Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1956/21 side 11
SÅLEDES SKREV MARTINUS –
– om "Den guddommelige suggestion".
 
"Da suggestion udgør en individet – ikke ved intelligens, – men udelukkende ved følelse påført forestilling, der igen som følge heraf får virkelighedspræg og magt over samme individs sind uden nogen materiel eller intelligensmæssig begrundelse, bliver den "flydende" religiøse næring eller den guddommelige suggestion således en individet på ovennævnte måde påført religiøs forestilling, der altså igen uden at være intelligensmæssigt underbygget, bevidst eller begrundet for samme individ, helt behersker dette. Da en sådan beherskelse igen er det samme som "tro", bliver alle sådanne individer, hvis religiøse tilstand lader dem fremtræde under begrebet "troende", identiske med væsener, hvis religiøsitet endnu opretholdes i kraft af den guddommelige suggestion. At være urokkelig "troende" på noget, der ikke er intelligensmæssigt bevist, vil altså være det samme som at være suggereret. Og "troende" væsener er således alle uden undtagelse individer, der endnu ikke magter ved egen hjælp at få religiøs inspiration eller forståelse gennem selve de daglige materielle begivenheder, men altså får deres religiøse behov eller tilfredsstillelse gennem "troen". Troen bliver således synlig som en indstilling af bevidsthed, der åbner for indstrømning af sjælelige eller åndelige energier i individet. Da bevidsthed i sig selv jo er energi, og energi ikke kan forvandles uden på basis af en anden energi, bliver de nævnte åndelige energier således her synlige som realistiske kendsgerninger, idet de efterhånden fuldstændig forvandler det pågældende individs bevidsthed. Når et individ således kommer under den guddommelige suggestion, hvilket vil sige, at det bliver bibragt en midlertidig urokkelig tro på et eller andet som religiøst ideal, vil der straks begynde at strømme en til dette ideal svarende åndelig eller kosmisk kraft gennem individets bevidsthed. Denne kraft vil altså være af en mere eller mindre fremragende åndshøjde, alt efter det niveau, som nævnte ideal repræsenterer. De åndskræfter, der på denne måde strømmer gennem det primitive naturmenneske, er således ikke på samme højde som dem, der strømmer gennem det mere udviklede kulturmenneske, idet dette sidste væsens tro er rettet mod et ideal, der er af højere åndelig natur end genstanden for naturmenneskets tro. Når disse åndskræfter strømmer ind i individets bevidsthed, giver de sig udslag i en glæde, der undertiden kulminerer i ekstase, samt inspiration eller fornyet lyst og tendens til at stile mod det ideal, på hvilket dets tro er baseret. Der, hvor en sådan bevidsthedsforvandling pludselig overgår et individ, vil den være identisk med det, vi i den daglige tilværelse kalder "omvendelse". "Troen" er således den absolut eneste vej, gennem hvilken det kosmisk set endnu primitive væsen kan få adgang til sin religiøse næring og tilfredsstillelse. Det er den eneste vej, ad hvilken det kan få tilført den for sin udvikling fremefter nødvendige kosmiske kraft eller energi. Dette at komme til at tro på et religiøst ideal, vil altså for et sådant individ være en åndelig livsbetingelse. Men da dette at tro ikke er noget, der er villien underkastet, af hvilken grund det jo også er umuligt med fysisk magt at påtvinge et væsen en tro, må denne bibringes individerne ad andre veje. Jo mindre intelligent individet er, desto lettere har det ved at tro. Men jo lettere det har ved at tro, desto mere åbent eller modtageligt er det for åndelige energier uden intelligensmæssig begrundelse. Det modtager således de religiøse eller åndelige energier mere i form af impulser eller psykisk tilskyndelse end i form af virkelige analyser, medens det omvendte er tilfældet med det mere fremskredne jordmenneske. Jo mere udviklet dette er, desto mere umuligt bliver det for samme væsen at tro uden intelligens- eller fornuftsmæssig begrundelse. Det kan derfor, efterhånden som dets udvikling skrider frem, kun få sin modtagelige indstilling for religiøs næring eller kosmisk kraft gennem virkelige analyser, erfaringer og selvoplevelser, hvilket igen er det samme som virkelig "viden".
"LIVETS BOG" I., stk. 140.