Kosmologi i verden
Foto af Pia Hellertz
 
Sagens flag vejer over Kosmosgården
af Pia Hellertz
 
Siden den 1. juli 1995 har Sagens flag igen vejet over endnu et studiecenter i Sverige (1) – over Kosmosgården i Varnhem. Det blev hejst her allerede for 30 år siden, den 19. juni 1965, da Martinus holdt indvielsestalen og sagde: "Her skal opstå en skole, hvor folk kan komme og lære de høje analyser at kende, på samme måde, som vi har det hjemme på Instituttet i Danmark". Men han sagde også ved en lejlighed til Sigbritt Therner, stifteren af Kosmosgården: "Det er naturligt, at det skal være svært. Guddommen kan også have det besværligt, når nye tanker skal materialisere sig på vor klode. Det er jo endnu så få, der er modtagelige for disse tanker, og de er som regel ikke rige".
Det blev mange gange svært for Sigbritt, og virksomheden var nedlagt i visse perioder. Martinus ord er stadigvæk en stor trøst for os, der arbejder for, at Kosmosgården skal kunne udvikles til et åndeligt studiecentrer for åndeligt søgende forskere.
Kosmosgården ligger i naturskønne omgivelser på Billingen i en gammel kulturegn. Den har fungeret som sommerbolig og som kursusgård siden 1951, da Sigbritt Therner købte den. For længe siden var dele af ejendommen kostald.
Siden da er den bygget om og udbygget. Den røde længe med dens hvide hushjørner og hvide bræddebeklædte vinduer ligger omgivet af grønt om sommeren. Men vi, som har fejret jul og nytår her ved, at det også er et vidunderligt sted at foretage vinterstudier. Der er herlige muligheder for vandreture og friluftsliv. Ikke langt borte ligger seværdigheder som Hornborgarsøen med sin tranedans og Varnhems imponerende gamle klosterkirke.
Siden 1991 har Informationscentrum for Martinus kosmologi i Göteborg holdt 3 studieuger hver sommer på Kosmosgården. Vi drømmer om at udvide studiemulighederne og har som mål at starte en helårsskole i Martinus kosmologi her. Vi drømmer om at åndsforskere og søgende her sammen med ligesindede skal få mulighed for at fordybe sig i Martinus analyser. Indtil da tilbyder vi weekends- og andre korte kurser resten af året samt planlægger at udvide sommerkurserne. Vi planlægger også om- og tilbygning af ejendommen for at give flere mulighed for ophold her.
Hver uge om sommeren foretages studierne efter et planlagt tema med forelæsninger, litteraturseminarer samt gruppearbejde og selvstudier. Ugen afsluttes med tværgrupperedegørelse, for at vi alle skal kunne få del i hinandens arbejde. Fra og med sommeren 1996 vil vi også kunne tilbyde muligheder for projektstudier med undervisning, hvor de enkelte forskere kan foretage studier inden for deres egne interesseområder i kosmologien. Måske vil disse projekter føre til, at man forfatter en artikel, en forelæsning eller måske lægger det som grund for en studiekreds i hjemegnen. Vi drømmer også om at indlede diskussioner om Samarbejdsstrukturen, om forelæsnings- og gruppeledermetodik og om Martinus pædagogik. Der er så meget, vi vil gøre, og vi tager et lille skridt ad gangen. For dig, som er interesseret i information om kurser m.m., kontakt gerne Stiftelsen Informationscentrum Kosmos Varnhem, 00461932 2266 (Pia Hellertz)
 

"Kosmosgården"
Foto: Harald Berglund
 
1) De øvrige studiecentre, hvor flaget vejer, er ved Martinus Institut på Lidingö udenfor Stockholm, hvor Sigge Westerlund i mange år har ledet studiekredse og ved Solsökehem i Sunnansjö, som drives af Solveig Langkilde og Sören Grind.