Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det er svært at vende et stort skib.

Ja, svært ... det kommer selvfølgelig an på, hvad man forventer.

Vi stod på færgen "Maren Mols" og kiggede ned på kølvandet, som fossede hvidt og blågrønt op under skruen. En bræmme af skum stod efter skibet og viste tydeligt kursen. Vi var på vej ud af Ebeltoft, og Maren bakkede og skulle nu vende 180 grader. De små optimistjoller inde i bugten kunne klare den manøvre på mindre end to sekunder. Her tror jeg, det varede en 10 minutters tid. Det skummende kølvand lå til slut i en cirkel på måske en kilometer i diameter. Så endelig kunne vi sætte næsen den rigtige vej.

Sådan er det også med ønsker. Store ønsker, som det har taget lang tid at opfylde, kan man ikke slippe lige med det samme. Der skal først en vending til, og den kan tage tid.

På næste side fortæller Martinus om ønsker. Jeg kom straks i tanker om en linie fra en af julens sange. Den lyder sådan:

– Hvad du ønsker, skal du få!

Det er måske en af de mest uhyggelige sandheder, der findes.

Problemet er nemlig, at vi mennesker er så privilegerede, at vi har både hjerne og lemmer til at tilfredsstille (næsten) ethvert ønske. Men det ta'r selvfølgelig tid. Kursen skal sættes, skibet skal vendes i den rigtige retning osv. Men så går det også derud af.

Indtil et nyt ønske opstår.

Så skal man gennem alle besværlighederne igen. Og her kan man virkelig tale om besværligheder. For menneskene er utålmodige – jeg er i hvert fald.

Paulus var også utålmodig. Han sagde:

– Det gode jeg vil, gør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.

Selvfølgelig ærgrede det ham, at han ikke ligesom en optimistjolle kunne vende på en tallerken.

Når vi ønsker hinanden et "Godt nytår!" – fortæller Martinus – får ønsket størst virkning, hvis vi ser bort fra rappe kovendinger. Nej, det vi må ønske hinanden er tålmodighed til at gennemføre de vendinger, der nu skal til. Det gælder ikke mindst den vending, som Paulus ønskede sig. Det er en vending, som man kan ønske på hele Jordens vegne.

Men ting ta'r tid, og undervejs kan man se kysten dreje rundt. Sidder man inde i salonen er det en hel film, der sejler forbi uden for vinduet. Man ser huse, marker, flagstænger og vindmøller komme og forsvinde. Skibet krænger lidt i vendingen, og det suger i mellemgulvet. Det er da sjovt!

Dette nummer af Kosmos handler om vendingen – om noget af det, man kan se og opleve, når man kigger ud ad vinduet. Der er en mening, en retning, en skæbne, et mål. Prøv også at kigge på citatet på bagsiden. Det gælder om ikke at være utålmodig, men nyde den store vending. En dag er den side af sagen jo klaret, og så sætter vi næsen mod nye mål.

– Hvad du ønsker skal du få!

Godt nytår!