Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

En læser skriver: Martinus tager afstand fra meditation og advarer mod følgerne af at meditere.

Men jeg mener da, at mange mennesker i vor stressede tid netop finder større fysisk og psykisk harmoni ved at meditere. Hvordan harmonerer det med Martinus' advarsel?

SVAR: Det er nok en udbredt misforståelse, at Martinus advarer mod al meditation. Det gør han absolut ikke. Hvad han derimod meget kraftigt advarer imod, er følgerne af forkert meditation. Og da disse følger kan være ganske alvorlige, er det vel ikke så underligt, at hans advarsler er kraftige og af mange er blevet opfattet som en generel advarsel mod alle former for meditation.

Emnet er vældigt interessant og absolut værd at studere nærmere. Læs først og fremmest den lille bog Meditation (bog nr. 20). Her skriver Martinus f.eks. "Dette betyder ikke, at man ikke skal meditere, tværtimod, men denne meditation skal være absolut ufarlig....". Og et andet sted i samme bog: "Det kan i visse tilfælde hænde, at det kosmiske glimt kan udløse sig under et menneskes meditation, selv om dette menneske endnu er meget umodent til at opleve et sådant nedslag i bevidstheden. Og da er det, at kortslutningen sker".

Her ligger nok kimen til mange ulykkelige skæbner. For vi overvurderer nok mange gange os selv – vi synes selv, at selvfølgelig er vi "modne til et sådant nedslag i bevidstheden ...". Det er jo spændende, og vi glemmer de alvorlige følger. Derfor Martinus' kraftige advarsler.

I ovennævnte bog gør Martinus opmærksom på, at Kristus har skabt et overordentligt stort meditationsområde, som er koncentreret i bønnen "Fader Vor", som han derefter gennemgår sætning for sætning.

Som vanligt finder man de mest dybtgående analyser fra Martinus' hånd i hans hovedværk Livets Bog – i dette tilfælde bind 6. Læs f.eks. stk. 2000 til stk. 2008. Her finder vi en analyse så klar og så inderlig logisk, at vi efter læsningen af disse sider ikke er i tvivl:

Ved den naturlige udvikling fra dyr over "jordmenneske" til rigtigt menneske findes der ingen genveje. Det er moralen, der skal udvikles, og det sker altså kun ved "en permanent praktisering i at gøre det gode, ved at træne sig i at tænke godt om dem, der forfølger og hader en, ved at bede om tilgivelse for den vrede, hvis udtryk man ikke magtede at forhindre, ved at leve for at tjene andre levende væsener, og således kort og godt helt at være indstillet på at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med....".

Og det kan man altså godt meditere over, mens man prøver på at praktisere det.