Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

En læser i København skriver: Min mand døde for nylig, og jeg måtte selv være med til at træffe den tunge beslutning om at slukke for respiratoren, der holdt ham i live.

I en sådan situation er det af uvurderlig betydning, at både min mand og jeg gennem mange år har kendt Martinus' analyser. Det har været en stor trøst for mig og min familie.

Men har Martinus skrevet eller sagt noget om den situation, der opstår, når man må slukke for respiratoren, som holder et menneske kunstigt i live?

 

SVAR:

Martinus har ikke direkte skrevet om den situation, du beskriver. Men indirekte har han jo alligevel, idet han flere steder i Det Tredje Testamente har beskrevet principperne bag den fysiske død.

Jeg vil anbefale dig – og andre, der er interesseret i emnet – at læse Livets Bog bind 6, stk. 2152, 2153 og navnlig 2154. Her skriver Martinus om den kortslutning, der sker ved den fysiske organismes død: "Hvis nævnte kortslutning er af et sådant omfang, at den ikke kan repareres eller udbedres, må organismen kasseres, idet den uden den elektriske strøm eller drivkraft er ubrugelig og ikke mere vil kunne opfylde sit formål".

Ved et rådsmøde i 1971 har Martinus endvidere fremført følgende betragtninger vedr. emnet "dødskriterium":

1. Mennesket må dø, når der ikke længere findes naturlige livsmuligheder for det.

2. Det er uheldigt for livet i den åndelige verden at holde liv i en krop ud over mulighederne for at genvinde de naturlige livsmuligheder i rimelig grad.

3. De nuværende metoder til at holde liv i f.eks. en fuldstændig hjerneskadet person anvendes i overdreven grad.

4. Der må oprettes en myndighed til at afgøre, når der ikke længere skal holdes liv på kunstig vis.

5. Organtransplantation er en unaturlig proces og bør ikke finde sted uden den pågældende persons udtrykkelige samtykke.

Disse fem punkter vil vi lade stå ukommenteret. Men de vil sikkert kunne give anledning til en god debat i f.eks. studiekredse.

Du har ganske ret i, at det er en vældig trøst for os at vide, at vi er evige væsener. Og at det, på det udviklingstrin, hvor menneskeheden befinder sig, er ganske naturligt, at vi uafbrudt veksler mellem en fysisk og en åndelig tilværelse. Læs f.eks. i Livets Bog bind 2, stk. 384, hvor Martinus beskriver vores gæstevisit i den åndelige verden. Det bliver man glad af!