Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat.)

– "Det skyldes kun en Illusion hos dig selv, at du tror det. I Virkeligheden kender du en Mængde til Livet omkring dig. Det, der narrer dig, er, at du mener, at man skal sidde inde med en Slags mystisk Evne eller saadan noget, for at kunne bevæge sig udenfor Dagen og Vejen, medens Sandheden er, at det netop er alle de smaa Selvfølgeligheder, som vi Dagen igennem træffer paa, der byder os det nødvendige Grundlag. Du er f. Eks. klar over, at et Hus ikke kan bygge sig selv – ja du smiler – men derimod har du ikke tænkt dig, at man udfra denne enkle og absolut uomstødelige Kendsgerning kan bevise Jeg'ets Eksistens og Udødelighed!"

– "Nej, det har jeg sandelig ikke, og jeg indser heller ikke, hvorledes det skal kunne lade sig gøre. Man maa da gøre ganske andre Antagelser, hvis man vil bevise noget saadant."

– "Ja, lad os nu se. Du vil sikkert give mig Ret i, at vor Antagelses Rigtighed ikke kan bortforklares – altsaa er Grundlaget for vor Forskning sundt. De Love, vore Tanker maa følge, den Logik, vi maa arbejde i Overensstemmelse med, maa være den, vi ser afsløret overalt i vore Omgivelsers Liv og Færden. At mene, at en anden Logik skulde gælde, saa snart vi var udenfor vort direkte Sanseomraade, vilde ikke være Udtryk for en videnskabelig Tankegang. Denne Logik siger os, at overalt, hvor Skabelse finder Sted, er der ogsaa en Skaber. Et Hus rejser sig ikke, undtagen Arkitekter, Murere og Tømrere staar bagved. Ligemeget hvilken fysisk Frembringelse, du vil pege paa, er foretaget i Tilknytning til en Skaber. Ophavet til alle de forskellige Energiformer, vi møder som Biler, Skibe, Lokomotiver, Huse, Bøger, Tøj o. s. v., vil altid vise sig at være et levende Væsen; jeg siger ikke Menneske, idet vi jo ofte træffer paa Frembringelser, hvor Skaberen er et Dyr, f. Eks. Hvepsebo, Edderkoppenet, Rævegrave o. s. v. Vi ser herigennem, at der maa være en væsentlig Forskel paa det levende Væsen og Energiformerne."

– "Jamen de levende Væsner fremtræder da ogsaa som Energiformer, selv om den Energi, de er opbygget af, er af en noget finere Art, end den, der anvendes til Konstruktion af en Dampmaskine?"

– "Det har du fuldkommen Ret i, men medens de levende Væsner er i Stand til at meddele sig til hinanden, til at korrespondere med hinanden, og tillige er i Stand til at iscenesætte Bevægelse, saa gælder dette ikke for de øvrige Energikombinationer. En Stol kan ikke tale med en anden Stol og langt mindre producere Skabelse, det formaar alene det levende Væsen. Vi finder altsaa i det levende Væsen "Noget", der viser sig at være Ophavet til al Bevægelse, og da vi jo lige saa, at Bevægelse ikke kan iscenesætte Bevægelse, kan dette "Noget" altsaa ikke være Bevægelse, og det maa flg. være hævet over Bevægelse. Dette "Noget" er det levende Væsens "Jeg", og da det er hævet over Bevægelse, maa det være evigt og uforanderligt. Du ser altsaa, at vi ud fra den simple Forudsætning, at et Hus ikke kan bygge sig selv, eller, sagt paa en anden Maade, at Bevægelse ikke kan opleve Bevægelse, og ved at styre vore Tanker efter den Logik, vi ser omkring os, fik et uomstødeligt Bevis for "Jeg'ets" Eksistens og dets Udødelighed."

– "Ja, men saa vidt jeg kan se, maa det følge heraf, at den Proces, vi kalder "Døden", ikke kan være en Tilintetgørelse, som de fleste Videnskabsmænd mener?"

– "Nej, det er den heller ikke; det, der sker, naar "Døden" indtræffer, er blot dette, at en udslidt Maskine – vor Organisme – udskiftes til Fordel for en ny."

– "Vil det saa sige, at i samme Øjeblik, man er "død", træder man ind i en ny Organisme og lever videre som Menneske?"

– "Baade Ja og Nej. Hvis du mener, at man lever videre paa Jorden, maa jeg sige Nej; det gør man ikke. Den Organisme, der overtager Arbejdet efter den, vi her har, er af aandelig Natur, og den efterfølgende Tilværelse foregaar paa et aandeligt Plan,"

– "Undskyld jeg afbryder, men jeg synes, at det videnskabelige Grundlag for vor Samtale falder bort nu. Det, du der fortæller, lyder meget usandsynligt for mig. Skal jeg, som du før tilraadede mig, dømme ud fra mit Erfaringsmateriale, er jeg nødt til at stemple det som Fantasi, eftersom den videnskabelige Forskning af de forskellige overnaturlige Fænomener, man har ment at kunne konstatere, altid har ført til det Resultat, at der ikke var noget som helst overnaturligt til. Og da det, du der siger, i høj Grad forekommer mig overnaturligt, maa jeg nødvendigvis have mine Tvivl derom."

