Kontaktbrev 1951/25 side 5
Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun for så vidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelsen af de givne svar i aviser, tidsskrifter o.l. må kun finde sted efter indhentet tilladelse.
Spørgsmål 29.
Bevirker selvmord en mørk skæbne i den åndelige verden og i næste inkarnation? –
Svar:
Da livsoplevelsesevnen udelukkende vedligeholdes eller fornyes igennem erfaringsoplevelse, bliver al erfaringsoplevelse, hvad enten den viser sig som behag eller ubehag, som lys eller mørk skæbne, livsfundamentet for ethvert levende væsens evige oplevelse af liv. Da selvmord altid, hvor det ikke begås i sindssyge, er et forsøg på at frigøre sig fra en mørk skæbne eller mørke erfaringer, man er kommet ind i, bliver denne manifestation således i virkeligheden en sabotage af den normale og absolut nødvendige livsfornyelse. Men da selvmord i absolut forstand ikke kan finde sted, idet intet levende væsen kan dø, og derfor heller ikke kan dø hverken for sin egen hånd eller andres grundet på, at ethvert attentat kun kan ramme og ødelægge den fysiske organisme, bliver selvmordet kun en ny tilføjelse af endnu mere mørk skæbne til den allerede i forvejen eksisterende triste sindstilstand, der bragte væsenet til selvmord. I stedet for at blive fri for sin mørke skæbne bliver denne altså stærkt forværret i kraft af selvmordet.
Da selvmord kun kan befordres af en kombination af tanker, hvis samlede slutresultat i et givet øjeblik for væsenet er total livslede, er denne livslede eller dette onde, som væsenet ved selvmordet således vil frigøre sig for, slet ikke identisk med den fysiske organisme, men udgør materier, der ligger hinsides det fysiske plan. Det nytter derfor ikke noget, at man frigør sig fra denne organisme. Ondet er ikke et kropsligt anliggende. Det vil derimod i alle situationer i dets slutfacit være et mentalt eller åndeligt anliggende. Nævnte onde eller denne livslede vil derfor stadig opleves af væsenet, hvad enten det har sin fysiske organisme eller ikke. Væsenet vil således efter selvmordet opdage, at den død eller bevidstløshed, det troede at skabe med selvmordet, slet ikke eksisterer. Det har stadig sin mentalitet i behold og vil følgelig derfor også stadigt være bundet til sin livslede, triste tanker eller mørke skæbne.
Ved at frigøre sig fra sin fysiske organisme, der er dets fundamentale redskab for manifestation og oplevelse på det fysiske plan, har det yderligere forværret sin situation, thi nu har det ikke mere nogen normal mulighed for at få overvundet de fysiske besværligheder eller hindringer, det havde indviklet sig i og som var årsagen til selvmordet. Denne mulighed kan det først igen opnå, når det atter er inkarneret i fysisk organisme og endda undertiden først, når det er nået frem til det alderstrin, på hvilket selvmordet blev begået.
Efter selvmordet befinder selvmorderen sig altså stadig i sin triste og mørke bevidsthedstilstand, som han nu ikke mere ved egen hjælp kan frigøre sig af. Her vil den tilsidst føre ham i forbindelse med skytsengle, der da vil suggerere ham fri af de mørke bevidsthedslag, hvorefter denne side af hans mentalitet vil komme til at ligge i dvale, til den engang i en kommende ny inkarnation igen vil komme til udfoldelse og da af væsenet blive overvundet på det fysiske plan. Men den første periode af dets tilværelse på det åndelige plan efter selvmordet forhindres det, grundet på den mørke sindstilstand, det befinder sig i, i at opleve den ellers normale lyse åndelige tilværelse, som ethvert væsen kommer ind i, der dør en normal død og ved denne død ikke befinder sig i noget mørkt sindelag.
Denne mørke mentale tilstand, som et væsen fra det fysiske plan kan bringe med ind over døden til det åndelige plan og som der en tid formørker væsenets oplevelse på dette plan, kendes under begrebet "Skærsilden". At begå selvmord betyder således uvægerligt skærsild og kan aldrig i noget som helst tilfælde betyde befrielse af det mørke, som var årsagen til selvmordet. Al fysisk skæbne må således udleves og bekæmpes på det fysiske plan. Hvis ikke det er bekæmpet eller overvundet, inden man dør i denne inkarnation, vil man møde det både kropsligt og mentalt i den næste fysiske inkarnation. Og her vil denne oplevelse, alt efter sin mere eller mindre mørke natur, i tilsvarende grad henholdsvis blive en mere eller mindre fremtrædende hindring for væsenets tilegnelse af lys skæbne.
Tilbage til artikelregister
Forrige