Ældre Kosmos og Kontaktbreve

SÅLEDES SKREV MARTINUS –

Skabelse er i virkeligheden "noget" ved hvilket Jeg'et udtrykker sig. Det er ligegyldigt, hvad man så end vil pege på i tilværelsen. Det levende væsens øjne, dets farve, dets natur og væremåde er alt absolut kun skabte ting ligesåvel som huse, maskiner, møbler eller andre menneskelige frembringelser. Organismerne eller kroppene er ligeså timelige som håndværkerens eller kunstnerens produkter. Alt udtrykker intellektualitet eller forudgående hensigtsmæssig plandannelse. Alt udtrykker noget. Alt fortæller noget. Ethvert jeg kommer derved i form af "det levende væsen" til at virke på de øvrige væsener og ting i sine omgivelser. Der opstår en reaktion imellem disse ting og Jeg'ets manifestation. Denne reaktion er det levende væsens "skæbne". Men denne "skæbne" er medbestemmende i verdens skabelse eller videreførelse, selv om det kun er i mikroskopisk form, foruden at den naturligvis først og fremmest i en vis udstrækning er bestemmende for sit ophavs fremtidige tilegnelse af sine normale ønskers opfyldelse.