Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

For omkring 150 år siden begyndte man at skrive kemiske forbindelser op på formler. H₂O f.eks. for vand. På den måde kan man på papiret sidde og lave vand af brint og ilt. Bare med sin blyant. Man kan også lave salte og syrer, og man kan lave specialstål, tekstiler, medicin, farver og lakker, gødning, tryksværte og meget mere. Denne viden om kemiske strukturer har været en af de vigtigste forudsætninger for den teknologiske revolution.

Dén bog som kom ind ad min brevsprække i morges hedder Strukturen (se også omtalen i sidste nummer). Den er udgivet af Martinus Institut og handler om mentale strukturer. Sjovt nok, så drejer den sig mere om hvordan man opløser mentale strukturer, end om hvordan man binder sit sind til nye. Derfor kunne bogen udmærket have heddet "Antistrukturen". Men en anti-struktur er jo også en struktur.

Hvorom alting er, så ønskede Martinus at denne bog skulle skrives. Dens navn skulle være Strukturen. Det skulle være den nye struktur, der som et mentalt enzym ville medvirke til at frigøre menneskene fra gamle, utidssvarende strukturer. En mental revolution på linje med den teknologiske. Den store frigørelse kalder Martinus den – på næste side.

Apropos dette emne, så skriver Walter Christiansen i Drømme på selverkendelsens vej om strukturer i sjælelivets skjulte dybder. Et andet sted i bladet gives eksempler på den frigjorthed, som prægede mennesket Martinus.

Men nu tilbage til Strukturen. Hvad er den? Den er først og fremmest en detaljeret anvisning på samarbejdets ædle kunst. Hvordan? Ved hovedsageligt at være en nøje redigeret citatsamling hentet ud fra Martinus værker og udtalelser. Mange læsere af Martinus litteratur har nok nogle yndlingssteder, understregninger eller passager, som anslår sindets strenge på en særlig tydelig måde. Det er dén slags citater man finder i Strukturen, ordnet på en logisk måde. Derved kommer meningen med det omfattende verdensbillede til at stå lysende klart.

Det er ikke nemt at vælge blandt de mange citater. Dog, lad os slutte med et enkelt, som understreger forskellen mellem teori og praksis – ligesom H₂O og pjaskvådt vand:

"Der er mange mennesker, som nu er lærlinge eller elever inden for den kosmiske uddannelse. Men de må ikke tro, at denne uddannelse blot består i at lære kosmiske analyser at kende og at interessere sig for dem. Det, at man studerer åndsvidenskab, kan sammenlignes med, at lærlinge som et led i deres uddannelse går på teknisk skole, og dér kan eleven eller lærlingen jo lære mange umådeligt nyttige ting. Men han lærer jo alt dette for at kunne bruge det i det praktiske liv, ellers har det ingen betydning. Det samme gælder for åndsvidenskabens vedkommende, den må bruges i det praktiske liv i hverdagen for at have betydning."