– "Ja, jeg kan godt se, at det i første Omgang maa tage sig lidt "overnaturligt" ud, men man trænger jo heller ikke til Bunds i en Sag lige med det samme. I Virkeligheden er det ikke mere overnaturligt, end at Luften omkring dig er fuld af Musik og Tale fra hele Europa. For nogle Aartier siden vilde en Beretning, om at det engang skulde lade sig gøre, ogsaa være blevet kaldt overnaturlig, men nu, da man kender Lovene for de Fænomener, der muliggør Udsendelsen af Tale og Musik ved Hjælp af elektromagnetiske Bølger, synes det meget lige til. Igennem Videnskaben vil du jo netop se, at man langsomt bliver fortrolig med, at der er mere mellem Himmel og Jord, end lige netop det, man kan tage og føle paa, og tillige at det, som man kan tage og føle paa, ikke er helt saa fast og urokkeligt, som man før var tilbøjelig til at mene. Forskningen af den fysiske Materie delte først denne ud i de fire Elementer – dernæst i de forskellige Grundstoffer, som nu atter vides at bestaa af Atomer med deres Kærne og Elektroner, og forstørrer vi denne lille Verden op til vor egen Verdens Dimensioner, saa viser det sig, at der – relativt set – er større Afstand mellem "Kloderne" i det, vi er vant til at anse for at være et "massivt" Stykke Jern, end der er mellem dem, der svæver rundt i det Verdensrum, hvori vor egen Jord befinder sig.

Du ser saaledes, at det Erfaringsmateriale, den moderne Videnskab har beriget dig med, i høj Grad belærer dig om, at man skal være forsigtig med at bedømme en Ting efter, hvad den "ser ud til" at være; som oftest er den noget helt andet. Og da man tillige er kommet saa langt frem i Forskningen, at man arbejder med Realiteter som f. Eks. Elektricitet, der slet ikke "ser ud", maa man være varsom med at stemple en Ting som "overnaturlig", fordi den ikke direkte lader sig sanse.

Radiobølger kan vi ikke sanse direkte, men vi er i Stand til at konstruere os et Apparat, der formaar at "sanse" eller registrere dem. Der er imidlertid mange andre Energiformer omkring os, som vi heller ikke er i Stand til at sanse med denne Organisme, men som derfor alligevel er lige saa absolutte Realiteter, som de første. For at kunne korrespondere med disse Energiformer, kræves der Organismer af en hel anden Karakter end den, vi nu lever i; thi ligesom du ikke kan modtage et Program sendt paa korte Bølger med et Apparat, der er indstillet til at modtage lange Bølger, saaledes kan du heller ikke igennem denne grove fysiske Organisme korrespondere med de højere aandelige Energier, men maa have en Organisme – et Apparat – der er bygget dertil.

Naturligvis giver det, jeg her har sagt, dig ikke noget Bevis for de aandelige Energiers Eksistens, men som du har set, er du ikke i Stand til at benægte den, da dine almindelige Sanser ikke slaar til her. Imidlertid tror jeg, at vi skal lade Beviset for de aandelige Energiers Eksistens hvile til en anden Dag, for ikke at komme fra vort egentlige Maal: at se hvad Aandsvidenskab er? Vi har jo saa smaat berørt et Par af de Problemer, som man gennem Aandsvidenskaben faar forklaret, og du kan maaske allerede se, at den slet ikke er det Paradox, som du først ansaa den for at være?

– "Ja, jeg indser, at det virkeligt er muligt at anvende sin Forstand og sine Erfaringer ligesom indenfor enhver anden videnskabelig Forskning, men da den i sine Metoder er saa strengt logisk, maa den vel ogsaa have en logisk Berettigelse, – jeg mener tjene nyttige Formaal, ligesom alle andre Videnskaber? Den kan da ikke have til Hensigt kun at tilfredsstille Menneskenes Nysgerrighed?"

– "Nej, absolut ikke. Du har fuldstændig Ret i din Formodning om, at den tjener et nyttigt Formaal. Det gør den, – og det er intet mindre end at give Menneskene Grundlaget for en ny Kultur. At det er nødvendigt, vil du sikkert give mig Ret i, naar du ser ud over Verden, som den er i Dag. Hvad der er Lov og Ret for den ene, er dybeste Uret for den anden; Krig og Ødelæggelse hører til Dagens Orden, og Forvaltningen af de Værdier, der burde komme den samlede Jordmenneskehed til gode, er den slettest mulige. Samtidig med at Ordet "Fred" er det Ord, der hyppigst forekommer i Avisernes Spalter og paa Diplomaternes Tunge, er "Oprustning" den Gud, de fleste dyrker. Men naar Resultatet af alle disse Kaprustninger engang foreligger i Form af en halvvejs tilintetgjort Menneskehed, da vil de tilbageblevne faa Øjnene op for, at der er andre Værdier end de, der kræver Hær og Flaade for at bevares.